torsdag den 7. februar 2013

Tiden - tik tak

Tiden er noget underligt noget. Den kan føles langsom, den kan føles hurtig. Men  alligevel går den altid i samme tempo. Min tid flyver af sted, nogen gange så hurtigt at jeg ikke kan følge med. Der er tidspunkter jeg ønsker at jeg kan stoppe op og tænke over tingene inden jeg fortsætter. Det tillader tiden bare ikke. Den fortsætter med mig løbende efter den.

Når man er glad og positiv går tingene glat. Det er nemt at tage tingene med et smil. Skønt. Når man får et slag over nakken, fordi sådan er livet nu også en gang. Kan det føles som at man er slået ned i et hul og man trækker flere og flere ting med ned i hullet. Nogen kommer med flere kilometer i timen lige ned oven fra. BOM lige oven i hovedet. Sikke en bule, man fik i hovedet. Andre er under optræk og man kan være mere forberedt på at de kommer dumpende. Når du prøver at kæmpe dig op af hullet kommer du til at trække flere ting ned i hovedet på dig selv. Denne cirkel kan være svær at bryde. Men til sidst er der så mange ting i hullet at du har fyldt hullet op og du herfra bare kan træde op af hullet og fortsætte jagten på tiden.

Abstrakt tænkt? Måske.
Jeg er ligeglad, for jeg er lige trådt op af mit hul og er klar til at jagte tiden!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar