mandag den 21. november 2016

Slow Morning

Jeg vågner, fordi jeg i det fjerne kan høre min alarm på mobilen. Jeg åbner mine øjne på klem. Åh - det er mørkt uden for. Jeg rejser mig op. Soveværelset er ikke så koldt, som det plejer. Jeg stiger ud af sengen. Alarmen ringer stadig. Jeg tager tre skridt hen til vinduet. Min telefon ligger og lyser. Det gør lidt ondt i øjnene. Jeg stopper alarmen. Ahh - stilhed!

Jeg kryber under dynen igen. Dynen er stadig varm. Mine tunge krop synker længere ned i sengen. Mine muskler er ømme og seje her til morgen. Det skyldes nok den træning i fitness igår. Det føles både godt og skidt. Min krop fortæller mig nu, at jeg gav den gas igår.

Jeg roder lidt med min telefon og bliver opdateret på de sociale medier. Jeg samler tankerne og står op. Jeg trækker i træningstøjet. En Yoga time venter om et par timer. Jeg tripper ud i køkkenet. Tænder for elkedelen. En kop te vil gøre godt. Imens vandet koger, sætter jeg mig i sofaen. Jeg tænder computeren, og begynder at skrive. Overskriften skal være: Slow Morning. Resten kommer af sig selv.

God dag derude!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar