PIP

Jeg sidder stille i natten. Himmelen er stadig lys, selvom her er mørkt. Vi sidder omkring bordet. Duften af røg kilder i næsen. Vi har tændt bål. Flammernes skær. Ildens former. Jeg fanger mig selv i at beundre dem. Snakken går. Lige nu er jeg fjern. Jeg er tilstede og alligevel ikke. Jeg bemærker kun dig. Du sidder overfor mig. På den anden side af bordet. I det fjerne høre jeg min far grine af sin egen fortælling. Barndomsminder. Du smiler. Jeg nyder det. Et halvt år er gået. Det føles rigtigt.

Lige i nuet føles det ikke som at vi har været adskilt så længe. Men når tankerne får frit løb og at snakken bare går fortæller det at der alligevel er sket en masse i den tid vi ikke har været sammen. Du ligner dig selv. Bare med lidt længere hår og lidt mere farve på kroppen. Dit smil er det samme. Dit accent er det samme. Du er den samme. Selvom du er en masse oplevelser og erfaring rigere. Det klær' dig.

Jeg griber mig selv i at smile mens vi går hjem gennem natten. Gennem byen. Jeg hviler i mig selv. Du er hjemme. Jeg er glad og lykkelig over at jeg er den første som får lov at nyde af dit selvskab. PIP