onsdag den 30. maj 2012

Senior DM - Finale 2012

Håndklæde, dragt, holdtrøje, sorte shorts, sko til at varme op i, vandflaske, festtøj, sportstape, sovepose - huskeliste.Madpakke, kontanter, telefon, pung og nøgler. Biltur til Århus.

Da vi ankommer til hallen konstatere jeg at jeg har været her før. Hallen virker bekendt. A bekræfter at vi var her for to år siden til 2 runde af DM - dengang vi gik på højskole. Spøjst, tænker jeg. Sommerfugle i maven, nervøsitet, klamme hænder og svedig. Jeg kigger på klokken. Sådan en dag som i dag, spiller klokken for mig en vigtig faktor. Åh! Vi skal mødes snart.

Vi tjekker gulvet af, hopper på banen, nedspringsmåtten og aftaler hvordan vi skal løbe tilbage mellem omgangene. Vi går ind i opvarmningshallen. Ser hvor prøvetiden skal være. Bane og trampet ligger særskilt fra rytmegulvet. Vi varmer op. Jeg har det varmt. Røde solskoldet kinder fra gårsdagens strandtur. Under den første løbetur mærker jeg energien i min krop. Jeg er klar i dag. Der går ikke længe før sveden triller i et jævnt tempo ned af mit ansigt.

Prøvespring. Jeg er ikke så flyvende, som jeg gerne ville være. 1, 2 spring. Så er jeg oppe i gear. Trampet - tjek! Rytme. Dragt på og de sidste detaljer aftales og besluttes sammen. - Tjek! Banen. Et kiks og 3 gode spring. Nervøs, men klar! - Tjek! Hallen summer af liv. Et hold varmer op nede i hjørnet. Et andet over på trampolinen. En græder stille. Hun har ondt. En drikker vand og smider sin flaske på gulvet. Der er genklang i hallen. Folk er klædt i stramtsiddende dragter. En baroverkrop der og en tapet skulder. Her lugter af omklædningsrum. Et herre hold går igennem hallen. Drengenes hud skinner pga. sveden. Deres hår er mørkere i siden og når de kommer tættere på, opdager jeg det er helt vådt og sidder i små totter.

Få minutter til konkurrencen. Et kæmpe kick rammer mig, da vi stille går ind i hallen. Dette er det tidspunkt jeg har ventet på lige siden sidste års 2. runde af DM. Kuldegys til de små nakkehår rejser sig. Hallen er fyldt op med publikum. Puh! Jeg elsker gymanstik.


1 kommentar:

  1. En masse har spurgt til resultatet og 1 holdet blev nr 2. Og 2 holdet endte som nr 7 i Danmarksrækken :)

    SvarSlet