fredag den 9. oktober 2015

Tilbage på skolebænken

Så gik der en uge. En uge i skolens tegn. Fire timers forelæsning hver dag. Først tænkte jeg åh, det bliver jo kamp hårdt. Men nu når ugen er gået er jeg forundret over hvor tiden blev af. Vi har haft en meget kompetent forelæser og haft personer på besøg ude fra medielivet.
Jeg føler virkelig der er sket noget med mig selv og mine medstuderende. Den praktik har gjort et eller andet ved os. Er vi blevet mere modne eller har vi bare fået lidt erfaring ind under huden. Jeg kan ikke helt svare på det. Men jeg kan mærke på mine medstuderende at de er stolte og fortæller glædeligt om hvilke opgaver de har, og hvor de er i praktik.
Nu kommer der heldigvis en ferie, hvor jeg kan indhente det forsømte på venner fronten og jeg sparker min ferie i gang med en masse arbejde som Heidi. En weekend hvor jeg skal være ung med de unge. Det skal nok blive skægt. Så har jeg energi og mod på en uge mere i teoriens tegn inden jeg vender tilbage i praktik til en masse nye og skægge oplevelser!  det glæder jeg mig helt vildt til!
Hvad skal i lave i jeres efterårsferie?