Året der gik 2014

Kalenderen siger den 29 december. Jeg har været en hel uge hjemme på Sjælland og julen har stået i familiens tegn. Nu er jeg tilbage på Fyn og nytåret står snart for døren.

Hvad har år 2014 så bragt med sig? Jo jeg startede med at sende min kæreste til Afghanistan. En prøvelse der både har styrket mig som person men bestemt også vores forhold. Så meget, at vi i sommer tog skridtet til at flytte sammen. Jeg husker jeg havde min tvivl - men i dag fortryder jeg ikke spor.

År 2014 var også året jeg færdiggjorde min bachelor fra Syddansk Universitet og nu er jeg i gang med kandidaten. Selvom jeg stadig er på SU og under uddannelse - var det en mærkelig følelse af at modtage mit eksamensbevis med posten. Jeg er rent faktisk uddannet og kunne i princippet springe ud på arbejdsmarkedet. En vild tanke!

Hvad mit ben andgår - har det prøvet gymnastikken igen. Jeg har fundet kærligheden for en lang tur på rulleskøjter og her i december er jeg nu 4 skruer fattigere i mit ben. Endnu en operation og nu kan jeg gå ind i år 2015 med håbet om at mit ben kan blive lige så godt, som før jeg brækkede benet.

Året er gået så hurtigt og til tider langsomt. Jeg har haft den bedste jul i mange år og minderne er der heldigvis ingen som kan tage fra mig. Med et smil på læben, og med mine juleminder i min erindring vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår!

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

"Min lillesøster afslutter hendes efterårssemester på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Vil du med ned og se deres afslutningsopvisning og få lidt gratis mad?" Sådan lød min invitation fra min veninde A.
Da jeg selv har været elev på skolen sammen med A, tænkte jeg, at den solgte hun meget godt. Så jeg sagde ja.

Vi ankommer til skolen lige lidt over middag, og vi starter dagen med en let forfriskning. Derefter støder vi ind i en af skolens nye lærer. En glad japaner, der selv gik på skolen for 5 år siden. Samme årgang som A og jeg. Sjovt at 5 år har modnet os så meget. Han ser glad ud og ligner sig selv. Fuldstændig ligesom skolen, selvom den er under en kæmpe renovering.

Dagen går med gymnastik, rytme, parkour og spring i centeret. Stemningen er fuldstændig, som jeg husker den. Når vi går ned af skolens gange, forventer jeg at se en kendt højskoleansigt rundt om hjørnet - fuldstændig, som var det for 5 år siden.

Det nuværende elevhold synger to afslutningssange i spisesalen. Mine hår på armene rejser sig. Jeg mærker straks den følelse, jeg stod med, dengang jeg selv skulle afslutte mit højskoleophold. Stemningen i spisesalen er meget speciel. En stemning der kun findes, hvis man har været en del af et fællesskab, som nu er ved vejs ende. Selv forældre og bedsteforældre sidder med blanke øjne, mens elevernes stemmer klinger smukt til klaveret. Jeg fornemmer de våde øjne og deres fællesskab, der stråler ud af dem, som de står der. Tæt sammen. I et fællesskab af sang.

Forestanderen holder sin obligatoriske afslutningstale. Da jeg selv var elev, hørte jeg sjældent den store sammenhæng i hans bevægede ord. Men netop i dag, begyndte jeg at sætte mit eget højskoleophold i perspektiv. Politikerne presser på. Vi skal helst ikke have fjumre år, som et højskoleophold, men bare tage direkte videre fra gymnasiet til universitet. Hvilke værdier har i kære elever taget med fra dette ophold, spørg forstanderen.

Jeg tror ikke, at man som højskoleelev, der nettop har afsluttet sit højskoleophold, er klar til at fortælle, hvad netop deres ophold har gjort for dem. Men det kan jeg nu sætte ord på fem år efter.

Jeg lærte at indgå i et fællesskab og alle uanset køn, kultur, sprog, tyk som tynd bidrager til fællesskabet. Det har givet mig det overskud, til at ville livet. Ville en uddannelse. Jeg valgte endda forkert - og startede på en frisk. I dag mangler jeg blot 1½ år - og så har jeg en kandidatgrad fra universitet.

Mit år på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, har givet mig energi til at fuldføre en lang 5-årig uddannelse. Mit ophold har givet mig venner og veninder for livet. Højskolen er noget specielt, og man bliver venner på tværs af årgangene. Vi er en stor familie. Et stort fællesskab, når vi alle har gået på den samme skole. En skole fuld af traditioner.

Gymnastikhøjskolen har specielt en tradition, som jeg værdsætter. De værner, fastholder og værdsætter sine gamle elever. Skolen uddanner ikke blot selvstændige individer, gymnastikinstruktører og ledere. Næ som gammel Ollerup'er er du ikke bange for at tage initiativ og gå forrest.
Skolen bruger også deres gamle elever som instruktører til diverse sommer kursuser. Det er en tradition at vende tilbage til det årlige elevmøde samt OD-dagen, som er fyldt med vores fælles interesse. Gymnastik. Hver gang du som gammel elev ankommer til skolen, emmer skolen af hjemlig hygge. Minderne sidder i væggene, i rummene, i møblerne i springcenteret i ånden.

At tage et fjumre år på højskole er et stykke af gammel dansk kultur, jeg er stolt af. En meget unik tradition. Erfaringer og minder, som du møder sådan et sted, finder du sjældent magen til uden for Danmarks grænser. Højskolelivet er en tradition der ville være en skam at rydde af landkortet. Det jeg har oplevet på nettop denne skole - er noget som er svært at forklare, men det er unikt! Jeg ville ønske, at jeg kunne give dét unikke videre til mine medmennesker. Mit højskoleophold har helt klart været med til at forme mig som menneske og mine værdier i mit videre voksenliv.

For 5 år siden, mødte jeg A her for første gang!

5 years has past by

Frost og kulde

Det er nu blevet tirsdag og hvilken dejlig dag. Jeg har sovet op mod 9 timer. Hvilken luksus! Jeg hopper ud af sengen og synes egentlig at gulvet er koldt imod mine sengevarme fødder. Jeg åbner mit klædeskab og kigger rutinemæssigt ud af vinduet. Frosten er kommet. Tagene er stadig hvide og toppen af bilerne glimter af små is-krystaller. Jeg trækker på smilebåndet. Det ligner jo næsten sne, selvom jeg ved det nok forvinder om et par timer.

Jeg åbner nu den anden side af klædeskabet og trækker min onepiece ud. Jeg hopper i den og finder mine tykke hjemmestrikkede sokker frem. Nu sidder jeg med computeren i skødet. En stor kop te foran mig og en bog. Det eneste jeg mangler er at åbne mit worddokument og fortsætte eksamensskrivningen.

Glædelig 9. december derude!

Udsigt fra mit vindue

Julebag var et hit :)

Kalenderen skriver nu 8 december, 16 dage tilbage. En uge er gået og igår var det 2. søndag i advent. - Hvilken hyggelig dag. Min adventsgave var to kæmpe nissekopper, hvor der mindst kan være en halv liter i. Dem indviet min kæreste og jeg mens Pyrus rullede over tv-skærmen. Det var godt nok meget kakao og skumfidus på en gang.

Resten af søndagen blev brugt på sofaen. Tre dages natarbejde har sat sine spor i min krop så jeg var ikke meget værd. Selvom det har været nogen gode vagter. Nu kalder en ny uge. Har sendt min kæreste til København på kursus. Vi har været weekendkærester de sidste 6 uger så det glæder jeg mig til snart stopper og vi kan nyde julehyggen sammen.

Jeg er i hvert fald sikker på at mine klejner fra den anden dag var et hit, de er spist alle sammen. Argumentet lød: "de skal jo spises inden de bliver dårlige" - og det kan jeg jo give min søde kæreste ret i. Derudover tog han julekonfekten med til drengene. Håber det smager. Min store last er at jeg elsker at lave konfekt, men marcipan er ikke min stærke side.

Nu har jeg kun mine vanlijekager tilbage. Mon jeg skal sætte tid af til at bage en portion mere inden jul? Det må ugen vise.

Nu venter min eksamensopgave - jeg må hellere finde mit worddokument frem og begynde at skrive.

Arbejde i juletiden

Julen er en tid hvor man bruger mange penge. Ofte kan det være svært at få pengene til at slå til. Specielt når man er på SU! Men frygt ikke. Arbejde er vejen frem. Jeg er nu på tredje døgn. Heldigvis det sidste. Natarbejde er hårdt for kroppen.

Men det har været en vanvittig rejse at opleve min arbejdsplads vokse. Festen er igang. Igår sagde jeg til min kollega at det for en gang skyld var lækkert ikke at have travlt. Da festen er slut, lyset er tændt, gæsterne sendt hjem og vi har ryddet op. Har vi alligevel omsat for dobbelt så meget som vi gjorde året før. En vild følelse. Vores team løfter i samlet flok og det er sjovt at være på arbejde. Niveauet er højt og selvom vi har travlt er der smil og jokes på tværs af kollegaerne.

Jeg er stolt at være en del af sådan et sejt team!

Jubii - Overraskelsen kom!

HURRAAA !! Postbuddet kom endelig med min overraskelse. Eller jeg måtte pænt gå ned og hente den på posthuset fordi den ikke kunne være i kassen.

Den var tung at slæbe de få meter hjem. Hvad i katten kan han have fundet på? Da jeg kommer hjem ligger jeg den på sofaen, og med jakke og vanter på skynder jeg mig at åbne kassen. Da jeg ser ned i kassen kan jeg ikke lade være med at smile. Sikke en sød tanke!

Indholdet falder helt sikkert i god jord. Ih hvor er jeg glad. 24 små lyserøde pakker. En pakkekalender! Et blåt silkebånd afslører, at den er fra Matas. Hvilket gør pakkerne endnu mere spændende at åbne. Jeg føler mig som en prinsesse, der nu bliver forkælet med en lille pakke hver dag op til jul.

Jeg kan ikke andet end at sige tak til min søde kæreste for denne fine overraskelse. At den kommer 5 dage inde i december gør ikke spor. Nu kan jeg åbne hele 5 pakker uden at snyde på én gang! Hvilken dejlig fredag det er i dag.

Go' weekend derude!

Store Bagedag og kæmpe klejner

Julen er ikke mindre end 3 dage gammel. Vi mødtes i morges i studiegruppen for at knokle på eksamen. Efterfølgende tog vi en bagebog frem for at finde opskrifter.

Har nogen af jer prøvet at bage klejner før? - Ingen. Tre piger ultra grøn i bagning af klejner. Dem prøver vi! Konfekt hører også en bagedag til og vaniljekranse. Afsted med os i Føtex. Handle og hjem igen.

Dejen til klejnerne er en smule klistret og snasket. Der er ret meget. Ingen af os formår at forme klejner, som vi kender dem fra bageren. De bliver kæmpe store og vi har selvfølgelig ikke taget højde for at der er bagepulver i. Ved siden af bagningen af klejnerne kaster vi os ud i vaniljekransene. Dejen ender som små klatter på en bageplade og i oven med dem.

Vi guffer de første klejner og konstaterer, at de har fået alt for lidt. De skal være noget mørkere så dejen ikke er klæg indeni. Æggeuret dipper. Vaniljekagerne er færdige. Vi prøvesmager dem. Udtrykket i vores øjne fortæller om en noget positiv overraskelse. Dette havde vi ikke forventet. De er gode! Lad os lave en portion mere, og endnu en omgang går igang.

Konfekten laver vi sideløbende og hvis jeg bare kunne lide marcipan, ville jeg elske dem. De ser også så lækre ud. Med fyldte maver lader vi overtrækschokoladen størkne mens Pyrus ruller over skærmen. Julemusikken kører selvfølgelig stadig i baggrunden.
En dag med kæmpe klejner, lækker konfekt og himmelske vaniljekager. Tror jeg må bage nogen flere af dem inden jul. De er virkelig et hit. Nu bliver kunsten af gemme nogen så de ikke bare forsvinder imorgen.

Vaniljekager

Konfekt

Vi tvivler på den snaskede dej til klejnerne

Klejnerne

Klistret klejnedej

Først yde og så nyde

En overraskelse i vente

22 dage til jul... i dag virker det som maaaaange dage. Jeg har stadig tre adventsgaver, jeg skal pakke ud. Men selvom jeg føler mig træt af mørket, så glæder jeg mig alligevel. En godnat sms fra min kæreste tikkede ind i går aftes. Jeg skal holde øje med postkassen i løbet af ugen.

En overraskelse før jul. Hvad mon det kan være? Jeg tjekkede postkassen igen i dag, da jeg kom hjem fra universitet. Intet. Så jeg må stadig vente spændt. Hvad mon det kan være? Jeg fik lokket ud af ham, at det ikke kunne spises....

Jeg kan så småt mærke julestemningen. Også på min telefon. Hele  4 snaps tikkede ind på en halv time. Alle omhandlede Pyrus - Julekalender - Pyrus - Barndomsminder og Pyrus. Alle snaps viste et tv med Pyrus rullende over skærmen. Jeg kan ikke lade være med at smile. Selv i en alder af 25 synes min omgangskreds stadig, at det er hyggeligt med julekalender. Jeg selv nåede kun at se 1 afsnit af Tidsrejsen, som kører på DR1. Jeg giver den en chance, selvom jeg savner nisser i det første afsnit.

Nisser på spil

December!! - og hvad så??
Første låge skal åbnes i julekalenderen, og der er nu kun små 24 dage til jul. Jeg har i år valgt at forkæle min kæreste med en pakkekalender fra Simple Tea. En lille pose te, hver dag i december. En hyggelig måde at starte morgenen på, her på en kold december morgen.

Jeg har selv fået en fin dørmåtte i min advents gave igår, som er fyldt med nisser. Så selvom jeg føler, at jeg er den eneste i opgangen, der ikke har julelys på altanen - så har jeg en nissemåtte. Det kan vel være det samme.

Glædelig 1 december derude - studielivet kalder med engelske tekster for om ikke så længe kalder eksamen.

Jeg har fundet nisserne frem for nu er det December!