Vi har vel alle noget der skiller os ud fra mængden? Jeg har i hvert fald, og det er ikke så længe siden at jeg fik min praktikplads for min særhed. Særheder kan jo både være gode og dårlige. Men jeg ser det nu som det der gør os alle unikke og forskellige.
Jeg er nu gået ind i den sidste uge af min eksamensperiode, og jeg kan mærke at mine særheder trænger igennem for at jeg ikke skal gå ned med stress. Det er uden tvivl hårdt at læse til eksamen, og derfor må jeg ty til min særhed, for at holde humøret højt.
Desværre er jeg præget af at skulle være alene hjemme, da meget få kan holde ud at være i nærheden af mig. Det er nu ikke fordi det lugter eller jeg danser grimt. Men mest fordi det ofte er den forkerte årstid. Én måned på hele året er min særhed ikke en særhed og jeg kan dele min passion omkring den, men det er kun i denne ene måned. Ellers afskyr folk det faktisk. Det kan jeg jo ikke forstå, da jeg forbinder det med hygge og glæde ved at lytte til det.
Yes, hvis I ikke allerede har gennemskuet mig, så elsker jeg julemusik. Julemusik hele året. Når eksamen presser sig på og jeg er ved at køre død i mine noter og teoretiske akademiske artikler, kommer mit smil altid tilbage ved lyden af gamle klassiske julekalendersange. - og det skal være fra en julekalender. De vækker en masse dejlige barndomsminder, jeg kan ikke andet end at blive glad.
Mine forældre har altid rystet på hovedet, når jeg er blevet taget i at høre julemusik uden for december måned, men når I andre hygger jer med at høre radio, så hygger jeg mig altså med et stykke krummernes jul, nissebanden eller jul på slottet.
Har i nogen særheden i har lyst til at dele med mig? :)
mandag den 22. juni 2015
tirsdag den 2. juni 2015
Glæden ved gymnastikken
Som mange af jer er bekendt med, brækkede jeg mit skinneben for knapt 1½ år siden. Dette har betydet, at jeg måtte lægge min identitet som gymnast på hylden, da benet i dag stadig giver mig problemer.
I mellemtiden har jeg kunne give glæden ved gymnastikken videre til andre, ved at være instruktør. Et alternativ jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt. At se fremgang, hos de gymnaster jeg træner, er det hele værd. Til konkurrencerne oplever jeg stadig spænding og nervøsitet. Adrenalinen har jeg desværre ikke oplevet endnu, men den kan jeg nu godt undvære.
Igår var jeg til træning. Vi har lige fået en masse piger op fra micro til mini, samt en masse nye som aldrig har prøvet at lave gymnastik før. Hvilken udfordring, men det var virkelig sjovt. Træningstiden fløj afsted og pludselig var to timer i hallen forsvundet.
Efter træningen står jeg og evaluerer træningen med en af mine medtrænere, da jeg bliver prikket på skulderen. To af mine gymnaster står med to pakker i hånden. Den ene til mig og den anden til min medtræner. Pakken har et lille kort med ordet tak på."Det er fra alle os, som rykker op" siger de i kor. Der smelter mit hjerte. De har virkelig været søde de piger - dem vil jeg uden tvivl savne. Så selvom jeg ikke selv kan lave gymanstik er disse piger og resten af Bellingegymnasternes mini piger med til at holde min gymnastikgnist i live.
- En meget taknemmelig træner!
I mellemtiden har jeg kunne give glæden ved gymnastikken videre til andre, ved at være instruktør. Et alternativ jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt. At se fremgang, hos de gymnaster jeg træner, er det hele værd. Til konkurrencerne oplever jeg stadig spænding og nervøsitet. Adrenalinen har jeg desværre ikke oplevet endnu, men den kan jeg nu godt undvære.
Igår var jeg til træning. Vi har lige fået en masse piger op fra micro til mini, samt en masse nye som aldrig har prøvet at lave gymnastik før. Hvilken udfordring, men det var virkelig sjovt. Træningstiden fløj afsted og pludselig var to timer i hallen forsvundet.
Efter træningen står jeg og evaluerer træningen med en af mine medtrænere, da jeg bliver prikket på skulderen. To af mine gymnaster står med to pakker i hånden. Den ene til mig og den anden til min medtræner. Pakken har et lille kort med ordet tak på."Det er fra alle os, som rykker op" siger de i kor. Der smelter mit hjerte. De har virkelig været søde de piger - dem vil jeg uden tvivl savne. Så selvom jeg ikke selv kan lave gymanstik er disse piger og resten af Bellingegymnasternes mini piger med til at holde min gymnastikgnist i live.
- En meget taknemmelig træner!
Abonner på:
Opslag (Atom)

