Jeg vågner. Kigger på klokken. Kun to timer siden jeg gik i seng. Åreh - Fald nu til ro! Tænker jeg for mig selv. Ligger mig ned og lukker øjnene. Jeg vender mig per refleks for at skifte stilling. Et smertefuldt jag fra mit skinneben minder mig om gårsdagens begivenheder. Årets første konkurrence. Åbent Jyske mesterskaber. Optaktenvar god, opvarmningen, stemningen mavefornemmelsen. Iført ny dragt, nye trænere, velkendte holdkammerater, ny serie. Jeg er klar. Jeg har glædet mig hele ugen. Prøvetiden går godt. Laver de spring jeg skal. Kører for første gang 100% rytmeserien. Jeg er klar.
Konkurrencen nærmer sig og banespringene er første disciplin. Et spring ud af tre. Fint fint. Jeg er ikke så heldig. Anden disciplin. Trampet. Holdomgang. Jeg hører et højt knæk og en kraftig smerte eksploderer i mit ben. Nu er det slut - ude med mig. Ikke mere gymnastik til mig. Jeg gik glip af sidste disciplin. Rytmeserien. Øv. Som timerne skrider frem af og forskellige læger har inspiceret mit ben er det ikke så slemt som først antaget. En kraftig fiberspringning.
Dagen efter tikker sms'er ind med søde tanker og bekymringer. Jeg smiler ved at så mange har tænkt på mig. En veninde ringer, en anden handler, kommer med film og krykker. En tredje med is og godt selvskab. Det varmer! Hvordan kan jeg ikke holde humøret højt når alle er så søde. Det kan godt være jeg ikke er så mobil, men venner der bekymre sig om mig, det er rart at vide at jeg har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar