At læse

Jeg ligger på sofaen. Min mave er fyldt. Jeg har spist for meget. Billig, men god aftensmad. Det gør næsten ondt i maven. Puha. Min computer ligger på mine lår. Jeg kan mærke varmen fra den. På skærmen foran mig er den tekst jeg skal læse til i morgen. Dokumentet har været åbent de sidste 4 timer. Min koncentration er langt væk. Jeg læser, og læser. Mens mine øjne glider henover bogstaverne på skærmen flyver mine tanker rundt oppe i hovedet. Jeg opfanger kun få ord på skærmen, selvom mine øjne trofast hviler ved hvert et ord. 

Det har været en god weekend. Selvom jeg knapt kan gå normalt har jeg hygget mig. Jeg har hygget mig med de gamle drenge fra Svende. De er savnet. Jeg har holdt pigeaften med mine tætteste veninder. Guld værd. Jeg forstætter med at læse ordene på min skærm foran mig. Det er engelsk. Så går det op for mig at jeg ikke har fattet en bjælle at de sidste to afsnit. Jeg går tilbage øverst på siden og starter forfra. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke. Jeg er ikke bange for at være mig selv og sige min mening. Jeg vil helst fortælle sandheden med den konsekvens at nogen måske bliver såret fremfor at glæde dem med en løgn og jeg derefter skal have den på samvittigheden. Er det ondt? Hele denne uge har virket så nærværende. Nu føles det tomt og trist igen. Du er væk for en stund, men jeg vil vente. Jeg stopper op midt på siden. For katten. Forfra. Det undre mig ikke hvorfor jeg er så lang tid om at læse denne tekst. Jeg åbner mit internet og begynder at skrive. "Jeg ligger på sofaen. Min mave er fyldt ..."