torsdag den 3. oktober 2013

Første kontrol

Dagen starter ud med en sur dame i telefonen. "Hvorfor har du ikke bestilt transport en dag i forvejen?!?! - Kan du ikke bare selv tage bussen derud?" - Nej, jeg har brækket skinnebenet for 6 uger siden og er stadig på krykker. "Vi sender en vogn."

- Glimrende, på med sko og af sted til OUH sygehus indgang 9. For en gang skyld falder jeg ikke ud af diskursen, da jeg henvender mig ved skranken. Ned af den lange gang sidder den ene efter den anden, med en arm i gips eller i kørestol. Tror ikke jeg har set så mange skadet mennesker på ét sted. Jeg smiler ved tanken inden jeg sætter mig ud fra stue 82. I hånden har jeg et gult skilt der står: "Jeg venter på røntgenundersøgelse".

Jeg bliver sendt ind og får taget de billeder jeg skal. "Du skal ind på stue 10".
Lægen er vældig rar - og det går hurtig op for mig at han var med under operationen. Du skal bare blive ved med at træne. De krykker burde du kunne slippe omkring de næste 14 dage hvis du er sej. JEG ER SEJ. Mit nye delmål blev lige foræret der. Du skal bare bruge dit ben lige så tosset du vil.

Jeg går fra stuen med et kæmpe smil på læberne. Nu går det frem ad. Jeg kommer både til at juleshoppe og danse om juletræet uden krykker. Det er for vildt. Jeg svæver på en lyserød sky og jeg får snart min krop og frigivet to hænder igen. Positivitet er godt! God dag derude.

Mit ben og mit brud - før operationen

3 kommentarer:

  1. Almost there girl!!! Get well soon!

    http://www.huffingtonpost.com/2013/01/30/pit-bull-puppy-runs-on-treadmill-to-eye-of-the-tiger_n_2582022.html

    SvarSlet