HURRAAA !! Postbuddet kom endelig med min overraskelse. Eller jeg måtte pænt gå ned og hente den på posthuset fordi den ikke kunne være i kassen.
Den var tung at slæbe de få meter hjem. Hvad i katten kan han have fundet på? Da jeg kommer hjem ligger jeg den på sofaen, og med jakke og vanter på skynder jeg mig at åbne kassen. Da jeg ser ned i kassen kan jeg ikke lade være med at smile. Sikke en sød tanke!
Indholdet falder helt sikkert i god jord. Ih hvor er jeg glad. 24 små lyserøde pakker. En pakkekalender! Et blåt silkebånd afslører, at den er fra Matas. Hvilket gør pakkerne endnu mere spændende at åbne. Jeg føler mig som en prinsesse, der nu bliver forkælet med en lille pakke hver dag op til jul.
Jeg kan ikke andet end at sige tak til min søde kæreste for denne fine overraskelse. At den kommer 5 dage inde i december gør ikke spor. Nu kan jeg åbne hele 5 pakker uden at snyde på én gang! Hvilken dejlig fredag det er i dag.
Go' weekend derude!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar