Julen er ikke mindre end 3 dage gammel. Vi mødtes i morges i studiegruppen for at knokle på eksamen. Efterfølgende tog vi en bagebog frem for at finde opskrifter.
Har nogen af jer prøvet at bage klejner før? - Ingen. Tre piger ultra grøn i bagning af klejner. Dem prøver vi! Konfekt hører også en bagedag til og vaniljekranse. Afsted med os i Føtex. Handle og hjem igen.
Dejen til klejnerne er en smule klistret og snasket. Der er ret meget. Ingen af os formår at forme klejner, som vi kender dem fra bageren. De bliver kæmpe store og vi har selvfølgelig ikke taget højde for at der er bagepulver i. Ved siden af bagningen af klejnerne kaster vi os ud i vaniljekransene. Dejen ender som små klatter på en bageplade og i oven med dem.
Vi guffer de første klejner og konstaterer, at de har fået alt for lidt. De skal være noget mørkere så dejen ikke er klæg indeni. Æggeuret dipper. Vaniljekagerne er færdige. Vi prøvesmager dem. Udtrykket i vores øjne fortæller om en noget positiv overraskelse. Dette havde vi ikke forventet. De er gode! Lad os lave en portion mere, og endnu en omgang går igang.
Konfekten laver vi sideløbende og hvis jeg bare kunne lide marcipan, ville jeg elske dem. De ser også så lækre ud. Med fyldte maver lader vi overtrækschokoladen størkne mens Pyrus ruller over skærmen. Julemusikken kører selvfølgelig stadig i baggrunden.
En dag med kæmpe klejner, lækker konfekt og himmelske vaniljekager. Tror jeg må bage nogen flere af dem inden jul. De er virkelig et hit. Nu bliver kunsten af gemme nogen så de ikke bare forsvinder imorgen.
 |
| Vaniljekager |
 |
| Konfekt |
 |
| Vi tvivler på den snaskede dej til klejnerne |
 |
| Klejnerne |
 |
| Klistret klejnedej |
 |
| Først yde og så nyde |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar