To øl

En ting slog mig lige. I går aftes sad jeg og delte en øl med en gammel ven. Fantastisk. Vi fejrede han var færdigudlært. Vi fik en god snak. Desværre går der lang tid i mellem når vi ses, men når vi så endelig ses. Nedlægger vi hele verdenssituationen og glemmer alt omkring os. Alt bliver drøftet. Lige fra sex, kærester, gamle kollegaer til barndommen, motor og andet vi har fælles interesser om. Vi starter der hvor vi sluttede sidst.

Samtalen i går fik mig til at tænke. Hvorfor går man altid efter en bestemt type når man er single? Nogen går efter en der ligner deres egen fader, nogen finder den utro type, andre en voldlig type. Men hvorfor gør vi det? Hvorfor bliver vi tiltrukket af den samme type? Det er jo ikke fordi man som person render rundt med et skilt blinkende op over hovedet der siger: "hej, jeg er typen der tager alle dine penge og skrider" Eller "hej, jeg vil være dig utro om et halvt år". Det ville være smart hvis de gjorde, så kunne man jo nemt bare styre udenom? Men kan man ikke også bare styre uden om alligevel? Måske man skal være lidt varsom? Hvis man nu kunne bryde ud af sit rollemønster og rent faktisk prøve chancen hos en, som ikke helt er den type man plejer at falde for? Selvfølgelig skal man nok gøre det med omhu, men det kunne måske være en mulighed for at styre uden om den man altid havner med at blive såret af?