fredag den 5. oktober 2012

Last minute?



Sengen flyder. Mangler kun lige det sidste. Det skal kunne være i tasken. Kan mærke at maven kribler. Jeg glæder mig. Jeg har løbet en tur med støvsugeren for at få tiden til at gå. Jeg har måske ikke lige tænkt mig om, da jeg gjorde det klokken 8 om morgen. Håber ikke jeg har nogen naboer der ligger i deres seng og bander og svovler over mit lille flip. Jeg har tøj krise. Hvad jeg skal jeg dog tage på? Kjole eller busker? Høje eller flade sko? Konstatering - kjole og høje sko. Hmm hvilken et par skal det så være?  De blå, de åbne sorte, stilletter? En skypesamtale med brormand hjælper. Guide. Endnu en konstatering. Jeg løber op her klokken 10 og køber et par nye sko. Jeg ved hvor jeg skal hen, hvilken størrelse og hvor de står på hylden. Er det hvad man kalder "last minute"? - Så er jeg da i det mindste fri for at pudse dem blanke. Vabelplaster bliver min ven i morgen aften.

Klokken 12 begynder eventyret. Mutti kommer forbi og nyder frokost. Derefter brager vi af sted til det nordjyske. En stor familiebegivenhed skal finde sted. Jeg kan ikke vente. Det er den 3 af den slags fester i år. Bryllup. Alle er glade. Kærlighedens fest. God mad. Smil og glæde. Jeg kan næsten ikke vente. Dans. Gensyn med min bror, familie og en masse andre jeg ikke kender. Tiden går. Den føles langsom. Sekundviseren tikker langsomt. Mangler mit ur batteri eller er jeg bare utålmodig?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar