En magisk julegrænse

Mange har en magisk grænse, for hvornår man må jule. Det kan være lige fra d. 1 november, 1 december, 1 søndag i advent osv. Mange synes altid, at det er fortidligt, når forretningerne begynder at sælge juleting. En grænse der altid er svær overholde.

Denne magiske grænse stiftede jeg første gang bekendtskab med for ca. 10 år i forbindelse med mine forældres skilsmisse. Min mor fik en ny mand, og han var den første, der satte en grænse for, hvornår jeg måtte jule. D. 24 november - præcis en måned før juleaften. Førhen har jeg sat julemusik på anlægget, når jeg havde lyst, om det så var i juli eller april - det spillede ingen rolle. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med temasange fra diverse kendte julekalendere. Men det er bestemt ikke alle, der er enige med mig, så jeg har lært at "styre" mine juleudskejelser gennem årene.
Men i år har jeg igen bombet ind i denne her usynlige grænse. (Jeg troede ellers, at jeg var ret god til den her disciplin - men jeg tog fejl)

Huseby Julemarked

Snakken går, og bilen er varm. L, K og jeg er på vej til julemarked i Sverige. Nærmere i den lille by Huseby. En lille tur på en 3 timers kørsel. Turen er lang, og vi stopper for en tissepause og en kop kaffe. Vi kører det sidste stykke. Da vi endelig ankommer, bliver vi mødt af en svensk smilende parkeringsvagt, der guider os hen til en ledig parkeringsplads. Jeg har allerede ondt af ham. Det må være koldt at være parkeringsvagt i dette gråvejr. Vi stiger ud af bilen og traver af en våd grus sti op til indgangen. Vi betaler et symbolsk beløb for at komme ind. Der er nisser og juletræer på hverside af stien, der viser os ind gennem julemarkedet. Det oser af julestemningen, selvom kalenderen kun skriver november. Jeg ønsker mig sne.

L har været her før, og vi går målrettet ind i det første hus. Det er koldt, og jeg kan mærke kulden helt ind i mine led. Huset er fyldt med svenske oste, knækbrød og hjemmelavet marmelade. Der er smagsprøver ved alle boder, og inden jeg har set mig om, har jeg spist tre forskellige slags oste og har købt den første på mit visakort. Flot! Jeg var egentlig kommet for at købe en nisse. Vi går ud af madhuset med hænderne fulde af poser. Vi går tilbage til bilen for at læsse af.

L med det første læs poser

Hvis vi bliver ved på denne måde, så bruger jeg langt over de 600 svenske kroner, jeg har taget med hjemmefra. Vi går ind i et nyt rødt bondehus, og vi møder mange abstrakte kunstværker. Noget minder og jul, og andet gør ikke. Jeg støder på en svensk ældre herre med en rød hue. Han minder mig og karlen Alfred fra Emil fra Lønneberg. Han sælger halmbukke, og jeg forelsker mig i en af dem. Jeg overbeviser mig selv om, at det er et must at eje sådan en halmbuk i sin julepyntsamling. Jeg køber en.

Halmbukkemanden

Vi bruger 4 timer på, at udforske de forskellige boder, spise smagsprøver og smalltalke på vores rustne svenske. De sidste svenske kroner bruger jeg på to nisser, en pose brunkager og en pakke knækbrød. Turen hjem fra Huseby er lang, og jeg kæmper med at genvinde varmen i bilen. Det lykkes til sidst.

Da jeg kommer hjem til Fyn, beslutter jeg, at nisserne og halmbukken gerne må stå fremme. Der er jo kun 3 uger til d. 1 december. Det går nok - lige end til min kæreste kommer hjem. Han mener, at jeg nu ikke skal komme for godt i gang med de nisser. Men jeg kan da ikke pakke dem ned i 3 uger for så at finde dem frem igen? Eller hvad synes I? De har dog fået lov at blive stående, med den betingelse, at jeg først må hente julekassen op fra kælderen d. 1 december.

Mine to nisser og halmbukken

Selvom der er 3 timers kørsel til Huseby og 3 timer retur, er det turen værd. Der er noget hyggeligt over julemarkeder. Noget gammeldags. Du får en smagsprøve af produkter, som folk har gjort sig umage med at lave. Mange af de ting finder du ikke andre steder. Kender I andre julemarkeder i Danmark eller i Europa, som bare er et besøg værd inden jul?