unavngivende følelser

I dag er sådan en dag hvor følelserne føles at være uden på tøjet.

Måske skyldes det jeg er træt - måske er det hormoner - Måske - måske ikke.

Jeg er også ligeglad. 

Jeg ved hvordan jeg har det. Det er i den fase en kunstner ville male sit billede, forfatteren skrive sit digt, musikeren der skriver sin sang. Skrøbeligt. Jeg skriver bare.

Jeg ved hvilke følelser der flyder.

Musikken på højtalerne får mig til at føle lyst til bevægelse.

Jeg er hæmmet. Musikken giver mening når jeg lukker øjnene og bare lytter.

Lyt og lad dig rive med. Nogen vil måske finde det som noget værre vås at gøre.
For mig giver det mening. 

Græde uden at være ked af det. Savne uden at føle savn. Sentimental. Løsrivelse men blot for en stund.

Jeg vælter mig i blomster - men jeg er blind - kan ikke bestemme mig for hvilken en som er den flotteste? Hvorfor går mennesket tit de samme veje? Er det fordi vi er vanedyr? Måske - Måske ikke. Who cares?