søndag den 30. september 2012

Morgenfest

Natten er ung og beatet er dope. Jeg har alle mine venner og livet er fedt. Lørdag. Arbejdet kalder. Nye ansigter bag baren. Oplæring. På gulvet kan man hverken komme frem eller tilbage for mennesker. Mange kendte ansigter. Gensynskrammer. Et kendt ansigt her og et kendt ansigt der. I nat er jeg træt. En lang nat for mit vedkomne. Ombygning. Det som at være ny i job. Alt har fået en ny plads. At arbejde med handsker på. Travlt! Søde Antons bag baren.

Kim Larsen Jam spiller et par timer. Stemningen er god. Høj. Klar til fest. Tjener job. "Har i det godt her?" Fantastisk. Nattetimerne flyver af sted og endelig når vi den tid på natten hvor lyset tændes og Silverflame spiller fra højtaleren. Jeg befinder mig midt på dansegulvet med armene rundt om mine to heidier, min chef og en skæv klang af skrål brager ind i min øregang. "SILVERFLAAAAME - say my name". En lidt vemodig aften.

Morgenfest. Det virker skørt - vi rydder op for at rydde til igen. Fest. Musikken spiller op til dans. Nogen har drukket igennem hele natten og ligger op til lir på dansegulvet. Både med og uden sang. Flødeskum i håret på den ene og flødeskum udover det hele på den anden. Tiden flyver af sted. Bowling med Gelles mobil hen over dansegulvet. En med buskerne nede omkring anklerne. Dans. "Det kun mænd - rigtig mænd - jeg kan bruge"

Det er lyst da jeg følges med D hjem mod skibet på skibhusvej. Jeg er træt, udkørt, mættet med en masse sjove minder. Jeg takker mine skønne kollegaer for at være så tossede og festglade. Endnu en weekend blæst væk inden jeg fik set mig om. Nu venter en ny uge.



torsdag den 27. september 2012

Update

Tiden tæller dobbeltslag. Dagene smelter sammen. Jeg finder vejledningen gennem min kalender. Torsdag d. 27 sept 2012. En vigtig faktor. En vejledning. Studiet fylder. Tekster om kloge mennesker. Et kamera. Spring til træning. Min krop ændre sig. Sommerform til springform?

Jeg hører intet fra dig. Du svarer. Kort. Ej selv noget initiativ. Tanker. Overfortolkning. En ven fortæller om koldt vand i blodet. Stadig mange tanker. Jeg er afventende. Hvad ellers sku der til? Afventer snart weekenden. To nætter i min tyrolerkjole. Dejligt selvskab af søde kollegaer. Morgenfest.

Afventer besøg. Suppe. Hygge og alligevel filmsnak - ikke tosset med Tolle. 


fredag den 21. september 2012

Pitch

En klog mand. En klog mand med hvid skjorte. Hvad er en klog mand? Jeg sidder ude på uni til en gæsteforelæsning. Taleflowet er konstant. Han snakker med hænderne, kroppen og fingrene. Håret stritter frem fra en høj pande. Han minder mig om en gammel professor. Store hvide udstående øjne.Hans hvide skjorte kunne godt være et bud på en moderne kittel. Maven er lidt for stor. Knapperne er på nippet til at springe. Cowboybukser. De er blå.
Ordene der kommer ud af munden på ham er forståelige. Det er interessant - det han siger. Pitching.
Han er moderne. Bruger powerpoint som en hver anden professor her ved universitet. Forskellen er hans valg af farver og teori. Det er imødekommende - farverigt - billederigt.

Pitch - nano pitch - elevator pitch - mad elevator pitch - kontakt pitch -  self pitch - pitch for change


onsdag den 19. september 2012

Fra kolbøtte til Full-in

Hallen er kold. Energien er på sit højeste. Musikken spiller fra toppen af hallen. Ud af de sorte højtalere. Vi er delt i to grupper. Tiden flyver af sted. Min krop er øm. Det knager og brager i hvert eneste led. Kulden i hallen hjælper ikke. Men humøret er højt. Der sker vilde ting i rækken.

Det ene nye spring efter det andet kommer ud af den blå luft. Springene falder ned fra himmelen. Vi rykker. Dejligt at sæsonen er skudt i gang. En full in her og en ny full-half der.

I går kom jeg hjem. Høj fra rytmetræningen. Endnu en aften sidder jeg og kan ikke finde ro - selvom min krop skriger på hvile. Jeg er høj, glad og tilfreds med trænings udfald. Det er dejligt at være tilbage i hallen - med pigerne - trænerne - musikken og stemningen. Jeg glæder mig allerede til næste træning.


mandag den 17. september 2012

Fødselsdagsgaven ..

Spænding i maven i et velkendt hus. Her summer af folk. Mange ansigter genkender jeg. Efter kun at have befundet mig på Fyn i 2 år. Ved min side sidder Eli. Jeg nyder hendes selvskab. Hallen er fuld. Mine hænder klistre til det gule plastiksæde. Jeg kigger på uret. Ikke lang tid igen. Jeg fik billetten i fødselsdagsgave af Eli. Har glædet mig hele ugen! Nede på det velkendte halgulv har de bredt et gråt tæppe ud. Jeg kan se på musikken.

Showet vare næsten 2 timer. En pause. Jeg er underholdt. Det er blandet, meget blandet det jeg ser. Positivt overrasket. Humor, intensitet, høj sværhed, dygtiggørelse, udvikling. Pigerne er meget spændstige på dette hold og drengene lige så. Måske ikke så maskuline vil nogen mene. Men min mening er nu af en anden. Når en dreng netop tør hoppe i en stram trikot er han da netop bevidst om sin seksualitet. Jeg klager nu ikke over at kunne ane fyrrernes maveskuler selv oppe fra bagerste række. Mange af ansigterne er velkendte på holdet. Zoom.

Efter forestillingen sidder jeg med en følelse, som der gør at jeg glæder mig til at se dem igen når de kommer hjem. Verdensholdet. En dygtig flok - lige netop deres udvikling glæder jeg mig til at følge. Tak for fødselsdaggaven Eli.


lørdag den 15. september 2012

En reminder

I dag stødte jeg på dette: "Det er aldrig for sent"
- hvilket jeg finder rigtigt .. det er aldrig for sent - giv aldrig op!

mandag den 10. september 2012

Det sure med det søde

Det er en underlig ting. Det opstår - og vi kan ikke komme uden om det. Medmindre vi lever et meget ensomt liv. Der er altid en grund og et hvorfor. Man skal være to om det. Nogen kan være små - andre kan være enorme og få utænkelige konsekvenser. Det afhænger af hvilken grad det er. Nogen forstærker en relation - andre ødelægger. Det er noget der sker mellem mennsker. Man kan ikke se det. Man kan ikke røre ved det. Man kan ikke lugte til det. Kun føle og høre det.

Det kan vække mange forskellige følelser indeni. Frustration, vrede, sorg, irritation der eskalere i råb mens andre just fælder en tåre og snakker med lav stemme. Man kan blive helt opkogt i hovedet og sige ting man bagefter fortryder. Ja, det er en underlig ting. At være uvenner. Det kan ske med din bedste veninde - et familiemedlem eller en du har kær såvel som en kollega eller en upassende mand på gaden.

Lige så mange grunde der findes til at blive uvenner lige så mange måder er der at gøre det godt igen. Nogen bedre end andre. Men følelsen af at have talt tingene igennem og blevet gode venner igen er nu en beroligende følelse. Igen er du befriet og du præges ikke af dårlig samvittighed. Din energi kan bruges på noget andet. Tag det sure med det søde ellers ved du ikke hvad du skal sætte pris på?


søndag den 2. september 2012

Musik er magisk

Følelser - tanker - musik. Det hele bevæger mig. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg mangler en guitar - et klaver. Musik. Jeg ligger på sofaen. Er træt. Udmattet. Søndags tv. Dog kommer jeg tilfældigvis forbi tv2, hvor toppen af poppen ruller over skærmen. Mads Langer er hovedperson. Først slår tanken mig - hvem F**den er det? - Da introduktionen løber over skærmen genkender jeg meget af hans musik.

Tolkningen af Mads Langers sange inspirerer mig. Det går op for mig af musikere har et meget svagt sind. De er ydmyg - de tør være ydmyg. Deres følelser sidder uden på tøjet ellers turde de ikke skrive alt den musik. Han skriver i nuet. Lige nu og lige her - hvor det lige ligger på tungen. Ellers sidder man fast. Grib nuet - det er der magien ligger. Igennem programmet går det op for mig at Mads Langer tør være ydmyg. Han gemmer sig ikke bag sin guitar - tværtimod. Den fuldender ham.

Jeg springer op fra sofaen og tænder for min computer. Youtube. I søgefeltet skriver jeg Fact Fiction. Den sang som rørte mig mest inde for de sidste 20 min hvor jeg har set tv. Nu spiller den - igen igen igen. Det går op for mig at jeg har hørt sangen så mange gange. Til gymnastik. Til stævner. Til træning. I radioen - dog rør sangen mig først nu, efter jeg har fået tekst på sangen og et kunsternavn. Inspiration. Jeg er bevæget. Følelserne sidder uden på tøjet. Ydmyg. Følelser - tanker - musik sidder uden på tøjet.



Du måste flytta på dej - Medievidenskab

4 dage venter. Flere måneders planlægning. Spændt. 1 skoledag. Jeg kan mærke spændingen og glæden i maven. Den første dag. Kommer de ikke snart? Medietorvet på SDU står klar. 150 stole med goodiebags og andet godt venter på stolene til de nye russere. Rundstykker og morgenmaden er klar. Kom så!
5 min senere vælter det ind med nye ansigter. Nervøs - spænding og forventningsfulde.

1. introdag går efter planen med legen tour de SDU. Jeg befinder mig på post 6 og har fået æren af at være tutor sammen med Nicho og Signe-pigen for hold 5. De skal nok blive et godt hold. Aften byder på en tur i Mosen og øl-stafet. Derefter Momentum, med øl, snak, hyg og tutordans. Som overraskelse spiller Medievidenskabs egen gruppe Dynamikken. Tiden går og klokken slår - Momentum lukker og i stor flok viser os tutorer i bedste stil stam-stedet på LA-bar.

2. introdag. Tour de Odense. Flere poster og mere hygge. Mandefald fra hold 5. Der blev vidst givet gas den første aften. Vi hygger gennem Odenses gader og snakken går. De er nu søde mine russer. 12 poster er overstået og mosen kalder på grill - hygge - og underholdningen kommer af sig selv da to folk kom forbi for at samle vores tomme dåser op som sultne dyr der ikke har fået mad længe. Tilgengæld havde vi ikke så meget oprydning efter. Bodegaen kalder - Quiz night - hvem vinder? HOLD 5! Festen er igang og slutter på LA-bar.

3. introdag sover jeg længe. Min krop brokker sig over det store alkoholindtag. Det er hårdt og alligevel glæder jeg mig til at gense de skønne mennesker jeg har tilbragt al min tid sammen med de sidste to dage. Planen står på pubcrawl. Dans på bordene og flere drinks. Det går op for mig at de kære russere er syge i hovedet - hvilket siger at de just passer ind på studiet som medievidenskabs studerende. LA-bar lukker og selvfølgelig slukker denne aften.

4. introdag. Den sidste i denne omgang. Mad på Heidis og fest - fest - fest. Det kører bare derud af. Sammenholdet er fabelagtig og alle snakker på kryds og tværs. Dagene har været fantastiske.

Søde drenge - søde piger - søde russere - søde tutorer - søde dage. At blive fulgt hjem og spise pizza i busken - lege med HC. Andersens skomager - flytta på dej - er alle ting som ej skal glemmes og bare mindes!
VELKOMMEN TIL MEDIEVIDENSKAB !!!

Tutorerne på Momentum.