Tilbage på skolebænken

Så gik der en uge. En uge i skolens tegn. Fire timers forelæsning hver dag. Først tænkte jeg åh, det bliver jo kamp hårdt. Men nu når ugen er gået er jeg forundret over hvor tiden blev af. Vi har haft en meget kompetent forelæser og haft personer på besøg ude fra medielivet.

Jeg føler virkelig der er sket noget med mig selv og mine medstuderende. Den praktik har gjort et eller andet ved os. Er vi blevet mere modne eller har vi bare fået lidt erfaring ind under huden. Jeg kan ikke helt svare på det. Men jeg kan mærke på mine medstuderende at de er stolte og fortæller glædeligt om hvilke opgaver de har, og hvor de er i praktik.

Nu kommer der heldigvis en ferie, hvor jeg kan indhente det forsømte på venner fronten og jeg sparker min ferie i gang med en masse arbejde som Heidi. En weekend hvor jeg skal være ung med de unge. Det skal nok blive skægt. Så har jeg energi og mod på en uge mere i teoriens tegn inden jeg vender tilbage i praktik til en masse nye og skægge oplevelser!  det glæder jeg mig helt vildt til!

Hvad skal i lave i jeres efterårsferie?

At nå et mål

I søndags var jeg i Aarhus. Det var et arrangement fra højskolen der gik ud på at ses samtidig med at vi hyggede omkring et par sange fra højskolesangbogen. Det blev til tre timers sang og nøj hvor var det hyggeligt!

Mens vi sad der på blå stole, havde jeg medbragt min egen højskolesangbog, der nu er omkring fem år gammel - hvis ikke mere. At bladre igennem den og læse de små hilsner mine højskolekammerater dengang skrev til mig, var noget der vækkede minder.

Særlig en besked vakte særlig opsigt. Jyde Kenned skrev tak for året der gik, og at han ønskede at se mig i programmet Lille Nørd en dag. Det fik mig til at trække på smilebåndet. Hvem skulle tro at jeg fem år senere, har været med til at producere programmet Store Nørd (og så i en vild brand udgave). Godt nok er det ikke Lille Nørd - men det er Nørd og det er et børne program. Hvis nogen fortalte mig det for fem år siden, ville jeg sige, at de var sindsyge. Jeg ville bestemt ikke tro dem, men inderst inde håbe på, at de havde ret.

I dag er jeg pave stolt. At nå et mål følelses jo fantastisk! Og så var det ret syrret at se noget i fjernsynet, jeg selv har været med til at lave. Jeg sad og tænkte: ej der har jeg været. Dem har jeg snakket med. Nå ja det var der ham der sagde det til frokost. Jeg optog snapchat lige i det sekund osv. Sjovt - og heldigvis er der to afsnit endnu!!
Jeg er vild med at lave tv - og jeg er heldigvis slet ikke færdig med min praktik, så jeg har nok at nå endnu.. Min praktik er fed! Jeg har det sjovt hver dag og jeg nyder at være mig!

Hvis i ikke så programmet så kan i se der på linket her:

 http://www.dr.dk/Ultra/tv/playlist.html?ts=noerd&ss=noerd-brandbattle&image=empty

Et styk tilrettelægger med powerrangerbrnadhjelm

Optagelse af udrykningsrunden

Brandbilsrunden

Finalen

Pendlerliv giver også oplevelser

Nå. Det er fredag. Klokken er 06:30 og jeg går op af trapperne til perronen på Odense banegård. Vinden blæser og det bider lidt i kinderne så tidligt om morgenen. Jeg kigger op på skærmen og opdager at der med orange skrift står at toget ankommer 15 min for sent. Doh! Nå.. jeg vender om på hælen og trækker ind mod midten af perronen. Om fredagen kører dsb kun med et sæt vogne så man skal kunne sine tricks for at få en siddeplads.

Lige som jeg mærker de første regndråber på mit hovedet ankommer toget. 20 min forsinket. Jeg finder en plads ved siden af to ældre damer. Jeg læner mig tilbage i sædet og konstaterer at jeg faktisk er frisk her til morgen.

Damerne ved min sidde begynder at snakke sammen. En sød og ulden lugt kommer snigende. Jeg ser mig om i toget. Har nogen taget en gammel Ole med til morgenmad? Lugten fylder nu hele min næse som stod jeg og max inhalerede en mug ost. Min hals snørrer sig sammen og jeg kan mærke kvalmen komme snigende. Jeg trækker mit halstørklæde op over næsen for at trække vejret.

Ved næste station står damerne af og jeg rykker ind mod vinduet. Den væmmelige lugt kommer nu i bølger. Ligesom jeg tror at det går godt vælter kvalmen ind over mig i takt med en ny forsyning af sure tær i mug ost bekræfter mig i at damen bag mig er årsagen. Hun sover i toget hele vejen til Aarhus.

DSB har selvfølgelig problemer med toget og det der lignede et lyn tog stoppede ved yderligere 4 regional stationer på vejen.

Da vi med 30 minutters forsinkelse endelig rammer Aarhus oplever jeg den friske luft på perronen som medicin mod min morgenkvalme. Det er som at være forkølet med stoppet næse og pludselig opleve at man kan trække vejret normalt igen. Hvilken befrielse!!

Yes. Pendlerlivet byder på mange oplevelser. Og de er aldrig ventet, de kommer altid når man ikke venter det. Og selvom jeg ikke synes det var sjovt i øjeblikket så kan jeg ikke lade vær med at trække på smilebåndet, nu når det hele er kommet lidt på afstand. Men helt ærlig? Hvor mange dage skal man ikke gå i bad og hvilken sprut skal man drikke for at komme til at lugte sådan ?? Ja hvem ved måske et eksperiment man kunne tage op en dag!!

God weekend til alle jer der læser med og hvis i keder jer. Så tag en på opleveren og rejse lidt rundt med offentlig transport 😊

Store Nørd og Ramasjang Mysteriet

Nu har Store Nørd brandbattle snart premiere - så se med på ultra her den 29 september. Det bliver vild ild og en masse skægt og ballade!! Og hvis du ikke lige er hjemme kan man selvfølgelig også se det på ultras hjemmeside, så ingen undskyldning for at se lidt børnene tv med masser af ild.

De sidste uger har jeg arbejdet med programmet Kristian og Ramasjang Mysteriet. Hvilket er kamp sjovt. Det er sjovt at kunne få lov at udvikle nye programmer af den populære serie. Har taget et par billeder fra dagens optagelser. Det er uden tvivl et lækkert og kanon sjovt hold der arbejder bag disse kulisser. Glæder mig til at se det færdige produkt en gang!!

Brændende ønske

Kender i det. At man ønsker noget så inderligt går i opfyldelse - at man næsten ikke tør se de små tegn undervejs. Det du ønsker er så brændende vigtigt for dig. Et drømmesenarie den dag det sker. At du ikke vil høre om hvad andre tænker før den dag det sker. Muligvis ser flere andre det komme i optrækket, lang tid før sig selv, men du lever selv med skyklapper for ikke selv at blive skuffet. Alligevel høre du alt og analysere det du oplever i håb om at det hele flasker sig i enden.

Det er angstprovokerende at gå efter sin drøm og specielt at sige det højt! Men jeg fortryder ikke på noget tidspunkt og kan kun anbefale at gå efter drømmen i maven.

Nå blot lidt tanker på vej hjem i toget. Giver snart en update på mit eventyr som praktikant 😊

En fri dag

Det gælder om at nyde, når der er stille og tid til en fri dag. Jeg har fri fra praktikken, sovet længe (ja, så længe man nu kan når man normalt står op kl 5 om morgenen), taget et langt bad og nu sidder jeg ved min computer. Her prøver jeg at overskue resten af min studiefremtid.

Tankerne om specialet til vinter er så småt begyndt at melde sig. Hvad i katten skal jeg skrive om? Skal jeg lave en film eller skrive en teoretisk opgave? Og hvordan var det nu lige med det sidste fag som jeg skal læse på dette semester ved siden af min praktik? Hvornår starter det lige og hvilken litteratur skal jeg have klar? Og nå ja, så skal jeg jo skrive en praktikrapport - skal jeg egentlig gå igang med den allerede eller er det for stræber-agtig?

Mens jeg sidder og roder på min computer, får lavet et dokument til den praktikrapport, får skrevet fem ord for så at lukke dokumentet igen,  skriver jeg en mail til min vejleder. Da svaret tikker ind på computeren strejfer en tanke mig. For første gang i mit studieforløb er jeg oprigtig glad. Jeg har mødt virkeligheden og ved nu hvad mit drømmejob skal være. Jeg har mødt rigtige mennesker som sidder i mit drømmejob med samme studie som fagligbagage som mig selv. Denne nye erfaring har givet mig ro. Jeg skal ikke længere kæmpe med tankerne om: er jeg nu god nok? Har jeg nu valgt det rigtige studie? Er det overhovedet det her job jeg kan få, når jeg er færdig? Skulle jeg have skiftet studie igen? Skulle jeg have kæmpet noget mere for at få højere karakterer?

Alle disse tvivlsspørgsmål er endelig besvaret. Jeg er god nok! Jeg har valgt det rigtige studie. Jeg ved jeg er kvalificeret til mit drømmejob med mit studie som bagage. Jeg har valgt rigtigt. Det har været alle fem år på universitet værd at vente, og uden tvivl - så er jeg klar til arbejdsmarkedet, når det engang venter mig til næste sommer! Karakterræset handler kun for mig om selvværd, og med en bekræftelse om at jeg kan, skal resten nok komme hen ad vejen. Alt godt kommer til dem som kæmper. En dag skal det hele nok lykkes.

For første gang siden jeg startede på Medievidenskab glæder jeg mig til at fordybe mig i mit speciale. Specialet har jeg før forbundet med frygt og angst. DET ER JO DEN AFSLUTTENDE OPGAVE!! Men nu kommer tiden uden tvivl til at flyve. Min praktik er fed og har uden tvivl givet mig det faglige boost, der skal til for at jeg kan komme igennem min krise jeg ellers havde igennem det første år af min kandidat. Nu flasker det hele sig, og endelig er det min tur til at opleve rusen fra en faglig bølge!

Medievidenskab har været en kæmpe rejse. Jeg startede på studiet på vej ud af en depression i håb om, at det her var det rigtige. Efter en endt bachelor stod jeg i dilemmaet, om jeg skulle fortsætte eller holde en pause for at skrabe de sidste penge sammen til opsparingen og komme igennem studiet uden gæld. Jeg valgte at fortsætte og forsøgte desperat ikke at synke ned i endnu et hul af stress og præstations angst. Det første år af min kandidat har uden tvivl været det hårdeste igennem hele min studierejse, men at stå her nu med et lille år tilbage, i en drømmepraktik og virkelig glæde mig til det der venter er fuldstændig sindsygt! Jeg glæder mig til at kunne råbe ud til verdenen at jeg gjorde det! F**K janteloven - jeg er sej og jeg gjorde det!

Mit forhold til weekend

Jeg har altid været fan af weekend. Specielt i mit studieliv har jeg tit holdt weekend midt i ugen på de dage hvor alle andre alligevel er på arbejde. Når jeg har haft fri mandag til at læse så er mandag nemt blevet til det nye søndag. På den måde har jeg kunne passe mit bartender job torsdag, fredag og lørdag nat. Sove ud søndag og bruge mandag på søndags ting.  Så som at forberede næste uge, læse lektier osv.

I min praktikperiode har jeg det helt omvendt. Åh fredag så er der jo lang tid til mandag. Det er bare så meget sjovere at lære ude i det virkelige liv istedet for at læse om en masse teori som man ikke forstår, fordi vi som studerende ikke har en erfaring at koble det hele op på.

Jeg er fan af praktik. Jeg er fan af at lære i praksis. Jeg er fan af weekend, mandage og nye udfordringer.

Mine første uger på DR

Inden jeg får set mig om er endnu en uge allerede gået og snart er den første måned gået. På mandag tager jeg hul på uge 4. Den sidste uge har jeg været på optagelse med de Nørd i en speciel brand version.

Opgaverne de sidste dage har været meget varierende og har egentlig været en blæksprutte. I dag kunne jeg tjekke endnu en opgave af listen nemlig at være snapchatsansvarlig.

Så ikke nok med alle mine andre opgaver løbende i dag har jeg også skulle tænke i spændende snaps til alle Danmarks unge børn. Hvis i er nysgerrige så skal i inden for de næste 24 timer tilføje dr-ultra på snapchat for at se hvad vi render rundt og laver.

Optagelserne end til nu er mega fede. Alle deltagere omkring programmet har end til nu gjort det mega godt. Alt i alt, det her bliver uden tvivl et vanvittigt lækkert program! Glæder jer til uge 40 hvor det ca vil rulle over skærmen!!!

På optagelse

Så kom første optagedag. I dag har vi lavet en dummy. En prøve på hvad der skal ske i løbet af næste uge.

Og hvilken fest! Mange af optagelserne foregår udenfor og solen har heldigvis været med os hele dagen. Der har været fart over feltet og glade børn.

Jeg selv har fået en på opleveren med ob vogn, kamera på kran, kørt alene i bil rundt i Aarhus samt været med på en lytter i radioen  under de mange optagelser. Uden at røbe for meget har vi leget med en del ild og jeg lugter virkelig grumt af bål på vej hjem i toget. Håber ikke at jeg generer nogen 😊

Imorgen kigger de kendte forbi og det bliver for alvor sjovt. Imorgen skal vi lave seriøs fedt fjernsyn. At være i praktik er det fede liv. Endelig kan jeg få lov at lege med de store børn! Uden tvivl er dette langt federe end et eksamensprojekt. Dette opnår uden tvivl nye højder.

Mit hoved snurrer og jeg kan mærke den sidste energi i min krop snart er brugt op. Håber snart mit tog rammer Odense. Derefter er planen noget mad, et bad og så på hovedet i seng. Inden vækkeuret kl 5 ringer og jeg igen er på vej mod Aarhus og dette lækre eventyr!!

Mandag på kontoret

Endelig kom min redaktion tilbage fra ferie! Dejligt endelig at møde de tre tosser som skal være mine kollegaer det næste stykke tid. Jeg er både spændt og håbefuld. Jeg er dog slet ikke i tvivl om det her bliver en fed omgang spas og løjer.

Jeg sidder ved min computer i fuld gang med lidt research til programmet. En summene lyd får mig til at se op. En blå fjernstyret bil fræser forbi mig. Jeg har ikke set sådan en siden min lille bror stadig havde legetøj på værelset. Hvilket er mange år siden. Orv vi skal da lige se om den virker? Har vi noget ild? Vi leder febrilsk rundt efter noget at tænde med.  Her! Vi tænder bunselbrænderen som er monteret på toppen af bilen. Vi kører endnu en runde mellem skrivebordene. Den er godkendt. Den kan netop det den skal bruges til.

Just en helt almindelig dag på kontoret. Nu kan jeg også sætte flueben ved at tjekke fjernstyret bil med tændt bunselbrænder på taget af! Kun en uge inde i mit praktikforløb. Det lover godt!

Pendlerliv

August måned. Efter min togtur her til morgen er jeg ikke i tvivl om at nogen stadig har ferie. ☺ Toget kører 06.41 fra Odense. Da jeg kommer ind i toget bliver jeg mødt af høj musik. Suspekts toner og sangtekster er ikke til at tage fejl af.

Jeg er havnet midt i en morgenfest og jeg er ikke spor i tvivl om at de tre herre på den anden side hygger sig gevaldigt.  De første 6 øl står tomme på bordet og en halvfuld vodkaflaske springer pludselig op fra en af taskerne. Yes drenge så er der morgenjucie. Åh min togtur føles lang til Aarhus. Men det positive er at jeg bestemt er underholdt helt til Skanderborg hvor de skal af. Hvilken fest i de tidlige morgen timer. Jeg glæder mig til at se hvad resten af mit pendlerliv  har at byde på. ☺ Bare kom an!

Blogger fra telefonen

Yes. Nu synes jeg der skal ske lidt igen her på bloggen. Et nyt kapitel er ved at starte for mig. Det betyder ufattelig mange timer i tog da jeg er kommet i praktik ved DR ultra i Aarhus. Et pendlerliv, jeg har besluttet skal virke for mig. ☺

Derfor vil jeg bruge en del togtid på at skrive indlæg. Selvom jeg er spændt på at se hvornår togturen vil blive brugt på at sove.

Første dag har i maven føltes som første skoledag. Men ingen grund til de vilde sommerfugle i maven. Det er nogen virkelig søde mennesker jeg skal arbejde sammen med. En fed afslappet stemning og med tegninger på væggene. Hvilket jeg i øvrigt er vild med allerede. 😁 resten af dagen har gået med at hilse på et hav af søde mennesker, få mit skrivebord og finde toilettet. Ret så praktisk! Glæder mig til at komme rigtig igang! ☺

En skæv særhed

Vi har vel alle noget der skiller os ud fra mængden? Jeg har i hvert fald, og det er ikke så længe siden at jeg fik min praktikplads for min særhed. Særheder kan jo både være gode og dårlige. Men jeg ser det nu som det der gør os alle unikke og forskellige.

Jeg er nu gået ind i den sidste uge af min eksamensperiode, og jeg kan mærke at mine særheder trænger igennem for at jeg ikke skal gå ned med stress. Det er uden tvivl hårdt at læse til eksamen, og derfor må jeg ty til min særhed, for at holde humøret højt.

Desværre er jeg præget af at skulle være alene hjemme, da meget få kan holde ud at være i nærheden af mig. Det er nu ikke fordi det lugter eller jeg danser grimt. Men mest fordi det ofte er den forkerte årstid. Én måned på hele året er min særhed ikke en særhed og jeg kan dele min passion omkring den, men det er kun i denne ene måned. Ellers afskyr folk det faktisk. Det kan jeg jo ikke forstå, da jeg forbinder det med hygge og glæde ved at lytte til det.

Yes, hvis I ikke allerede har gennemskuet mig, så elsker jeg julemusik. Julemusik hele året. Når eksamen presser sig på og jeg er ved at køre død i mine noter og teoretiske akademiske artikler, kommer mit smil altid tilbage ved lyden af gamle klassiske julekalendersange. - og det skal være fra en julekalender. De vækker en masse dejlige barndomsminder, jeg kan ikke andet end at blive glad.

Mine forældre har altid rystet på hovedet, når jeg er blevet taget i at høre julemusik uden for december måned, men når I andre hygger jer med at høre radio, så hygger jeg mig altså med et stykke krummernes jul, nissebanden eller jul på slottet.

Har i nogen særheden i har lyst til at dele med mig? :)

Glæden ved gymnastikken

Som mange af jer er bekendt med, brækkede jeg mit skinneben for knapt 1½ år siden. Dette har betydet, at jeg måtte lægge min identitet som gymnast på hylden, da benet i dag stadig giver mig problemer.

I mellemtiden har jeg kunne give glæden ved gymnastikken videre til andre, ved at være instruktør. Et alternativ jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt. At se fremgang, hos de gymnaster jeg træner, er det hele værd. Til konkurrencerne oplever jeg stadig spænding og nervøsitet. Adrenalinen har jeg desværre ikke oplevet endnu, men den kan jeg nu godt undvære.

Igår var jeg til træning. Vi har lige fået en masse piger op fra micro til mini, samt en masse nye som aldrig har prøvet at lave gymnastik før. Hvilken udfordring, men det var virkelig sjovt. Træningstiden fløj afsted og pludselig var to timer i hallen forsvundet.

Efter træningen står jeg og evaluerer træningen med en af mine medtrænere, da jeg bliver prikket på skulderen. To af mine gymnaster står med to pakker i hånden. Den ene til mig og den anden til min medtræner. Pakken har et lille kort med ordet tak på."Det er fra alle os, som rykker op" siger de i kor. Der smelter mit hjerte. De har virkelig været søde de piger - dem vil jeg uden tvivl savne. Så selvom jeg ikke selv kan lave gymanstik er disse piger og resten af Bellingegymnasternes mini piger med til at holde min gymnastikgnist i live.

- En meget taknemmelig træner!

Skub Skub Ollerup!

En weekend er gået i højskolens tegn. Det er nu 5 år siden jeg havde et fantastisk gymnastikeventyr på skolen. I weekenden fik jeg lov at komme tilbage for en stund og opleve min højskoleboble en gang til. Vi mødtes fredag. Vi var ca. 60 fra årgangen. Vi spiste pizza, drak en øl eller ti og snakken gik. Hvor er du nu? Hvad læser du? Er du færdig uddannet eller har du skiftet spor?

Hvor sker der dog meget på 5 år. Nogen havde købt hus, en kom med en 5 uger gammel baby og andre var bare singler og i gang med livet. At sidde sammen med disse fantastiske mennesker fik min højskoleboble til at lukke sammen, som den beskyttende boble vi levede i sammen, for ja 5 år siden.

Min telefon lagde jeg i tasken, og evnen til at kunne overskue mit liv, mine sms’er og de opkald jeg fik de 48 timer, var virkelige svære at overskue. Jeg havde alt for travlt med at nyde mine højskolevenner og vores fællesskab. Som aftentimerne skred frem, dukkede de gamle roller frem, og folk sad og hyggede sig, med dem som de plejede. Gamle flirts blomstrede igen, en forbudt kærlighed og andre grupperede sig. Nøjagtig, som om 5 år aldrig var gået.

Den officielle elevdag kom lørdag. Jeg var med til at synge højskolesange i de gamle stuer. En 60 årig Japaner sad i kimono og rokkede med til fællesskabet omkring sangene. En fed følelse. Over for mig sad to ældre damer, der havde gået på skolen tilbage i 1960 og 1961. Selvom de fleste i stuerne var gråhåret og væsentlig flere rynker end jeg selv, var tanken vild. Vi havde alle noget til fælles. Vi har gået på Ollerup, og er dermed en del af familien. Selvom jeg ikke kender disse mennesker, har vi skolen til fælles, og derfor giver det anledning til en snak.

At sidde der, i de gamle stuer og synge de samme sange som for 5 år siden, er en oplevelse der giver kuldegysninger. Tænk vi alle har et tilhørsforhold til de sange som står i højskolesangbogen. En dansk tradition der virkelig er unik.

Tak til alle mine højskolevenner som har gået i foråret 2010 for en uforglemmelig og lækker weekend. Nu venter eksamen og resten af verden banker på. Glæder mig til at kunne åbne min højskoleboble igen og dele minderne sammen jer. 

NDPT 10 i Odense

Igår havde jeg den fornøjelse at se DGIs 10. verdenshold. Jeg havde min kæreste med inde, og det var en sjov oplevelse. Jeg kan ikke beskrive, hvordan det var at præsentere et lille stykke unikt dansk kultur og en kæmpe del af gymnastiktraditionen!
Han var heldigvis imponeret og grinede igennem størstedelen af showet. Jeg var imponeret over den høje sværhed af spring samt hvor dygtige mine tre højskolevenner er blevet på en 6. måneders lang verdens turne.

Orbita som showet hedder er et univers af forskellige planeter. Den blå planet oplevede vi den bløde gymnastik og den lidt kedelige del af showet- Desværre var der en del kiks, det hele blev dog hurtig glemt da vi mødte den orange planet. Jeg grinede og grinede. Specielt husker jeg en gymnast der klasker sig op langs en af væggene og falder pladask med et kæmpe brag ned på gulvet. Fede mærkelige og fjollede bevægelser prægede hele den orange planet og jeg var vild med det.

Efter pausen mødte vi skak planeten hvor de sorte var uvenner med de hvide. Hvilken slåskamp! Finalen fik vi på den røde planet med hjerter og hvor herrerne bankede deres banespring af. Hvilken lækkerhed! Desværre savnede jeg et brag af en fest som afslutning af showet - samt jeg gerne ville have uddybet hvorfor der sad en sød ældre dame i en rød gyngestol som en del af showet.

Alt i alt et lækkert show med en tydelig rød tråd. Jeg tager helt sikkert min kæreste med ind for at se det næste verdenshold. Det vækker stadig lysten til at springe og dyrke den sport som altid har været mit hjerte nært. Gymnastikken har givet mig de bedste oplevelser og de bedste veninder gennem tiden - og jeg tør slet ikke tænke på hvor fedt et fællesskab man får af at rejse sammen i 6 måneder!