Så hvad er der sket siden sidst? Jo, jeg har fået min uddannelse. På normeret tid. BOM!
Jeg fik afsluttet min drømme praktik hos Danmarks Radio hos Ultra og Ramasjang, og jeg må ærligt indrømme, at jeg brændende ønsker at komme tilbage til dem en skønne dag. Det har været de bedste 6 måneder af hele min studietid.
Min begejstring i praktikken gav mig inspiration til mit speciale. Jeg valgte at udarbejde et produkt til DR Ultras målgruppe, som bygger på samme princip som den norske serie SKAM. En utrolig fed og lærerig proces. Jeg troede ikke, at jeg ville være begejstret for min specialeperiode, MEN der tog jeg fejl. Jeg har udviklet produktet i samarbejde med søde T, hvilket gjorde processen spændende og langt mere overkommelig end først antaget.
Nu sidder jeg på den anden side. Ude af universitets trygge mure. Det er en vild følelse. 5 år er gået - og det virker så uoverskueligt, når man starter som ny studerende. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg har valgt den rigtige uddannelse!
Nu venter et nyt og spændende kapitel i mit liv, og jeg glæder mig til at dele det med jer!
![]() |
| Dagen hvor jeg officielt fik min titel som Cand.mag i Medievidenskab |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar