Te. Varm vand med smag. Du kan få alt slags te. Mørk te, lys te, stærk te, mild te. Te til ondt i maven, te til en hyggestund. Der er god te - der er dårlig te. Selv en dårlig te kan smage godt, bare selskabet er godt. Te kan drikkes døgnet rundt. Dog foretrækker jeg at drikke den i vinterhalvåret. Jeg elsker hyggen og sammenholdet omkring en kop te. Både hjemme, ude og på arbejde.
Te kan drikkes alene. Te kan drikkes med citron. Te kan drikkes med sukker eller honning. Te kan drikkes med ingefær. Te kan drikkes med familien, kæresten eller en god veninde. Te kan rigtig mange ting.
Te kan udrette store planer, gode idéer og sætte gang i livets store spørgsmål. Te kan trøste. Te kan varme.
Te kan drikkes til morgenmad. Te kan drikkes til formiddag. Te kan drikkes om aften. Te kan altid drikkes.
Te skaber tryghed og venskab. Aldrig har jeg drukket så meget te efter jeg har mødt min kæreste. Vores fællesnævner for te er hygge. Hvem hygger sig ikke med en kop te?
Jeg drikker te når jeg skriver eksamen. Det tvinger mig til at rejse mig fra computeren op til flere gange om dagen. Te er en dejlig ting. Te kan faktisk alt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar