Haka feat. Tyroler

Jeg kommer op af trappen. Det summer i mine lår. Mælkesyre i musklen. Min kjole strammer der hvor den plejer. Lige ved armen og kæden er strammet om maven. I kælderen kunne jeg høre mennesker råbe og loftet rystede. Min nysgerrighed drev mig oven på. Da jeg kommer op af den stejle trappe møder jeg et syn af mange mennesker samlet på et sted. Stemningen er intens. Den store gruppe af mennesker står i en stor klynge midt på dansegulvet. Jeg er tvivl om musikken spiller. De råber så højt. I den store gruppe er de alligevel delt op. Nogen i gul andre i grøn - pink? Der bliver råbt, trampet, danset - hånet. En slagsang her og et tramp i gulvet der. Mest af alt minder det mig om en flok dyr der i hver deres flok kæmper om hver sit territorium.

Mens larmen og tankerne opsuger mig, fanger jeg mig selv i at tænke hvordan jeg nemmest baner mig vej forbi den larmende flok af mennesker og om bag min bar. Her kan jeg stå trygt fra de vildbasser af gæster, der morer sig på gulvet. Min plan bliver, at snige mig som et pattedyr, der skal uset forbi rovdyrene, og ind i sin hule. Missionen lykkes og jeg kan ikke lade være med at nyde synet fra baren af den store flok ude på gulvet.  Nye studerende som nyder hinandens selvskab og helt sikkert har en fantastisk aften - og ja måske hvem ved? En god start på studiet. Den kredit må jeg hellere skænke deres skønne tutorer for alt det arbejde. Jeg skælver over til musikanlægget og konstaterer at musikken spiller på normal styrke. Imponerende at de kan råbe så højt - tænker jeg.

Arbejdstimerne er lange, men natten er sjov. Festlig. Jeg nyder at være tilbage i min Heidiskjole og i selvskab med et fantastisk personale, der får tingene til at klappe, når de skal. Da vagten slutter og klokken slår 06.30 kan jeg mærke, at jeg er træt i kroppen, men glæder mig nu alligevel til endnu en nat på arbejde i morgen.

The BOSS