Offentlig Transport

Den offentlige transport er noget, jeg som barn altid har taget for givet. Togene kører da bare og ligeledes med busserne. Jeg er vokset op med den luksus - bare at gå ned og vente på toget, så kommer der et og så er man på farten. Så blev jeg voksen - og jeg flyttede fra mit trygge Storkøbenhavn til Fyn.

På Fyn lærte jeg det på den hårde måde. Jeg husker tydeligt, at jeg skulle med en bus. Jeg havde undersøgt hvad den hed og hvilken retning jeg skulle. Jeg tog mine ting, da jeg var klar og traskede ned til busstoppestedet. Den kom ikke lige med det samme. Det var lidt koldt, husker jeg. Det blæste og himmelen var grå af skyer. Tiden gik. Efter 15 min blev jeg utålmodig og overgav mig til at kigge på tidstabellen, der har på stolpen nær læskuret. Den næste bus skulle først komme om 1½ time. Sure lærepenge. Jeg traskede hjem igen - der var trods alt varmere at vente end nede ved læskuret.

En københavner på udebane - det er helt sikkert. Siden da, har jeg altid tjekket afgangstider! Den kollektive trafik på Fyn er bare ikke det samme som i hovedstaden. Denne forvandling jeg har gennemgået efter at have boet på Fyn i snart 7 år, oplevede jeg dog ganske positiv igår.

Jeg skulle med bussen fra Valby til Frederiksberg. Jeg nåede ikke den bus som rejseplanen havde planlagt min rute efter. Jeg hænger lidt med hovedet, da jeg ser bussen køre væk fra stoppestedet i samme øjeblik som jeg når frem. Jeg kigger op på tavlen over bustider. 10 min - så kommer den næste bus. Det vil sige jeg kommer kun 5 min forsinket til min aftale. Et bredt smil breder sig i mit ansigt. Tænk jeg kun skal vente i 10 min på den næste bus. Jeg blev oprigtig glad! Hvis dette var sket for 7 år siden, havde jeg slået mig selv oveni hovedet og bandet over at jeg skulle vente hele 10 min. Det er jo en evighed. Hvilket perspektiv! Hvilken udvikling - tænk hvis den kollektive trafik var lige så effektiv i hele Danmark? Hvilket perspektiv havde vi så?