Fyldt med kærlighed

Kender i det, at man bare ligger og stener på sofaen mens en ligegyldig serie spiller på computeren? Jeg er halvt fraværende og alligevel ikke. Mine tanker flyver mens jeg rent faktisk reflekterer over de kliché budskaber tv-serien sender. Du skal elske din næste.

Afsnittet handler om flere forskellige par som mister det de har kær, men vigtigst af alt har de hinanden. Min tanke strøm får mig til at tænke og mindes. Mindes alle de forhold med drenge jeg har haft gennem tiden. Jeg har måske taget skade, men også lært af de forhold. En ting er lige gået op for mig. Grunden til alle de forhold er gået i stykker, er fordi de ikke lader mig være mig. Den person jeg er. Maria.

Min nuværende kæreste lader mig være den jeg er. Jeg har kunne mærke, at jeg har været forsigtig med at komme tilbage til gymnastikken. Ville han synes vi havde for lidt tid sammen?

Vi havde kun kendt hinanden i 3 måneder, da jeg brækkede benet. Allerede da jeg lå på hospitalet var jeg mentalt parat til, at han ville gå fra mig. Fordi det havde jeg oplevet tidligere. Når jeg blev svag forsvandt min kærlighed. Men jeg tog fejl. Han blev. Selv i modgang. Opkast, kramper og tis på gulvet selv ikke det kunne skræmme ham væk.

I går fortalte han mig, at jeg skulle huske at pleje mine veninder. Vi havde jo været sammen hele weekenden. Så det skulle jeg huske. Selvom vi slet ikke kommer til at se hinanden i løbet af ugen. Han er en mand med et stort hjerte. Han lader mig være mig. Han respekterer min interesse for gymnastik, og at jeg er væk 5 aftener om ugen. Selvom aftenerne er der, hvor vi har tid til at være kærester.

Som jeg ligger her på sofaen - gik det lige op for mig hvor heldig jeg er. Jeg har fundet en fyr, der ligner mig og samtidig er forskellig fra mig. Han respekterer den jeg er. Jeg respekterer ham. Vi har gennemgået meget som et par på blot 14 måneder. Undfordringer - og vi er stadig sammen. Hans brune øjne får omverdenen til at forsvinde. Jeg føler mig tryg. Jeg er verdens heldigste pige.

Bryllup

Bryllup er en kærlighedsfest. En fantastisk anledning til at holde fest. Hele weekenden har jeg brugt på at fejre kærligheden. Et bryllup i romantiske omgivelser. Ikke et øje tørt.

Det snurrer i mine ben. Det er lang tid siden jeg har haft mine stiletter på så længe. Vejret skifter. Det regner. Solen skinner. Det blæser. En regnbyge mere. Solen skinner. Vi står på kajen i Lundeborg. Sydfyn. Solen har valgt at skinne i dette øjeblik. Sæbebobler flyver mens gæsterne står på hver sin side og viser bruden vejen til alteret, hvor gommen står. Smuk i sit pingvin outfit. Bruden stråler og solen skinner på hende og hendes far. De går langsomt op af kajen imellem gæsterne. Der synges en vise brudens mor har fundet på. Romantisk.

Vielsen sker i solskinnet og man kan næsten fornemme kirkeklokkerne, selvom de ikke er der. Mange er rørte. Glædeståre. Festen er vild, maden er god, sange og taler. Som et rigtig bryllup skal være. Da mørket falder på og festen er godt igang er humøret højt. Der skal da bades og et magisk lys findes ved havet.

Havet har den rigtige temperatur og den helt rigtige mængde med alger. Det gør vandet lysende. Et par sprøjt i vandkanten og det lyser med små grønne bobler. Over os findes den smukkeste himmel. Stjerneklart og mælkevejen lyser over os. Magisk! Derfor elsker jeg Bryllup. Alle er glade og festen er altid fantastisk uanset hvilket brudepar, som er i centrum. Men med disse faktorer på netop denne dag, gør lørdagens brudepar til noget helt specielt.

Magisk brudepar til en magisk fest

Gymnastik, Gymnastik & Gymnastik!

Jeg er blevet klogere. I går fik jeg sat ord på noget jeg ikke før har tænkt over. Som nævnt tidligere har Fitness ikke været noget for mig. Men hvorfor? Jo, jeg ved, at jeg ikke er tilfreds med kulturen. Jeg føler mig så overvåget, når jeg endelig får slæbt mig derned, og jeg føler en anspændt akavethed. Hvorfor er det så svært for mig at tage mit træningstøj på og komme afsted?

De sidste to uger har jeg startet gymnastikken op igen. Nu kan jeg overveje at tage ud i hallen FØR tid! Jeg oplever at jeg venter pænt på at klokken bliver nok så jeg kan hoppe op på cyklen. To vidt forskellige verdener der begge omhandler sport.

I går fik jeg endelig sat ord på! Jeg elsker gymnastik, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg tænker ikke over, at det er sport, og at jeg skal bevæge mig, for ellers bliver jeg tyk. Gymnastik er leg uanset om jeg springer svært eller nemt. Jeg bliver udfordret og det er sjovt. Gymnastikken giver mig lyst til leg og ikke sport og det at komme i form. Det er bare en bonus ved at hoppe i trampolin, snurre rundt i luften og stå på hænder.

Så husk alle jer som er langtids skadet - eller bare har svært ved at finde motivation til motion. Find noget i synes er sjovt! Så kommer i også ud af døren!

Ét år senere

Fra anonymdato til betydningsdato. D. 16 august. Et år senere kan jeg cykle, gå på trapper, rulle på rulleskøjter, stå på skøjter og delvist springe igen.

I onsdags tog jeg til gymnastiktræning og forsøgte mig med at motivere mig selv for at nå det sidste stykke med min genoptræning. Jeg mangler stadig at kunne løbe uden at halte samt lidt muskelmasse. Fitness må jeg indrømme ikke er min stærke side. Jeg synes det er kedelig og har svært ved at folk kigger på mig når jeg træner. Jeg føler mig ensom og mangler det sociale og det sammenhold som gymnastikken altid har givet mig.

Jeg er nået langt på et år og jeg var ikke nået hertil hvis det ikke var fordi jeg havde en masse dejlige mennesker omkring mig. Deres støtte har givet mig mod på at kæmpe mig tilbage på benene og blive ved med at gøre det jeg altid har elsket! At leve livet uden begrænsninger. Gymnastik!

2014 - efter

2013 - Før

Filosofiske tanker

Man er som man er - det kan ikke laves om! Du former selv dit liv og hvem du vil være. Selvfølgelig er der en socialarv som der måske skal brydes - men alle er lige stillet. Man kan blive lige den man har lyst til. Du skal bare have viljen til at gøre det, så skal det nok komme. Nogen skal måske kæmpe mere end andre for at nå målet - men det er de odds vi må leve med her i livet.

Hvilken filosofi. Denne sommer har været fantastisk og jeg har flyttet mig som person. Ikke nok med at jeg har skulle kæmpe for at komme tilbage oven på mit brækkede ben, har jeg også flyttet sammen med kæresten, vi har købt bil og nu kalder kandidaten på universitet. Voksen voksen og voksen bliver der råbt!

Med en ny bil - hvor er børnesædet? Det har været det helt store tale emne. Er der noget du ikke har fortalt os? Nej - det er der ikke. Ingen børn i denne omgang. Jeg synes jeg har fået rigelig med voksen klistermærker over denne sommer. Resten må vente lidt.

Sommeren har budt på gensyn med mange af mine veninder, og sjovt nok har denne her babysnak hele tiden blevet bragt på banen. Har du tænkt på babynavne? Hvad skal dine drenge hedde? Og har du tænkt over pige navne? - Jesus! Jeg er næsten ved at få grå hår ved min næste fødselsdag! Hvornår kommer børnebørnene? Men denne babysnak tager jeg som et led i at mine veninder nu også vokser og modnes. Det hele går bare så stærkt og samtidig skal man huske hvilken kurs man selv har lagt! Hvad vil jeg blive til, og hvor vil jeg hen med mit liv?
Store spørgsmål om livets gang. Man får tingene sat i perspektiv når drastiske ting sker. I går var et år siden jeg brækkede mit ben, og se hvor langt jeg er kommet. Disse sejre skal også fejres! Jeg glæder mig til at se hvad jeg kan til næste år!