Bloggen har stået stille. Tiden er fløjet. Det er svært at holde sig opdateret. December er kommet. Sneen venter stadig på sig, dog har vi oplevet to storme inde for kort tid. Typisk dansk at man skal snakke om vejret.
Julen er hjerternes fest. En tid hvor man er tæt på dem man har kær. I år ville jeg overraske min kæreste med en pakkekalender. En spontan idé jeg fik. Hvilken overraskelse jeg fik mig. 1 december faldt på en søndag i år og jeg var heldig at kunne lege julemand med den første pakke. En glat hinde kom langsomt over hans øje, da han opdagede at pakken var til ham. En lille dreng, der har fået sin første røde brandbil til hans legetøjssamling. Hvad der senere rørte mig dybt var at det viste sig at være den første pakkekalender han nogensinde har fået. Uden jeg vidste det var denne information en gave i sig selv for mig.
Tre døgn senere er jeg på posthuset og henter tre pakker. En kæmpe overraskelse hjemmefra. En pakkekalender - sådan en har jeg ikke haft siden jeg var barn, jeg troede blot jeg skulle modtage tre adventsgaver. Jeg har en masse kærlighed omkring mig og hvilken fryd!
 |
| Pakkekalender til min kæreste |
 |
| Indholdet i min egen pakkekalender fra d. 1-4.dec. |
 |
| De tre pakker fra posthuset |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar