Højt at flyve

Jeg sidder i sædet. Det trykker i mine øre. Jeg udligner. Kigger ud af vinduet. En konstant summen for ørerne. Det larmer. Udenfor ser jeg mørke brudt af små lys. Nogen danner mønstre andre gør ikke. Kun fantasien sætter grænser. Lugten er speciel. Men det er den samme lugt uanset hvilken én man tager. Om den er stor eller lille. 

Det trykker igen i hovedet og jeg udligner trykket. Størrelsen på lysene og larmen fra motoren afslører at vi er ved at nærme os. Jeg mærker spændningen stiger i maven. Uh jeg er spændt. Motoren arbejder hurtigere. Jeg ser ud på vingen. Jeg kan kun ane den pga det røde lys. 

Jeg hårdt bump standser mine tanker. Der ramte vi jorden. Jeg høre klapsalver bag mig og jeg trækker på smilebåndet. Jeg synes det virker så åndsvagt at klappe af piloten. Han gør jo bare sit arbejde. I løbet af den sidste uge i Tyrkiet har jeg lært at det er god kutyme at give drikkepenge. Skal piloten så ikke have drikkepenge istedet for de klapsalver han alligevel ikke kan høre? Mærkelige tanker. 

Ud af vinduet ser jeg, at vi stille ruller ind ved den terminal vi skal til. Billund lufthavn er sød og lille. Halvanden time forsinket. Jeg mærker trætheden bag mine øjne. Nu er jeg endelig i Danmark. Næste stop - min kuffert og derefter hjem.