torsdag den 21. august 2014

Gymnastik, Gymnastik & Gymnastik!

Jeg er blevet klogere. I går fik jeg sat ord på noget jeg ikke før har tænkt over. Som nævnt tidligere har Fitness ikke været noget for mig. Men hvorfor? Jo, jeg ved, at jeg ikke er tilfreds med kulturen. Jeg føler mig så overvåget, når jeg endelig får slæbt mig derned, og jeg føler en anspændt akavethed. Hvorfor er det så svært for mig at tage mit træningstøj på og komme afsted?

De sidste to uger har jeg startet gymnastikken op igen. Nu kan jeg overveje at tage ud i hallen FØR tid! Jeg oplever at jeg venter pænt på at klokken bliver nok så jeg kan hoppe op på cyklen. To vidt forskellige verdener der begge omhandler sport.

I går fik jeg endelig sat ord på! Jeg elsker gymnastik, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg tænker ikke over, at det er sport, og at jeg skal bevæge mig, for ellers bliver jeg tyk. Gymnastik er leg uanset om jeg springer svært eller nemt. Jeg bliver udfordret og det er sjovt. Gymnastikken giver mig lyst til leg og ikke sport og det at komme i form. Det er bare en bonus ved at hoppe i trampolin, snurre rundt i luften og stå på hænder.

Så husk alle jer som er langtids skadet - eller bare har svært ved at finde motivation til motion. Find noget i synes er sjovt! Så kommer i også ud af døren!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar