Den spontante tyrkise grill

Solen skinner og det er året første sommerdag. Jeg trækker i shorts og springer op på cyklen. Jeg har siddet indenfor hele dagen og kæmpet med eksamensopgave. Kun underholdt af folk der har gået forbi på gaden i sandaler og t-shirt. Nu er jeg endelig udenfor. Jeg nyder solen der skinner på mit ansigt. Det er en trist tanke der strejfer mig at jeg er på vej ud på universitet for at tilbringee endnu flere timer indendørs til en vejledning. Derfor beslutter jeg mig for at cykle langsomt. Lade alle folk på min vej overhale mig på cykelstien fordi jeg skal nyde solen og varmen fuldt ud!

Timerne på uni flyver afsted og 5 min før jeg skal gå tikker en sms ind. Det er min chef. Intet personalemøde i dag alligevel. En mindre frustration kommer op i mig. Alt jeg havde aflyst for det møde har så været spild. Irriteret går jeg ned af universitetets grå gange. Endnu en sms tikker ind. "Hey, jeg tænder grillen op i aften - kommer du ikke?" Det er Eli. Hun forstår da at rede min dag. Jeg smiler. Jeg ringer hende op. Vi aftaler jeg tager forbi Bilka og cykler direkte hjem til hende bagefter.

Dette skulle vise sig at være en god beslutning. I solens skin foran hendes dør sidder vi ved cafébordet og skære kød og grønsager ud. Grillspyd, kylling, salat. Sodavand. Der mangler intet. Hvidløgsflúte. MUMS. Lidt klundet får vi tændt grillen. Så dukker B og A op. De kommer med endnu mere kød og hjælper til med forretten. Derefter kommer Tolle og AB - ej hvor vi hygger. Nu mangler vi kun S - men der går ikke længe før vi er fuldtallig. Maden bliver slugt og mætheden sænker sig stille over os. Der er stadig varme i grillen.

Skumfiduser med kiks og chokolade. En ting som hverken Tolle eller B har prøvet før. Vi er meget overrasket og sjovt ender det også ud. Pigefnider og misforståede sætninger. Hygge. Grin og pjat. På cyklen hjem værdsætter jeg værd og en af de piger.