Skub Skub Ollerup!

En weekend er gået i højskolens tegn. Det er nu 5 år siden jeg havde et fantastisk gymnastikeventyr på skolen. I weekenden fik jeg lov at komme tilbage for en stund og opleve min højskoleboble en gang til. Vi mødtes fredag. Vi var ca. 60 fra årgangen. Vi spiste pizza, drak en øl eller ti og snakken gik. Hvor er du nu? Hvad læser du? Er du færdig uddannet eller har du skiftet spor?

Hvor sker der dog meget på 5 år. Nogen havde købt hus, en kom med en 5 uger gammel baby og andre var bare singler og i gang med livet. At sidde sammen med disse fantastiske mennesker fik min højskoleboble til at lukke sammen, som den beskyttende boble vi levede i sammen, for ja 5 år siden.

Min telefon lagde jeg i tasken, og evnen til at kunne overskue mit liv, mine sms’er og de opkald jeg fik de 48 timer, var virkelige svære at overskue. Jeg havde alt for travlt med at nyde mine højskolevenner og vores fællesskab. Som aftentimerne skred frem, dukkede de gamle roller frem, og folk sad og hyggede sig, med dem som de plejede. Gamle flirts blomstrede igen, en forbudt kærlighed og andre grupperede sig. Nøjagtig, som om 5 år aldrig var gået.

Den officielle elevdag kom lørdag. Jeg var med til at synge højskolesange i de gamle stuer. En 60 årig Japaner sad i kimono og rokkede med til fællesskabet omkring sangene. En fed følelse. Over for mig sad to ældre damer, der havde gået på skolen tilbage i 1960 og 1961. Selvom de fleste i stuerne var gråhåret og væsentlig flere rynker end jeg selv, var tanken vild. Vi havde alle noget til fælles. Vi har gået på Ollerup, og er dermed en del af familien. Selvom jeg ikke kender disse mennesker, har vi skolen til fælles, og derfor giver det anledning til en snak.

At sidde der, i de gamle stuer og synge de samme sange som for 5 år siden, er en oplevelse der giver kuldegysninger. Tænk vi alle har et tilhørsforhold til de sange som står i højskolesangbogen. En dansk tradition der virkelig er unik.

Tak til alle mine højskolevenner som har gået i foråret 2010 for en uforglemmelig og lækker weekend. Nu venter eksamen og resten af verden banker på. Glæder mig til at kunne åbne min højskoleboble igen og dele minderne sammen jer. 

NDPT 10 i Odense

Igår havde jeg den fornøjelse at se DGIs 10. verdenshold. Jeg havde min kæreste med inde, og det var en sjov oplevelse. Jeg kan ikke beskrive, hvordan det var at præsentere et lille stykke unikt dansk kultur og en kæmpe del af gymnastiktraditionen!
Han var heldigvis imponeret og grinede igennem størstedelen af showet. Jeg var imponeret over den høje sværhed af spring samt hvor dygtige mine tre højskolevenner er blevet på en 6. måneders lang verdens turne.

Orbita som showet hedder er et univers af forskellige planeter. Den blå planet oplevede vi den bløde gymnastik og den lidt kedelige del af showet- Desværre var der en del kiks, det hele blev dog hurtig glemt da vi mødte den orange planet. Jeg grinede og grinede. Specielt husker jeg en gymnast der klasker sig op langs en af væggene og falder pladask med et kæmpe brag ned på gulvet. Fede mærkelige og fjollede bevægelser prægede hele den orange planet og jeg var vild med det.

Efter pausen mødte vi skak planeten hvor de sorte var uvenner med de hvide. Hvilken slåskamp! Finalen fik vi på den røde planet med hjerter og hvor herrerne bankede deres banespring af. Hvilken lækkerhed! Desværre savnede jeg et brag af en fest som afslutning af showet - samt jeg gerne ville have uddybet hvorfor der sad en sød ældre dame i en rød gyngestol som en del af showet.

Alt i alt et lækkert show med en tydelig rød tråd. Jeg tager helt sikkert min kæreste med ind for at se det næste verdenshold. Det vækker stadig lysten til at springe og dyrke den sport som altid har været mit hjerte nært. Gymnastikken har givet mig de bedste oplevelser og de bedste veninder gennem tiden - og jeg tør slet ikke tænke på hvor fedt et fællesskab man får af at rejse sammen i 6 måneder!