tirsdag den 19. juni 2012

Mettes isdrøm - sushi - fodbold :)

Vi sidder alle omkring bordet. Tæt. Vi sidder fire på hver bænk. Tæt pakket. Lår mod lår. Jeg kan mærke varmen. Nogen råber, andre klapper. Stemningen er høj. Lyset er dæmpet. Lys på bordet. Øl. Jeg sidder blandt mine kollegaer. Vi er alle klædt i rødt og hvidt. Der er fodbold. EM. Danmark mod Tyskland. På bordet foran mig står de mange øl og to neglelak. Jeg kan stadig fornemme lugten selvom det er noget tid siden jeg malede dannebrogsflag på mine fingre. 

Opmærksomheden er rettet mod skærmen. En spændende kamp. Tyskland spiller godt. Suk og ærgelse ved det første tyske mål. Der er næsten igen snak omkring bordet. Trods jeg har spist sushi til aften i selvskab med en af de søde Antons fra Heidis mærker jeg det snurrer i mit hovedet. Alkoholen har overtaget. Efter en breezer, en Mettes isdrøm og en øl snurrer det. Svagdrikker. Træt. Mine øjne er trætte efter to nætter i træk på natarbejde. Men jeg hygger mig. Jeg får et chok. alle omkring mig rejser sig med armene op over hovedet. Nogen klapper. Andre jubler. De sidste hopper, Danmark har udlignet. 1-1. 
Jeg følger intenst med på skærmen og ser målet i langsom gengivelse. Det er sgu da ikke helt værst at se fodbold i godt selvskab. 

"2-1 er nok - 2-1 er nok: 3-1 4-1 så går vi amok" bliver der sunget nede fra den anden ende af baren, mens de banker i bordet. Jeg griner. Tiden flyver af sted. Kampen slutter. På cyklen hjem bemærker jeg besværet med at styre cyklen. Den må godt nok være fuld altså! Eller er det mig? naarh - jeg vil ikke rigtig indrømme det. Jeg følges hjem med den søde Anton og på vejen møder jeg min roomie L. 1,2,3 hjemme. Sikke en tur.

Jeg ligger i min seng og mærker de tunge øjne falde i. Sengen snurrer. Jeg falder i søvn med et smil på læben. Alt det eksamensræs - stress og humørsvingninger. Men i aften vendte humøret og jeg falder i søvn med et smil. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar