Kender i det, at man får fortalt noget. Som er så stort at man ikke må sige det til nogen? Men indholdet i det, er så alt-afgørende at mange brikker i puslespillet falder på plads?
Sladder. Men med eftertanke er der hold i tingene? En fremmede fra sidelinjen, efter så lang tid. Det er så internt - og vanvittigt! Jeg sprænges. Det bobler og kriller i fingrene. Minder om min barndom, når pigerne udvekslede hemmeligheder i skolegården. En hemmelighed. En stor en af slagsen. Det hele giver mening. Det snurre i maven. Ad! Føj! Jeg forsejler min mund uden at sige et ord. En indre ro. Efter at have vredet min hjerne for tanker. Ro. Selvtilfreds. Jeg har ramt plet. Jeg vidste det ... Søvn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar