onsdag den 9. maj 2012

En speciel én

På en regnvejrs dag, som denne. Plejer jeg at være glad. Plejer at se det dejlige i at kunne hoppe i regnpytter. (som min bror og jeg kaldte dem, da vi var yngre) mærke dråberne i mit ansigt, få vådt hår og tage gummistøvlerne af og mærke den våde jord under mine fødder.

Men sådan skal det ikke være. Når jeg ser ud af vinduet savner jeg. Jeg savner alt det der er at savne. Dit humør, dit smil, dine gode råd, dit nærvær og dit glade jeg. Ud af mine højtalere på computeren spiller Thomas Buttenschøn med sangen dårlig sex. Det er bare ikke det samme, når du ikke er her. Jeg sidder i vinduet. Jeg burde egentlig åbne det op og skråle med på omkvædet ud over byen, som vi plejede at gøre, da du var her.

Du er blot omme på den anden side af jorden. Flere tusind kilometer væk fra mig. Vi har været adskilt siden januar. Jeg vil gerne have du snart kommer hjem. Jeg ser op på væggen foran mig. Der hænger dit billede. Du og jeg. En enkelt tåre triller ned af min ene kind, da minderne fra i sommer kommer frem. Fødselsdag, stranden med solnedgang og badetur, adams fiskefrikadeller, rulleskøjter, pizza og havnebajer.

Tjjanja - Jeg savner dig! Min bedre halvdel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar