Campustorvet

Jeg sidder med min computer. Der er menneskelarm omkring mig. Det myldre med mennesker. Vi skriver den 28. januar. Folk går i grupper. Nogen med en person i en hvis t-shirt i front. Nye studerende på campustorvet. Jeg kan høre på deres snak at denne gruppe der lige har passeret mig er nye medicinere. Universitet vrimler med mennesker til trods for at jeg nu har en uges ferie inden næste semester starter. 

Det er mærkeligt. Pludselig mindes jeg selv tilbage til dengang jeg startede på universitet. Det er 1½ år siden. Tiden går stærkt. Jeg er halvvejs. Jeg kan huske jeg under mit sabbatår var 100%afklaret med at universitetet var bestemt ikke et sted for mig. Men der tog jeg fejl. Det er noget andet end folkeskolen, gymnasiet eller andre former for skoler. Det er meget frit og op til den enkelte hvor meget man vil gøre ud af sit studie. Du er nemlig studerende. Ikke elev. Dette lærte vi også første dag, men dengang tænkte jeg bare at det var noget pjat. Igen blev jeg klogere. Nu vil jeg printe min eksamensopgave og aflevere - nyde en uges ferie og glæde mig til et nyt semester.

Grease

Jeg står foran spejlet

med min mascara i  hånden

Håret sat - kjolen på.

I stuen kan jeg høre fjernsynet.

En velkendt melodi spiller.

Titelsangen til en gammel film

Alle kender den.

Jeg så den først sent.

Melodien minder mig noget.

Jeg trækker på smilebåndet.

"Hallo Olsen!" - et radioprogram

Ring ind og fortæl de pinlige forvrænget sangtekster du troede de sang.

En dame ringer ind og synger:

"I got juuuuuice - på motorvejen, and I'm looooooosing control"

Jeg trækker på smilebåndet.

Titelsangen fra Grease.

Herlig film!

To øl

En ting slog mig lige. I går aftes sad jeg og delte en øl med en gammel ven. Fantastisk. Vi fejrede han var færdigudlært. Vi fik en god snak. Desværre går der lang tid i mellem når vi ses, men når vi så endelig ses. Nedlægger vi hele verdenssituationen og glemmer alt omkring os. Alt bliver drøftet. Lige fra sex, kærester, gamle kollegaer til barndommen, motor og andet vi har fælles interesser om. Vi starter der hvor vi sluttede sidst.

Samtalen i går fik mig til at tænke. Hvorfor går man altid efter en bestemt type når man er single? Nogen går efter en der ligner deres egen fader, nogen finder den utro type, andre en voldlig type. Men hvorfor gør vi det? Hvorfor bliver vi tiltrukket af den samme type? Det er jo ikke fordi man som person render rundt med et skilt blinkende op over hovedet der siger: "hej, jeg er typen der tager alle dine penge og skrider" Eller "hej, jeg vil være dig utro om et halvt år". Det ville være smart hvis de gjorde, så kunne man jo nemt bare styre udenom? Men kan man ikke også bare styre uden om alligevel? Måske man skal være lidt varsom? Hvis man nu kunne bryde ud af sit rollemønster og rent faktisk prøve chancen hos en, som ikke helt er den type man plejer at falde for? Selvfølgelig skal man nok gøre det med omhu, men det kunne måske være en mulighed for at styre uden om den man altid havner med at blive såret af?

Et smil

Eksamen - den betyder det hele når man er studerende. 

Man knokler og knokler læser i en bog. 

Burde man blive klog? 

Jeg giver den i hvert fald et forsøg. 

Jeg læser også til eksamen 

og har endda klaret 2 eksamener i dag. 

Så nu er der kun to igen. 

Hurra for det! 

Når man sidder med hovedet i bøgerne i så mange timer, 

er det sundt at komme lidt ud og prøve noget andet. 

Jeg afveksler med træning. 

Min største frygt overvundet et kvarter før træningen slutter. 

Jeg er stolt.

 Adrenalin helt ud i fingerspidserne. 

Hvor er det vigtigt.

Når jeg sidder og knokler med mine bøger

 og teorien virker tung tænker jeg på i går 

og smilet bryder frem!

kroppens egne veje

Jeg elsker at sove. Sove mange timer i døgnet. Sove når jeg er træt. Sove til en film. Sove sammen med nogen. Sove alene. Sove ude. Sove hjemme. Sove sove sove. Jeg elsker det. Omvendt bliver jeg så fortvivlet når jeg ikke kan. Min krop er egentlig træt. Det kan jeg mærke. Men når jeg ligger mig under dynen. Jeg har slukket lyset. Taget nattøj på og er klar til at sove. Kan jeg ikke. Mine øjne virker tunge, men jeg befinder mig i en tilstand, hvor jeg hverken sover eller er vågen. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Pludselig mærker jeg hvordan min plus pludselig stiger voldsomt. Hvad sker der? Jeg burde ligge med en hvilepuls nu og mit hjerte hamre derud af, som havde jeg spurtet 30m og lavet en dobbeltsalto til blackout i min seng. Men nej - det har jeg ikke. Mine håndflader er fugtige. Fornemmer jeg nervøsitet? Midt om natten? Jeg vender mig rundt og fisker min telefon frem. 02.10 står der på displayet. Jeg gik i seng for halvanden time siden og kan stadig ikke sove? Det begynder at blive en lille smule frustrerende. Jeg vælger at stå op. Normalt når jeg har de her nætter, hvor det er svært at falde i søvn, er det fordi en eksamen venter dagen efter, eller en konkurrence. Ingen af delene er aktuelle. Min første mundtlige eksamen er på torsdag. Det er først om 2 nætter at min krop skal agere sådan her? Hvad sker der? Ingen ved det. Den eneste måde at bekæmpe det på er, at lave noget kedelig så kroppen synes, at nu er den træt nok til at kunne sove. Hvor længe det vil tage? Ja, det vil tiden vise. Skal jeg tælle stjerner? Skal jeg tælle får? Gæt selv. Jeg er startet. 1,2,3,4,5,6,7,8 ..... 9 .... 10 ....11....12,13,14 .... 15 ?

Tjakker hvad for en karen?

I januars vintermørke er der et lille lys. Du må selv bestemme hvad det er. Et stearinlys - en lampe - en projekter - et lyskryds - en gnist - whatever. For mig er det min familie. I går fik jeg besøg. Vi tog en tur i Rosengårds centeret og købte en skijakke til mig. Bagefter tog vi hjem til mig. Rollerne var byttet om. Jeg var vært og det var mig der lavede mad. Sofahygge med kaffe og lakridser, mens maden hyggede sig i oven. En time.  Aftensmaden var vellykket. Flere grin. Udveksling af gamle minder og nye historier skulle fortælles. Længe siden det bare har været os tre. En joke kommer i spil og pludselig under desserten af de lidt syrlige jordbær finder jeg mig selv græde af grin i et godt selvskab. Det er længe siden jeg har haft det så sjovt! Da jeg lukker døren og vinker ud af vinduet og ser den lille bil køre væk i mørket - trækker jeg på smilebåndet. Jeg er fyldt op med ny energi til de lange eksamensdage i januar. I januars vintermørke er der et lille lys. Du må selvbestemme hvad det er. Mit er min familie og det lille lys brænder nu lidt kraftigere end det gjorde før.

Glæden er som et lys

Tænder du et for andre

Vil du se dens glans kastet tilbage på dig selv

Tilfreds - woop woop woop !

Det sitre i mine lårmuskler på vej hjem. Det gør næsten ondt at træde i pedalerne. Selvom jeg har været i bad - koger min krop. Det går dog ganske let da jeg har nogen af følges med. Hjem. Hjem fra træning.
Ind af døren og på hovedet i en sækkestol. En pigefilm i tv, hvilket er årsagen til at jeg kommer alt for sent i seng.  Jeg vågner. Det som om at mine signaler fra hjernen ikke når ud til resten af min krop. Av. Ømheden har overtaget. Velkommen tilbage fra juleferie. En hård træning, men jeg er glad. En, to, tre - op i jumpsuiten, børstetænder og nu opgave! God dag til jer derude!

Fra juletræningen inden julefrokosten i december 2012

Januar er hvad vi har

Hverdagen kalder. 

Facebook vrimler med billeder fra nytåret.

 Bilerne kører forbi ude på gaden. 

1. januar - jeg overlevede.

Et nyt år er foran os. 

Det noget underligt noget at tænke på. 

Det er jo bare en ny dag, ligesom alle de andre. 

Heldigvis bliver dagene lysere. 

Det er jo altid noget vi kan glæde os over.

Januar betyder eksamen hvis man er studerende. 

Det gør den også for mig. 

Så på med handskerne. 

Nu der ikke længere nogen undskyldning for ikke at læse, 

nu er både julen og nytåret overstået. 

Hep hey!

- og i år - der holder jeg mit nytårsfortsæt! 

Bom bom