Jeg ligger på mit hvide håndklæde ved siden af Eli. Jeg nyder et kirsebær. Eller to, tre, fire. Mmh. Der er ikke noget som frisk frugt når man hygger i solen på stranden. Jeg elsker når stranden summer af liv. Ligeledes elsker jeg også stranden når jeg har den for mig selv. I dag nyder jeg sandet, selvskabet med Eli og udsigtet. Der er mange typer af mennesker der kommer på stranden sådan en dag. Familien Danmark. Faren i speedo og forskelligfarvet bøllehat. Kredserøde mor og to unger med krudt i røven, der fare rundt og kaster sand op på alle håndklæder de møder på deres vej. Ubevidst selvfølgelig.
Den første tid bruger vi på at studere menneskerne omkring os. Min yndlings deciplin. "gæt-hvad-dette-menneske-laver-i-sit-liv" - legen. Vi kaster os over en veninde flok få meter fra os. En solbrun pige med lyst hår og silikonebryster, tavoveringer, og botox i ansigtet tager vores opmærksomhed. Plastic.Vi bliver dog hurtig afbrudt, da to fyre ligger sig klods op og ned af os. Den ene er af asiatisk udseende og den anden mørkhåret. De snakker sammen på syngende fynsk. En stor, høj mand nærmer sig. Han hilser på drengene. Han sætter sig ned. Han tager sine sko af. Han har en øl i hånden. Jeg ligger mig ned på ryggen og tager armene op så de skygger for mit ansigt. Jeg lukker øjnene, mens jeg halv sover og lytter til deres samtale. Der går ikke længe før dagen citat kommer over fra drengene. "Jeg har fået ny solcreme, jeg kan bare mærke den virker". Jeg måtte holde mig for munden for ikke at bryde ud i et stort grin. Jeg flytter mine hænder og ser over på Eli. Hun har også hørt det. I bedste pigestil ligger vi på hver vores tæppe og små fniser.
Tiden flyver afsted og vi ser mange mennesker gå forbi. En indvandre gruppe hygger et stykke fra os i sandet. Drenge. De sidder direkte på sandet. Lidt derfra ser vi et sødt kæreste par på 13 år. En meget omsorgsfuld dreng som smører sin pige ind i solcreme. Sødt! Selv en familie med dobbelt luftmadras oplever vi i den sidste halve time.
Vi slutter dagen med en slushice med hindbærsmag. Idéen var god lige end til jeg tog den første tår. Jeg har glemt hvor syntetisk sådan en smager. Jeg kæmper. Brainfreeze, hoste og en halv slushice senere må jeg give op. Eli og jeg går op til bussen og tager hjem mod Odense.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar