Jeg vågner tidligt og gik i seng sent. Ikke alverdens søvn. Jeg er udhvilet. Mærkværdigt, men følelsen er bekendt. Det er det samme dagen før en konkurrence. Spændt. Konkurrence er det vel også. En slags. Dog uden hele gymnastik delen. Eksamen.
Jeg er klar. Sommerfuglene i maven er tæmmet. Min indre perfektionist er holdt i kort snor. En ven fortalte mig at problemet med nervøsitet før en eksamen er typisk ens egne forventninger og ikke alt det andet. Han har jo ret. Vise ord. Det er en rar tanke at have i baghovedet - at både ens venner og familie samt hele verden stadig er der selvom udfaldet for en eksamen skulle gå uheldigt.
Så hvad er der at frygte? Jeg kan ikke komme på det store. I dag har jeg overskud. Sommerferien er lige rundt om hjørnet. Tiden bliver fantastsik! Smil - du er på.
Held og lykke til alle i andre studerende som også er ved at ramme sidste eksamen i dag eller inden længe.

Held og lykke Maria. Jeg er helt sikkert på du nok skal gøre det super godt! Krydser fingre ;)
SvarSlet