I dag. 3 dage før jul. Må jeg krybe til korset. Jeg har gjort noget man ikke må. Jeg plejer ellers at være meget eksemplarisk hvad angår julekalender. Jeg skraber et felt hver dag og åbner en låge på den anden kalender. Hver dag. ÈN hver dag. Nu skriver vi så den 21 december. I går mødte jeg julemanden i hallen da jeg havde juletræning med mine piger. Jeg fik julegave fra mit arbejde og æbleskiver. Julen nærmer sig og jeg har endda klaret alle julegaverne før den 23 december.
I dag. 3 dage før jul. Må jeg krybe til korset. Jeg har måske ikke åbnet min julekalender endnu. Jeg lod mig overtale. Min barnlige sjæl. Den slog igennem. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg spurgte endda om lov. Til to mennesker. Den ene siger: selvfølgelig må jeg det - den anden mener det modsatte fordi jeg ikke kender historien. Men i dag. 3 dage før jul. Skete det. Jeg kom til at se de resterende afsnit af Jul i Valhal. Ups, men jeg må sige at julestemningen er i top, jeg overvejer om jeg kan nå at se en julekalender mere inden den 24 december? Så tæller det vel altsammen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar