tirsdag den 15. november 2016

Okay! Jeg er startet! UPS!

Ja, altså nu kan jeg ikke holde mig i skinnet mere. Jeg kryber til korset. Undskyld til nogen. Jeg har faktisk gjort det længe, men nu tør jeg godt gå til bekendskab og sige det højt. Der er jo kun små 14 dage til den 1 december. Netop den dato, tror jeg, er manges officielle dato for, hvornår man må jule.



Men men men - jeg er TYVSTARTET! Jeg har allerede set efterårets første to julekalender. Jeg har set Danmarks Radios Hallo, det er jul og TV2s Krummernes jul. Hallo, det er jul er nok min yndlings julekalender. Den har aldrig været genudsendt, hvilket jeg synes er en skam! Dog gør det den til en vaske ægte kulturperle, som ikke er så kendt blandt danskerne.


Historien er optaget i den gamle by i Aarhus og fortæller en sød atypisk julefortælling, selvom der både indgår en skurk og to drillenisser. Julekalenderen indledes med Søren Rye, der fortæller om fortidens mærkværdige genstande og forklarer bl.a. om grammofonen og telefoncentralen. Min personlige mening er dog, at historien sagtens kan stå alene, men Søren Rye krydrer det hele med lidt gammeldage fun facts. Hallo, det er jul kan ses på Dr.dk/bonanza og kan varmt anbefales!
Krummernes jul har dog været genudsendt, og jeg kan ikke lade være med at synes, at den er på højde med klassikeren Pyrus. Pyrus tåler stadig at blive genudsendt, og det synes jeg bestemt også, at Krummernes jul kan tåle. En vaske ægte julehistorie, der virkelig puster liv i julestemningen. Hvem har ikke lyst til at sende et krims-krams brev til julemanden, mens man flittigt siger "verset" sammen med Grunk hvorefter at kaste brevet ud af vinduet? Krummernes Jul ligger i alle 24 afsnit på Youtube, så den er nem tilgængelig samt rør ved lidt barndommelig nostalgi og vækker julestemningen i en.



Hvilken en er din yndlings julekalender? - og hvilken en skal jeg se som den næste? Giv endelig din mening tilkende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar