Den anden verden

Jeg fortsætter lidt i min anmelder stil, da jeg finder det på sin plads at give Danmarks Radios julekalender "En anden verden" lidt taletid. I den seneste tid har jeg både læst og hørt anmeldelser om julekalenderen, og jeg synes at den får nogen tæsk som ikke er berettiget så tidligt i forløbet.

En kort opsummering er, at de fleste anmeldere er enige om, at julekalenderen har en sløv og kedelig handling, den mangler julestemning, nisser og skuespillerne spiller dårligt. Jeg er nu af en anden opfattelse. Det er sandt, at den ikke emmer af julestemning endnu - men SKAL den nu også det, når vi stadig kun er igang med starten af julekalenderen (vi er kun nået til afsnit 7)?

Når universet ikke omhandler nisser, så afspejler den helt klart et gråt typsisk vintervejr i Danmark. Her tænker jeg bestemt på skøjtebanescenen i afsnit 2, hvor hovedpersonen Sara kysser Janus på skøjtebanen i silende regn. Selvom vi alle ønsker sne og hvid jul i december, så er regnvejr egentlig mere realistisk, hvilket ikke puster til julestemningen - og så alligevel.

Jeg begynder så småt efter 7 afsnit at fanges af historien, og jeg glæder mig til at følge med i de næste afsnit. Julen er et eventyr, så det er forståeligt nok, at man hos Danmarks Radio vil drage den parallel. Det er tydeligt, at vi er inde i en periode, hvor skaberne af de nye julekalendere leger med alternative fortællinger, der ikke omhandler nisser og julen som omdrejningspunkt. Hvilket er fint med mig. Tidsrejsen og sidste års julekalender på TV2 Juleønsket virker som gode fortællinger.
Jeg kom i julestemning, selvom vi ikke oplevede skyggen af nisser, så hvorfor skal "Den anden verden" ikke også give mig julestemning lidt senere i historien. Jeg synes, at anmelderne har været for tidligt ude med deres analyser og kritik. Lad nu julekalenderen komme rigtig i gang. Det tager altid et par afsnit før man rigtig bliver bidt af en god serie - og det er uanset om det er en julekalender eller ej.

Jeg er fortrøstningsfuld og glæder mig til at se hvad de næste afsnit af "Den anden verden" bringer. Hvad synes I om den nye julekalender? Følger I med, eller mangler I også julestemningen?

Knas på åbent hav

Jeg ved, at det kan være svært at finde et hul i decemberkalenderen, når det gælder weekend. Dog vil jeg mene, at det nu alligevel er værd at overveje. Jeg var igår på Teater 95B her i Odense og se forestillingen Knas på åbent hav. 

Forestillingen handler om Kaptajn Waldrof der med sit luksus skib HMS Dagmar skal sejle fra København til New York. Sammen med hans besætning den pigeglade maskinmester Gerd og den friske matros Frank drager de ud på eventyr.

Salen er fyldt. Her er varmt. Jeg kan næsten se scenen mellem de mange hoveder foran mig. En scene er lige slut. Lyset tændes igen på scenen og en af skuespillerne kommer ind. Musikken starter. Melodien kender jeg, den virker bekendt. Publikum kender også melodien. De synger i hvert fald med. Er det mig den er gal med? Næh, den er god nok! Publikum synger med. Uden der er nogen som har lagt op til det. En kuldegysning løber ned over ryggen. En vild intens følelse. Fællesskab. Fællesskab mellem publikum og skuespillere.

På scenen bliver der forført i vildskab. En klam og meget underholdende undertone af sex fornemmes mellem sangens linjer og skuespillet mellem de to karakterer på scenen. Jeg må bøje mig forover af grin. Mine øjne løber i vand og min mave kramper. Mit grin giver ekko ud i salen. Publikum er med mig. De griner lige så højt. Hvor godt, for det ville have været noget så pinligt, hvis jeg højlydt alene brød ud i et kæmpe latteranfald.

Den kinesiske kok hersker i kabyssen, og Sara Gadborg mestre den asiatiske accent til perfektion. Derudover knyttes den kinesiske kok til melodien om den knald røde gummiebåd. Dog varsler besætningen, at man skal tage sig i agt for Ping Pong - den knald gule køkkenchef!

Om Kaptajnen holder kursen helt til New York eller ender i Norge, om skurkene ombord løber fra regningen eller om matrosen nedlægger alle skibets passagerer vil jeg lade være op til jer. Med de varmeste anbefalinger er det alle pengene værd at gå ind og se denne forestilling, som kører her i december. Den har ikke så meget med jul at gøre, men et grin og besøg værdig. Derudover får I en fantastik musikalsk oplevelse fra de medvirkende Kasper Møller, Sara Gadborg, Tom Due & Kenneth Sichlau. 

Så tag torsdagen i brug og gør noget godt for jer selv! Nyd lidt kultur i denne søde juletid og tag ind og grin sammen. Jeg var øm i kinderne efter forestillingen, da jeg grinte under det meste af forestillingen. Denne oplevelser ønsker jeg at give videre!

Julehygge med Husbyerne

Første søndag i advent - og under en måned til jul. Weekenden har stået på julebesøg nord på.Husbyerne, som er min mors mands familie, holdte årets første julestue.

Bilen ruller ind på en markvej. Solen skinner. Det blæser, da jeg stiger ud af bilen. Der ligger et hvidt hus inde bag den nøgne hæk. "HEJ HEJ" lyder det pludseligt. 2-årige M kommer ud og tager imod os. Hun er den sødeste vært. Hun går rundt og hilser på os alle sammen. Da det bliver min tur spørger jeg om en krammer. M krummer øjenbrynene sammen og tænker. Få sekunder efter smiler hun over hele hovedet og breder armene ud. JA! Råber hun. Hvilken velkomst.

Vi går rundt om huset, og ind i laden. Vi bliver mødt med smil og kendte ansigter. I det ene hjørne er der placeret et langbord med alle julens godter. Der er pebernødder, brunkager, klejner, kaffe og te placeret på en fin rød dug. Fra højtaleren spiller julemusikken lavt. Endnu et kendt ansigt. Et kram og en hyggesnak med søde A. Vi bliver forstyret, da hendes kæreste kommer stolt forbi med en flot juledekoration.

Jeg trækker mig over til midten af laden. Der er placeret et stort bord fyldt med havens guld. Der er gran, mos, ler, grankogler og kastanjeskaller. Jeg henter min pose. Jeg har medbragt et kalenderlys og et par glimmerblade fra de andre år. S tager kontrollen og begynder med ler og mos. Jeg spæder til med hvad jeg kan finde. Kreativiteten får frit spil. Vi får lavet (Mest S) en rigtig fin juledekoration.

En duft spreder sig. Jul. Ind af porten kommer værtinden ind med et kæmpe fad fyldt med æbleskiver. Jeg sniger mig over forbi det røde bord. Jeg snupper en æbleskive og sætter mig ned ved det runde bord lige ved siden af. Her hyggesnakker jeg med endnu en husbyer, søde T. Hun er travlt beskæftiget med værtindens yngste dreng lille N. Mit hjerte smelter. N kan charme sig ind hos alle. Selv S er begejstret og hygger om N. De to går på tur og kigger på det fine nisselandskab bagerst i laden. Julen kan bare komme an - hvilken hyggelig start på min yndlings højtid på året.

Tak alle husbyer og til min familie, for en rigtig hyggelig weekend og start på julen. Første søndag i advent er brugt på hjemturen fra det nordlige, julerengøring og hygge lys. Har I fået styr på adventskrans og kalenderlys?

Slow Morning

Jeg vågner, fordi jeg i det fjerne kan høre min alarm på mobilen. Jeg åbner mine øjne på klem. Åh - det er mørkt uden for. Jeg rejser mig op. Soveværelset er ikke så koldt, som det plejer. Jeg stiger ud af sengen. Alarmen ringer stadig. Jeg tager tre skridt hen til vinduet. Min telefon ligger og lyser. Det gør lidt ondt i øjnene. Jeg stopper alarmen. Ahh - stilhed!

Jeg kryber under dynen igen. Dynen er stadig varm. Mine tunge krop synker længere ned i sengen. Mine muskler er ømme og seje her til morgen. Det skyldes nok den træning i fitness igår. Det føles både godt og skidt. Min krop fortæller mig nu, at jeg gav den gas igår.

Jeg roder lidt med min telefon og bliver opdateret på de sociale medier. Jeg samler tankerne og står op. Jeg trækker i træningstøjet. En Yoga time venter om et par timer. Jeg tripper ud i køkkenet. Tænder for elkedelen. En kop te vil gøre godt. Imens vandet koger, sætter jeg mig i sofaen. Jeg tænder computeren, og begynder at skrive. Overskriften skal være: Slow Morning. Resten kommer af sig selv.

God dag derude!

En mørk og hyggelig lørdag

Det er lørdag aften. Det er mørkt og koldt udenfor. Alligevel går det nemt og hurtigt på cyklen. Ved min side cykler min søde kæreste. Snakken går. Vi glæder os begge! Vi er nået ned til banegården. Vi låser vores cykler sammen og går ind. Jeg får et kys på rulletrappen.

Da vi kommer op, får vi øje på det. Puha. Hvad sker der lige her? Køen. Der er ufattelig mange mennesker. Vi er nok ikke de eneste, der har fået den her idé i dag. Der er ikke andet for end at stille sig op i køen og vente. Køen bevæger sig heldigvis hurtigt. Vi kommer frem til vinduet. På den anden side sidder et smilende velkendt ansigt. Vi har læst sammen. "Er I her nu igen?" spørger hun. Jeg nikker anerkendende. "Hvilken film skal I så se denne gang?" - "Fantastiske Skabninger og hvor de findes" siger jeg.

Jeg betaler, og vi går op af trappen. Der er en halv time til, at filmen starter. Vi bruger tiden på at købe slik og popcorn. Vi sætter os ved et bord for at vente. Det strømmer stadig ind med mennesker.

Vi bruger de sidste ti minutter på, at diskutere hvilke tre reklamer vi vil gætte på, til vores altid interne reklamekonkurrence, når vi er i biffen. Jeg synes altid, at de mange reklamer inden filmen er så kedelige, så hvorfor ikke gøre en leg ud af det?

Legen slutter 3-3 hvis I spørger mig, men hvis I spørger min søde kæreste endte den egentlige stilling måske 3-2 til ham. (Dårlig taber?! Måske!) Godt vi ikke havde noget på spil i denne omgang. Filmen starter og jeg er allerede en tredjedel igennem mine popcorn. UPS! De smager altså bare bedst, når de er varme.

Historien til filmen er en side-historie af det fantastiske Harry Potter univers. Den er flot lavet - og historien fungerer rigtig godt. Den handler om hovedpersonen Newt Scamander, der har en kuffert fyldt med fantastiske magiske skabninger. Dem har han taget med til New York fra England, og de volder ham selvfølgelig en masse ballade. Det hele fungerer, og jeg kan kun anbefale at se den. Rygterne siger, at det er den første film af fem. Hvis det er sandt, så glæder jeg mig til efterfølgerne. Harry Potter universet kan bære flere film!!

Har I været i biffen for nylig? Er der andre MUST SEE film jeg burde se?

Okay! Jeg er startet! UPS!

Ja, altså nu kan jeg ikke holde mig i skinnet mere. Jeg kryber til korset. Undskyld til nogen. Jeg har faktisk gjort det længe, men nu tør jeg godt gå til bekendskab og sige det højt. Der er jo kun små 14 dage til den 1 december. Netop den dato, tror jeg, er manges officielle dato for, hvornår man må jule.



Men men men - jeg er TYVSTARTET! Jeg har allerede set efterårets første to julekalender. Jeg har set Danmarks Radios Hallo, det er jul og TV2s Krummernes jul. Hallo, det er jul er nok min yndlings julekalender. Den har aldrig været genudsendt, hvilket jeg synes er en skam! Dog gør det den til en vaske ægte kulturperle, som ikke er så kendt blandt danskerne.


Historien er optaget i den gamle by i Aarhus og fortæller en sød atypisk julefortælling, selvom der både indgår en skurk og to drillenisser. Julekalenderen indledes med Søren Rye, der fortæller om fortidens mærkværdige genstande og forklarer bl.a. om grammofonen og telefoncentralen. Min personlige mening er dog, at historien sagtens kan stå alene, men Søren Rye krydrer det hele med lidt gammeldage fun facts. Hallo, det er jul kan ses på Dr.dk/bonanza og kan varmt anbefales!

Krummernes jul har dog været genudsendt, og jeg kan ikke lade være med at synes, at den er på højde med klassikeren Pyrus. Pyrus tåler stadig at blive genudsendt, og det synes jeg bestemt også, at Krummernes jul kan tåle. En vaske ægte julehistorie, der virkelig puster liv i julestemningen. Hvem har ikke lyst til at sende et krims-krams brev til julemanden, mens man flittigt siger "verset" sammen med Grunk hvorefter at kaste brevet ud af vinduet? Krummernes Jul ligger i alle 24 afsnit på Youtube, så den er nem tilgængelig samt rør ved lidt barndommelig nostalgi og vækker julestemningen i en.

Hvilken en er din yndlings julekalender? - og hvilken en skal jeg se som den næste? Giv endelig din mening tilkende!

En magisk julegrænse

Mange har en magisk grænse, for hvornår man må jule. Det kan være lige fra d. 1 november, 1 december, 1 søndag i advent osv. Mange synes altid, at det er fortidligt, når forretningerne begynder at sælge juleting. En grænse der altid er svær overholde.

Denne magiske grænse stiftede jeg første gang bekendtskab med for ca. 10 år i forbindelse med mine forældres skilsmisse. Min mor fik en ny mand, og han var den første, der satte en grænse for, hvornår jeg måtte jule. D. 24 november - præcis en måned før juleaften. Førhen har jeg sat julemusik på anlægget, når jeg havde lyst, om det så var i juli eller april - det spillede ingen rolle. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med temasange fra diverse kendte julekalendere. Men det er bestemt ikke alle, der er enige med mig, så jeg har lært at "styre" mine juleudskejelser gennem årene.
Men i år har jeg igen bombet ind i denne her usynlige grænse. (Jeg troede ellers, at jeg var ret god til den her disciplin - men jeg tog fejl)

Huseby Julemarked

Snakken går, og bilen er varm. L, K og jeg er på vej til julemarked i Sverige. Nærmere i den lille by Huseby. En lille tur på en 3 timers kørsel. Turen er lang, og vi stopper for en tissepause og en kop kaffe. Vi kører det sidste stykke. Da vi endelig ankommer, bliver vi mødt af en svensk smilende parkeringsvagt, der guider os hen til en ledig parkeringsplads. Jeg har allerede ondt af ham. Det må være koldt at være parkeringsvagt i dette gråvejr. Vi stiger ud af bilen og traver af en våd grus sti op til indgangen. Vi betaler et symbolsk beløb for at komme ind. Der er nisser og juletræer på hverside af stien, der viser os ind gennem julemarkedet. Det oser af julestemningen, selvom kalenderen kun skriver november. Jeg ønsker mig sne.

L har været her før, og vi går målrettet ind i det første hus. Det er koldt, og jeg kan mærke kulden helt ind i mine led. Huset er fyldt med svenske oste, knækbrød og hjemmelavet marmelade. Der er smagsprøver ved alle boder, og inden jeg har set mig om, har jeg spist tre forskellige slags oste og har købt den første på mit visakort. Flot! Jeg var egentlig kommet for at købe en nisse. Vi går ud af madhuset med hænderne fulde af poser. Vi går tilbage til bilen for at læsse af.

L med det første læs poser

Hvis vi bliver ved på denne måde, så bruger jeg langt over de 600 svenske kroner, jeg har taget med hjemmefra. Vi går ind i et nyt rødt bondehus, og vi møder mange abstrakte kunstværker. Noget minder og jul, og andet gør ikke. Jeg støder på en svensk ældre herre med en rød hue. Han minder mig og karlen Alfred fra Emil fra Lønneberg. Han sælger halmbukke, og jeg forelsker mig i en af dem. Jeg overbeviser mig selv om, at det er et must at eje sådan en halmbuk i sin julepyntsamling. Jeg køber en.

Halmbukkemanden

Vi bruger 4 timer på, at udforske de forskellige boder, spise smagsprøver og smalltalke på vores rustne svenske. De sidste svenske kroner bruger jeg på to nisser, en pose brunkager og en pakke knækbrød. Turen hjem fra Huseby er lang, og jeg kæmper med at genvinde varmen i bilen. Det lykkes til sidst.

Da jeg kommer hjem til Fyn, beslutter jeg, at nisserne og halmbukken gerne må stå fremme. Der er jo kun 3 uger til d. 1 december. Det går nok - lige end til min kæreste kommer hjem. Han mener, at jeg nu ikke skal komme for godt i gang med de nisser. Men jeg kan da ikke pakke dem ned i 3 uger for så at finde dem frem igen? Eller hvad synes I? De har dog fået lov at blive stående, med den betingelse, at jeg først må hente julekassen op fra kælderen d. 1 december.

Mine to nisser og halmbukken

Selvom der er 3 timers kørsel til Huseby og 3 timer retur, er det turen værd. Der er noget hyggeligt over julemarkeder. Noget gammeldags. Du får en smagsprøve af produkter, som folk har gjort sig umage med at lave. Mange af de ting finder du ikke andre steder. Kender I andre julemarkeder i Danmark eller i Europa, som bare er et besøg værd inden jul?

Det Amerikanske Præsidentvalg 2016

Det er mørk i soveværelset. Jeg vågner ved, at jeg kan høre døren til toilettet bliver lukket. Jeg åbner mine øjne og konstaterer, at min søde kæreste er stået op. Jeg sætter mig op og kigger ud af vinduet. Der er faldet 15 cm sne udenfor. Det er hyggeligt. Jeg ligger mig ned igen. Døren til soveværelset går op.

"Det ser ud til, at Trump vinder valget."

Jeg åbner øjnene igen. WHAT!? Hvem havde set det komme? Jeg putter mig ind under dynen, men jeg kan ikke finde ro. Jeg vælger at stå op. Jeg trækker min dyne direkte ind på sofaen og tænder for fjernsynet. Klokken er 05.45. Jeg kysser min kæreste farvel og ønsker ham en god dag. Jeg laver en kop te. Valget kører og uret tikker. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Hvem er denne mand, men omvendt hvem er denne kvinde? Vi er ved at skrive historie, og crazy at jeg kan sidde med min dyne i sofaen og følge med på første parket.

Teen er varm, og jeg kan mærke dampen på mine kinder. Det er stadig mørkt udenfor. Interview for interview udtaler den ene efter den anden, at der hviler en kæmpe skuffelse og skam i dem. Min mave rumler, og jeg overvejer, om jeg skal gøre noget ved det. Morgenmad.

Minutterne går og min telefon lyser. Den giver tegn på, at mit sociale netværk er ved at vågne. De første snaps tikker ind. Jeg er ikke den eneste, der følger valget tæt. På Facebook dukker flere og flere opdateringer op. Frustrationer. Hvordan kommer verdenen til at se ud, når Trump bliver præsident? Ingen ved det. Uvisheden skaber frygt.

Klokken ca 09.00 dansk tid offentliggøres resultatet. Rasmus Tantholdt afslører det med en lille usikkerhed i stemmen. Amerikanere bag ham jubler og græder af glæde. Valget er afgjort. Trump har vundet. Trump er USAs nye præsident til januar 2017.
Hvilken morgen, og livet går videre. Jeg trækker i mit trænings tøj og støvler. Jeg skal ud i sneen og nyde denne flotte vinter morgen. Måske yoga kan gøre noget godt for min ømme krop.
Hvordan har I oplevet valget, og hvad er jeres følelser omkring dette?

Opsumering

Tiden er gået - og jeg er nu klar til en ny omgang blogging!

Så hvad er der sket siden sidst? Jo, jeg har fået min uddannelse. På normeret tid. BOM!
Jeg fik afsluttet min drømme praktik hos Danmarks Radio hos Ultra og Ramasjang, og jeg må ærligt indrømme, at jeg brændende ønsker at komme tilbage til dem en skønne dag. Det har været de bedste 6 måneder af hele min studietid.

Min begejstring i praktikken gav mig inspiration til mit speciale. Jeg valgte at udarbejde et produkt til DR Ultras målgruppe, som bygger på samme princip som den norske serie SKAM. En utrolig fed og lærerig proces. Jeg troede ikke, at jeg ville være begejstret for min specialeperiode, MEN der tog jeg fejl. Jeg har udviklet produktet i samarbejde med søde T, hvilket gjorde processen spændende og langt mere overkommelig end først antaget.

Nu sidder jeg på den anden side. Ude af universitets trygge mure. Det er en vild følelse. 5 år er gået - og det virker så uoverskueligt, når man starter som ny studerende. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg har valgt den rigtige uddannelse!

Nu venter et nyt og spændende kapitel i mit liv, og jeg glæder mig til at dele det med jer!

Dagen hvor jeg officielt fik min titel som Cand.mag i Medievidenskab