Folk griner rundt omkring mig. Stemningen er god. Jeg sidder selv med et smil på læben. Vi sidder ved runde borde. 10 mand ved hver. Dog sidder vi kun 3 piger ved mit i øjeblikket. Resten står oppe ved scenen og synger. Det er gommens kollegaer der er i gang med deres indslag. Jeg kigger på uret. 23.54 tiden nærmer sig så småt 00.00 og brudevals. Ja, jeg er til endnu et bryllup i år. Det vrimler med kærlighed. Det oser. Specielt fra det flotte brudepar i aften.
"Hvorfooooooor skal du læse? kære Annebeth - kære Annebeth. Hvorfoooooor skal du læse? Hvorfor? Vi bliver riiiiiiiige - kære Kristian - kære Kristian. Vi bliver riiiiiiiige."
Mere hører jeg ikke da min egen latter overdøver indslaget. I nuet suger jeg stemningen til mig. Starinlysene på bordene. Duften af mad. Vinen i mit glas. Latteren hos de andre gæster. Morskab og sammenvær. En smuk begivenhed. Et stor øjeblik i specielt brudeparrets liv. Lidt mærkværdigt at se sine veninder blive gift. En følelse indeni mig vækkes. Burde jeg have travlt med at finde en til at have bryllup med? Min konklusion bliver hurtigt et nej. Jeg glemmer hurtig alderen og tidspunktet i livet er en vigtig faktor - og den har jeg jo slet ikke taget i betragtning i forhold til min indre panik. Jeg er rolig igen. Smiler og nyder glæden, lykken og kærligheden oppe fra højbordet.
 |
| Gymnastikpigerne samlet til kaffe og kage i haven |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar