unavngivende følelser

I dag er sådan en dag hvor følelserne føles at være uden på tøjet.

Måske skyldes det jeg er træt - måske er det hormoner - Måske - måske ikke.

Jeg er også ligeglad. 

Jeg ved hvordan jeg har det. Det er i den fase en kunstner ville male sit billede, forfatteren skrive sit digt, musikeren der skriver sin sang. Skrøbeligt. Jeg skriver bare.

Jeg ved hvilke følelser der flyder.

Musikken på højtalerne får mig til at føle lyst til bevægelse.

Jeg er hæmmet. Musikken giver mening når jeg lukker øjnene og bare lytter.

Lyt og lad dig rive med. Nogen vil måske finde det som noget værre vås at gøre.
For mig giver det mening. 

Græde uden at være ked af det. Savne uden at føle savn. Sentimental. Løsrivelse men blot for en stund.

Jeg vælter mig i blomster - men jeg er blind - kan ikke bestemme mig for hvilken en som er den flotteste? Hvorfor går mennesket tit de samme veje? Er det fordi vi er vanedyr? Måske - Måske ikke. Who cares?

My way

Universitet. 

Forelæsning. 

Ny forelæser for dette valgfag. 

En monoton stemme. 

Et nyt emne. 

Selvom jeg prøver ihærdigt at holde koncentrationen om diskursanalyse og de kloge teoretikere Fairclough og Foucault. 

Jeg kigger op på det hvide power point. 

Størrelsen på den sorte tekst varierer fra slide til slide.

Stadig den samme monotome stemme. 

Hvad siger han? 

Han er så ung, 

der burde da komme mere energi ud af denne unge mand. 

Mine tanker flyver rundt. 

Hvad skal jeg vælge af tilvalg? 

Hvad skal jeg gøre i forhold til min fremtid? 

Skal jeg tage til udlandet eller blot pendle herhjemme? 

Sådan er universitet. 

Dannende.

FM 2013

Jeg har følt mig lidt alene, men nu er jeg hel igen. Den velkendte lugt af sved og gymnastikfødder møder mig da jeg træder ind i hallen. Omkring mig hvirvler børn i alle aldre. Nogen helt små micro macro, junior piger, mini piger, senior damer, trænere. Jeg er tilbage. Selvom mit ben ikke tillader de store udfoldelser endnu, er det bare rart at befinde sig i det miljø jeg har elsket så højt de sidste år.

Fynske mesterskaber. Min mavefornemmelse er god for mine skønne junior piger. Både for hold 1 og hold 2. I år oplever jeg dog for første gang at jeg rent faktisk er nervøs under deres konkurrence. Puha! Heldigvis gjorde begge hold det godt og jeg er stolt som træner. Men nervøsiteten stoppede ikke der. Jeg kunne først helt falde til ro, da indmarch til præmie-overrækkelsen fandt sted.

Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg rystede lidt på hænderne da jeg skulle filme mine holdkammerater i senior-konkurrencen. De gjorde det flot og jeg kan ikke forstå hvorfor min pludselige nervøsitet fandt sted. Bolbro Senior Damer Fynske mestre igen i år! Lækkert! :)

Dagen afsluttes på Jensens i et herligt selvskab af instruktører fra Bellinge. Jeg nød selvskabet og interne jokes opstod. Jeg ligger mig i seng med et smil på læben - træt, mættet med oplevelser, glad.
Tak for et godt stævne!

Den Lalleflade Roulade

Den Lalleflade Roulade? Eller var det den Lalleglade Brigade?

Fyldt fyldt fyldt - hvor skal jeg sidde?

Jeg har taget min roomate med i byen. Klokken nærmer sig halv ni. Det er mørkt og hammer koldt! Jeg skulle have taget mere tøj på. Vi er på vej til Uteateret. Vi går rundt om Odense Teaters hovedbygning og finder en  lille kældernedgang med et grønt lysende skilt. Det er her. Da vi kommer ned af kældertrappen bliver vi mødt med et håndtegnet skilt. UDSOLGT! Beklager.

Jeg hiver i døren og bliver mødt af en undskyldende dame, der siger de ikke har flere pladser. Jeg trækker trumf kortet, at der gerne skulle ligge to pladser til mig, og vi kommer ind. Dog kommer vi til at sidde på gulvet. På forhånd vidste jeg ikke andet om denne lille gruppe bestående af 4 piger, at de laver comedy. Jeg har aldrig været vild med comedy og standup for den sags skyld. Jeg føler tit at deres jokes kan gå for stærkt, jeg hører ikke halvdelen af joken - og så er det jo indlysende, at jeg mister pointen og det sjove.

Denne gang blev jeg overrasket til det positive. Showet indeholdt alt lige fra en fødsel, til DM i magnetpensling, bingo bungyjump med effektlyde fra to publikummer, et hønsehus, en grøn hest og et kedeligt videnskabsnummer med en døvtolk, der endte med at blive mit favorit indslag på aftenen. Jeg grinte næsten uafbrudt fra da jeg kom til jeg gik.

Den bedste oplevelse var dog under showet, da jeg slår mig selv på låret af grin over det der sker på scenen. Jeg kigger til min venstre side og ser min roomate med tåre stående ud af begge øjne og jeg kan høre at hendes latter kommer helt inde fra. Oprigtigt. Den lille sal er meget intens, og selvom den er helt fyldt med mennesker og sveden pibler ned af panden på de optrædende, er jeg i nuet. Jeg har ondt i mine kinder da jeg efter showet går op fra den lille kælder. Mættet med gode jokes, mættet med en god oplevelse. Den Lalleglade Brigade har helt sikkert fået en ekstra fan i aften.

Hvis i derude skulle falde over denne impro comedy gruppe - kan jeg med de varmeste anbefalinger opfordre til at betale en sølle halvtreller og gå ind og få et godt grin med disse 4 unikke piger!

Den Lalleglade Brigade - og mig!

At læse

Jeg ligger på sofaen. Min mave er fyldt. Jeg har spist for meget. Billig, men god aftensmad. Det gør næsten ondt i maven. Puha. Min computer ligger på mine lår. Jeg kan mærke varmen fra den. På skærmen foran mig er den tekst jeg skal læse til i morgen. Dokumentet har været åbent de sidste 4 timer. Min koncentration er langt væk. Jeg læser, og læser. Mens mine øjne glider henover bogstaverne på skærmen flyver mine tanker rundt oppe i hovedet. Jeg opfanger kun få ord på skærmen, selvom mine øjne trofast hviler ved hvert et ord. 

Det har været en god weekend. Selvom jeg knapt kan gå normalt har jeg hygget mig. Jeg har hygget mig med de gamle drenge fra Svende. De er savnet. Jeg har holdt pigeaften med mine tætteste veninder. Guld værd. Jeg forstætter med at læse ordene på min skærm foran mig. Det er engelsk. Så går det op for mig at jeg ikke har fattet en bjælle at de sidste to afsnit. Jeg går tilbage øverst på siden og starter forfra. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke. Jeg er ikke bange for at være mig selv og sige min mening. Jeg vil helst fortælle sandheden med den konsekvens at nogen måske bliver såret fremfor at glæde dem med en løgn og jeg derefter skal have den på samvittigheden. Er det ondt? Hele denne uge har virket så nærværende. Nu føles det tomt og trist igen. Du er væk for en stund, men jeg vil vente. Jeg stopper op midt på siden. For katten. Forfra. Det undre mig ikke hvorfor jeg er så lang tid om at læse denne tekst. Jeg åbner mit internet og begynder at skrive. "Jeg ligger på sofaen. Min mave er fyldt ..."