En tabt kamp

Aggressioner. En kamp jeg føler jeg har tabt på forhånd. Inderst inde kæmper jeg med mig selv. Jeg er stærk. Ønsker ikke at give op. Sur, vred, fortabt. Aldrig har jeg mødt et menneske, som er så svær. Min fornuft fortæller mig, at jeg skal tage en konfrontation. På den anden side føler jeg ikke, at jeg vil opnå noget positivt ved det. Det er som om jeg ikke kan komme ind under huden. Kynisk. Han er kynisk. Jeg er vred. Det bobler inden i mig. Mine øjne bliver små og skulende bare ved tanken om ham.

Han har ingen idé om hvad der sker omkring ham. Sidst jeg smækkede virkeligheden op i ansigtet på ham, som også involverede mine følelser – pralede det bare af. Koldt og kynisk. Han besidder en rolig stemme, der virker forstående. I øjeblikket er man lettet. End til virkelighed igen banker på. Smask lige der i dit ansigt. Han har ikke gjort noget ved problemet! Forsømt og skuffet.

Egoistisk! Det er ordet. Det går op i CV – og præstige. Facade. Overfor os. Forældre. Børn. Sat uddannelse på standby. 1,2,3,4,5 ja, hvem ved? Måske fler? … Bolde i luften. På en gang. Ingen tryllekunster. Kun mennesker. Såret. Ikke kun mig, men også de nærmeste. Han ser det ikke. Struds. Han stikker hovedet i busken væk fra alle problemerne, kigger kun op i tide og utide. I håb om problemerne løser sig. Der står vi andre. Kæmpet en kamp i slagmarken og han bemærker det ikke engang. Han tager bare æren.

Jeg har en mulighed. At gå. Melde mig ud. Men for mig er det at give op. Dette er en bevidst kamp, som ikke umildbart kan vindes. En tabt kamp. Jeg giver ikke op. Håb. Aggressioner. Gennem det sidste år er de blevet en del af mig. Derfor vil jeg holde på hver en af dem. Kæmpe for dem. Få ham til at indse. At det er menneskeligt at fejle.

Stilhed før stormen ...

Modvind, kulde, burde være sommer. Jeg cykler ud til uni. Vi skriver 31 maj og jeg fryser om mine fingre. Kan det være rigtigt? I min rygsæk ligger min computer. I dag er en god dag. Jeg skal aflevere hele to opgaver i dag. Medieproduktion og metode. 10 sider vs 43.

Printer besvær. Ingen blæk i den første printer. Ham den rødhåret og hende den søde L er her. Intet papir i den næste. Årh! Vi løber lidt forvirret rundt fra computer til printer. Irritation. 5 kvarter går og vi har stadig ikke printet. Et skridt på vejen er, at vi har fundet papir. Vi printer. Med to opgaver i hånden og lidt kriblen i maven går vi ned på sekritariatet, for at aflevere. Lyset er slukket. Er de til frokost? Døren er låst. Mit spørgsmål får hurtigt et svar. På tavlen ved siden af døren står der skrevet med grøn tus: Vi har lukket i dag torsdag d. 31 maj. Vi kigger forvirret rundt på hinanden. Hvordan aflevere vi så?
Dog, går alting let for os i dag. Den næste dør er åben og en sød lyshåret dame er behjælplig. Vi kan aflevere hos hende. YES!

Et billede jeg synes beskriver mine følelser lige nu

En stor byrde er væk fra mine skuldre. Den stress over eksamen i sidste uge er pludselig væk. Ro. Jeg er glad. På vej hjem følges jeg med ham den rødhåret. Jeg beslutter at jeg vil nyde min fridag inden det hele bryder ud i morgen. En ny stor opgave står for døren. 14 dage med intensiv skrivning. Plus - minus. Velkommen i eksamensperioden på Syddansk Universitet. Men inden jeg taber håret af stress og frustrationer - skal jeg huske på! Der er stadig stilhed. Jeg vil nyde den inden stormen i morgen bryder ud!

Senior DM - Finale 2012

Håndklæde, dragt, holdtrøje, sorte shorts, sko til at varme op i, vandflaske, festtøj, sportstape, sovepose - huskeliste.Madpakke, kontanter, telefon, pung og nøgler. Biltur til Århus.

Da vi ankommer til hallen konstatere jeg at jeg har været her før. Hallen virker bekendt. A bekræfter at vi var her for to år siden til 2 runde af DM - dengang vi gik på højskole. Spøjst, tænker jeg. Sommerfugle i maven, nervøsitet, klamme hænder og svedig. Jeg kigger på klokken. Sådan en dag som i dag, spiller klokken for mig en vigtig faktor. Åh! Vi skal mødes snart.

Vi tjekker gulvet af, hopper på banen, nedspringsmåtten og aftaler hvordan vi skal løbe tilbage mellem omgangene. Vi går ind i opvarmningshallen. Ser hvor prøvetiden skal være. Bane og trampet ligger særskilt fra rytmegulvet. Vi varmer op. Jeg har det varmt. Røde solskoldet kinder fra gårsdagens strandtur. Under den første løbetur mærker jeg energien i min krop. Jeg er klar i dag. Der går ikke længe før sveden triller i et jævnt tempo ned af mit ansigt.

Prøvespring. Jeg er ikke så flyvende, som jeg gerne ville være. 1, 2 spring. Så er jeg oppe i gear. Trampet - tjek! Rytme. Dragt på og de sidste detaljer aftales og besluttes sammen. - Tjek! Banen. Et kiks og 3 gode spring. Nervøs, men klar! - Tjek! Hallen summer af liv. Et hold varmer op nede i hjørnet. Et andet over på trampolinen. En græder stille. Hun har ondt. En drikker vand og smider sin flaske på gulvet. Der er genklang i hallen. Folk er klædt i stramtsiddende dragter. En baroverkrop der og en tapet skulder. Her lugter af omklædningsrum. Et herre hold går igennem hallen. Drengenes hud skinner pga. sveden. Deres hår er mørkere i siden og når de kommer tættere på, opdager jeg det er helt vådt og sidder i små totter.

Få minutter til konkurrencen. Et kæmpe kick rammer mig, da vi stille går ind i hallen. Dette er det tidspunkt jeg har ventet på lige siden sidste års 2. runde af DM. Kuldegys til de små nakkehår rejser sig. Hallen er fyldt op med publikum. Puh! Jeg elsker gymanstik.

Sex on the beach

Duften af solcreme. Tang. Havn. Sand mellem tærerne. Summen af snak, folk i badetøj på håndklæder. Der er ikke noget som stranden. Sol fra en skyfri himmel, børn der leger. Godt selvskab. 

Jeg ligger på mit hvide håndklæde ved siden af Eli. Jeg nyder et kirsebær. Eller to, tre, fire. Mmh. Der er ikke noget som frisk frugt når man hygger i solen på stranden. Jeg elsker når stranden summer af liv. Ligeledes elsker jeg også stranden når jeg har den for mig selv. I dag nyder jeg sandet, selvskabet med Eli og udsigtet. Der er mange typer af mennesker der kommer på stranden sådan en dag. Familien Danmark. Faren i speedo og forskelligfarvet bøllehat. Kredserøde mor og to unger med krudt i røven, der fare rundt og kaster sand op på alle håndklæder de møder på deres vej. Ubevidst selvfølgelig. 

Den første tid bruger vi på at studere menneskerne omkring os. Min yndlings deciplin. "gæt-hvad-dette-menneske-laver-i-sit-liv" - legen. Vi kaster os over en veninde flok få meter fra os. En solbrun pige med lyst hår og silikonebryster, tavoveringer, og botox i ansigtet tager vores opmærksomhed. Plastic.Vi bliver dog hurtig afbrudt, da to fyre ligger sig klods op og ned af os. Den ene er af asiatisk udseende og den anden mørkhåret. De snakker sammen på syngende fynsk. En stor, høj mand nærmer sig. Han hilser på drengene. Han sætter sig ned. Han tager sine sko af. Han har en øl i hånden. Jeg ligger mig ned på ryggen og tager armene op så de skygger for mit ansigt. Jeg lukker øjnene, mens jeg halv sover og lytter til deres samtale. Der går ikke længe før dagen citat kommer over fra drengene. "Jeg har fået ny solcreme, jeg kan bare mærke den virker". Jeg måtte holde mig for munden for ikke at bryde ud i et stort grin. Jeg flytter mine hænder og ser over på Eli. Hun har også hørt det. I bedste pigestil ligger vi på hver vores tæppe og små fniser. 

Tiden flyver afsted og vi ser mange mennesker gå forbi. En indvandre gruppe hygger et stykke fra os i sandet. Drenge. De sidder direkte på sandet. Lidt derfra ser vi et sødt kæreste par på 13 år. En meget omsorgsfuld dreng som smører sin pige ind i solcreme. Sødt! Selv en familie med dobbelt luftmadras oplever vi i den sidste halve time.

Vi slutter dagen med en slushice med hindbærsmag. Idéen var god lige end til jeg tog den første tår. Jeg har glemt hvor syntetisk sådan en smager. Jeg kæmper. Brainfreeze, hoste og en halv slushice senere må jeg give op. Eli og jeg går op til bussen og tager hjem mod Odense.

Spændt som et barn

Nervøsitet. svedende håndflader. Et bankende hjerte. Adrenalin. Hårlak. Makeup. Heldragt. Holdspirit. På søndag. I dag er det torsdag. Jeg skal kun sove 3 nætter endnu. Så sker det. Finalerne af  senior DM i teamgym. Behøves jeg at sige at jeg glæder mig?

Konkurrencen i år om guldet bliver spændende i damerækken. Bolbro ligger i front med 0,30 point foran Greve. Det bliver spændende. Den bedste på dagen vinder. Spænding, gåsehud, holdånd, sammenhold. Lilla holdtrøje. Åååeh SALTOPIGERNE - KOM SÅÅ! Både hold 4 og 10 er MAX klar! En træning tilbage og spændingen udløses. De sidste beskeder på facebookgruppen. Hvem der mangler at betale til bødekassen - husk rytmestrømper og dragt. Springtræning i morgen. Ro på. Vi topper først på søndag: siger vores træner. Jeg kan ikke vente længere.....

Når jeg tænker på det, er det som når jeg venter på det bliver juleaften og vi skal have gaver. Denne konkurrence er den fedeste på hele sæsonen! Gensyn med højskolevenner på de andre hold. Gamle trænere der kommer for at kigge. En lille verden, hvor alle kender alle. (hvilket får en helt anden betydningen til festen efter konkurrencen)

Lad det nu bare blive søndag - så jeg ikke er så distraheret og kan koncentrere mig fuldt ud om min eksamen i stedet for at mærke et sug i maven af begejstring hver gang jeg tænker på - nu er jeg 1 dag tættere på. 5 min og 10 sek.

Hvis nogen har lyst til at følge konkurrencen på søndag - livestreamer DGF på facebook via dette link:

http://www.facebook.com/DanmarksGymnastikForbund?sk=app_126740477459689

Græsset er grønnere - når solen skinner!

Det er varmt. Jeg ligger på ryggen. Nænsomt mærker jeg en svedperle løbe ned af ryggen på mig. Jeg bevæger hovedet en lille smule. Det knaser. Jeg har lukket øjne. Solen skinner. Den er skarp, men varmer. Mit tæppe jeg ligger på er blødt. Jeg nyder følelsen af at have bare tær i græsset. Blusen har jeg trukket op så min mave er blottet. Her er dejligt. Duften af nyslået græs strejfer min næse. Uhm!

Jeg er døssig. Slumre. Jeg sover ikke, men er heller ikke vågen. En speciel tilstand. Er det at meditere? Afslappet. Jeg nyder hvert sekund. Jeg hører vinden blæser i de øverste grene, men jeg mærker det ikke. Jeg ligger i læ. Fuglefløjt. Jeg hører summen fra andre der ligger omkring mig.

Naturens lyde omkring mig bliver brudt ved musik. Jeg åbner øjnene og forstår, at det er L og ham den rødhåret som har tændt musikken. De klager over varmen. Med ét, er jeg ved mit fulde fem.

Dagen er gået med opgave. Computer udenfor. Computer indenfor. En solbrændt rødhåret. Frokost. Vi handler ind i dagligbrusen. Vegetar for en uge, så kødet er droppet. Vi handler advokado, koldskål og jordbær samt chips på tilbud. Vi hygger. Is på vejen hjem.

Nu mangler jeg blot en rytme træning i dragt før DM i Århus på søndag går løs. Sommerfugle i maven ved tanken. Jeg glæder mig!

Den spontante tyrkise grill

Solen skinner og det er året første sommerdag. Jeg trækker i shorts og springer op på cyklen. Jeg har siddet indenfor hele dagen og kæmpet med eksamensopgave. Kun underholdt af folk der har gået forbi på gaden i sandaler og t-shirt. Nu er jeg endelig udenfor. Jeg nyder solen der skinner på mit ansigt. Det er en trist tanke der strejfer mig at jeg er på vej ud på universitet for at tilbringee endnu flere timer indendørs til en vejledning. Derfor beslutter jeg mig for at cykle langsomt. Lade alle folk på min vej overhale mig på cykelstien fordi jeg skal nyde solen og varmen fuldt ud!

Timerne på uni flyver afsted og 5 min før jeg skal gå tikker en sms ind. Det er min chef. Intet personalemøde i dag alligevel. En mindre frustration kommer op i mig. Alt jeg havde aflyst for det møde har så været spild. Irriteret går jeg ned af universitetets grå gange. Endnu en sms tikker ind. "Hey, jeg tænder grillen op i aften - kommer du ikke?" Det er Eli. Hun forstår da at rede min dag. Jeg smiler. Jeg ringer hende op. Vi aftaler jeg tager forbi Bilka og cykler direkte hjem til hende bagefter.

Dette skulle vise sig at være en god beslutning. I solens skin foran hendes dør sidder vi ved cafébordet og skære kød og grønsager ud. Grillspyd, kylling, salat. Sodavand. Der mangler intet. Hvidløgsflúte. MUMS. Lidt klundet får vi tændt grillen. Så dukker B og A op. De kommer med endnu mere kød og hjælper til med forretten. Derefter kommer Tolle og AB - ej hvor vi hygger. Nu mangler vi kun S - men der går ikke længe før vi er fuldtallig. Maden bliver slugt og mætheden sænker sig stille over os. Der er stadig varme i grillen.

Skumfiduser med kiks og chokolade. En ting som hverken Tolle eller B har prøvet før. Vi er meget overrasket og sjovt ender det også ud. Pigefnider og misforståede sætninger. Hygge. Grin og pjat. På cyklen hjem værdsætter jeg værd og en af de piger. 

Odense Havn

En lørdag aften uden arbejde? Det er første gang i lang tid. I hvert fald hvor jeg ikke har haft nogen planer. Men igår var der jo masser af underholdning i fjernen. Både fodbold og boksning. Hvad skal jeg dog vælge? For nogens vedkomne er det indlysende at det er fodboldfinalen der trækker mest og sidder sammen og hygger om det. Jeg? Tja, jeg ved det ikke.

Det er eftermiddag og jeg ligger på sofaen. Min krop er træt og udkørt efter to nætter på Heidis. Jeg zapper rundt mellem kanalerne samtidig med jeg nyder solen skinner på mig fra vinduet. Optakt til Mikkel Kessler og Allan Green. Det er da egentlig meget spændende det han Jens Dorf står og snakker om. Kunne være jeg skulle se lidt boksning? Jeg hopper ud i køkkenet og laver lidt mad og begynder mig så småt at glæde mig. Da maden er færdig bliver jeg slemt skuffet. Jeg skal betale for at se boksning. Åh! Jeg spiser min mad i stilhed og jeg kan mærke trætheden spiller en stor faktor for hvor sur jeg er. L kommer ned i stuen. Springer rundt og er fuld af energi. Hun øver serie. En lille pivo der og lidt øvelser her. Jeg betragter hende og tager mig selv i at smile. Lidt komisk er det. L stopper op midt i en øvelse for at løbe ned i den anden ende at stuen for at få mere plads til at fortsætte. Jeg følger stadig med på fjernen. Dog kan jeg ikke lade være med at rette L.

Pludselig får vi den geniale idé. Vi tager da ned på havnen. Der er jo meget mere plads. Spontanitet. Jeg elsker det. Jeg dropper alle planer om hygge foran fjernen med uglet hår og te. Jeg trækker i løbebukserne og smider håret op. Med et kamera i hånden løber vi ned på havnen. L får øvet rigtig meget og vi får rettet en del. Tiden flyver. Vi øver og øver. Tager billeder af momenter og himmelen bag os bliver mørkere. Lyset tændes nede på havnen. Hyggeligt. Midt i en håndstand bliver seriemusikken overdøvet af 7 knallerter som drøner hen over basketbanen. Det er nogen hårde typer. Ikke særlig gamle. Der er endda en knallert hvor de sidder to på. Jeg mærker nervøsiteten både fra L men også fra mig selv. Sidst jeg mødte sådan en flok stjal de min taske. Bøller!

De bliver dog hurtig glemt og vi fortsætter arbejdet. Vi stopper først da lyset bliver slukket på havnen. Det er først nu det går op for os hvor længe vi har været ude. Vi er uden mobiler. På kameraet kan vi se at vi har været igang i små 2 timer. Vi pakker sammen og løber langsomt hjem gennem mørket. 

Jeg er faktisk på billedet

En nat med Heidi, Anton & Kim Larsen i forklædning

Arbejd arbejd - Arbejd arbejd. Mandag morgen på den gamle fabrik. Drejer en rørtang - trækker et stik. Stempler ind klokken halv otte - PRAGTFULD!

Arbejder halv tid, deltid - fultid, og med Anton! Mange timer har jeg i vente. Men hey, hvad gør det ik' når man hygger sig med sine kollegaer. Smil - gode fif og heidiskrammer. Fulde og søde gæster. Ham den rødhåret er i byen og festudvalget. Skægt med folk man kender. Tjener. Det er lige hvad jeg er i dag. Jeg har lært nye fif som skal ud og prøves af. Nogle virker - andre gør ikke. Charme og flirt. En øl her og 10 jægerboms der. Hvad bliver det næste? Musikken spiller og folk er glade. Kim Larsen Jam er her. Med for lov, Fru Sauterne? Vil de danse lidt for mig? Synger en af gæsterne til mig. Jeg smiler. Tager ham i hånden og laver en fin drejning på tå.

Ryggen knaser. Jokes. Smil og fjant. Det er hyggeligt at være Heidi. Tørre borde af. Tænde lys. "Så ku vi se, med tante olgas briller". Åeh den sang minder mig om Twanja. Åh! Jeg savner hende. Vi plejer altid at danse tosset rundet sammen til denne sang. Bare det snart blev d. 1 august. Min tankestrøm forstyrres. Hvad gjorde du for at sælge den? Spørger Anton mig. Øhmn øhh - jeg smilede med charme. Han griner. God stemning.

Klokken nærmer sig 4 og jeg har fri. Jeg fordufter ned og klæder om. Tager min cykel hjem. Følges med en af mine søde kollegaer. Gågaden i Odense bæger præg af nattelivet. Over os har vi en lyseblå himmel med få skyer. Omkring os vralter og svinger fulde mennesker på deres vej hjem. En kaster op. En hjemløs sover. Gaden er fyldt med plastickrus og pizza bakker. En tanke slår mig, om få timer er denne gade rydet og fejet. Sikke et arbejde.Vi snakker om hvordan aftenen er gået og giver hinanden gode råd. Vi skilles. Jeg springer på cyklen og nyder den kølige morgen luft mod mit ansigt. Fuglene synger. Ingen biler på gaden.

Gruppebillede af team Heidis Odense - søde dejlige kollegaer!

B to the Ellinge

Gymnastik er mange ting. Det kan bringe glæde, sammenhold, frustrationer - et hav af følelser op i mig. Både som gymnast og specielt også som træner. Igår oplever jeg igen glæden ved at træne piger.
Jeg tager afsted på cyklen. Ryggen knaser lidt og mine muskler er ømme fra søndagens træning. Alligevel kommer jeg afsted.

Mine søde Bellinge-piger fra OD-dagen 2011

Temaet på dagens træning er baglæns. Vi inddeler pigerne i tre grupper efter opvarmningen. Jeg får gruppe 3. Vi starter på kilen. Stående flik-flak. Min gruppe er spændstig i dag, så de er nemme at rette. Vi fjoller og hygger. En enkelt kynisk kommentar får jeg fra en træner der også er der med sit hold, da en af pigerne ved en fejl falder ned i graven samtidig med hans gymnast. Selvom jeg bedømmer dem til at ligge 2 meter fra hinanden bliver jeg anklaget for at min gymnast nærmest var landet oven på hovedet af hans. Jeg undskylder, og vender mig rundt og griner med pigerne. Flik til baglænder - flik til hofte og til slut stående helskrue til grav. Vi er spændstige og glade.

Vi bytter og det er vores tur på banen. Her får den gas med rondat- flik til grav og derefter spring ud af røret med en masse skruer på de baglæns spring. Stemningen er god og jeg har hurtig glemt min ømme krop og min knasende ryg. Smil - glæde - optur og nye spring. Det er sjovt! Til sidst hopper vi rundt og hygger i stortrampolinerne. Hyggesnak og flere spring. Nogen nye og andre gamle. Der bliver kæmpet og det er sjovt. Jeg bliver dog varm om hjertet da en af pigerne spørger om jeg skal være instruktør næste år. Da svaret er ja, resulterer det i at jeg har 7 hoppende piger i køen der jubler. Jeg smiler og tænker kort: hvordan har jeg overhovedet kunne overveje at stoppe?

Selvom mit sociale liv halter lidt i forhold til virkeligheden, får jeg stadig et kæmpe skud energi og glæde ved at tilbringe så mange timer i hallen. Efter sådan en dag som igår føler jeg at det er alle timerne og arbejdet værd. De næste 14 dage bliver intense med min egen træning samt eksamen på sidelinjen. DM nærmer sig og derefter vil jeg slappe af og nyde mine venner med en bytur, hvor jeg denne gang vil tillade mig at hælde alkohol i min sodavand.

Søndag - er go' dag!

En helt almindelig dag. Det er lyst. Jeg vågner. Dynen er halvt sparket af og min krop føles som en murbrok. Jeg fumler under puderne for at stoppe vibrationen fra min telefon som ringer. 5 minutter mere. Jeg lukker øjnene igen efter jeg har udsat alarmen på telefonen. Mit hoved føles tungt. Hver en muskel i min krop er svag og slap. Jeg står op. På gulvet foran mig finder jeg min Heidis kjole som jeg havde på i nat. En god aften på arbejde.

Jeg vralter ud i køkkenet og brokker mig  på vejen over at dørkarmen har flyttet sig siden sidst. Ellers var jeg nok ikke gået ind i den. Jeg stopper op foran spejlet. Små blå mærker på min hals. Havregryn! Mælk! Ligger godt i maven. Jeg tænder for ligegyldigt tv og stener uforstående mens jeg spiser. Træning.

Jeg er uoplagt og cykelturen i modvind er næsten uoverskuelig. Jeg når dog ud i hallen og efter en hård opvarmning er jeg faktisk klar. En 1½ skrue der og lidt tsuk her. En salto på banen efterfulgt af et kraftspring. Rygsmerter. Det kører da! Mit humør vender. Jeg har let til smil selvom det er hårdt. Vi slutter af med lidt serietræning med film. Følelsen af at være et del af et hold er fantastisk. Åååeh Saltopigerne KOM SÅ!!

På min cykeltur hjem smiler jeg. Sådan en dag som i dag er et skoleeksempel på hvorfor jeg elsker min sport. Jeg kan komme uoplagt og gå derfra med en følelse af at jeg ejer verdenen. Jeg er glad og intet kan slå mig ud! Heller ikke lidt smerter i ryggen. Jeg cykler forbi en kiwi - lukket. En Netto - lukket og en fakta. Kartofler, kød til en 10'er og salat. Et godt måltid oven på en god søndag, er lige det jeg skal.
Til dessert topper jeg min søndag med pandekager sammen med L i skibet. Tynde og lige tilpas. Sukker og te. En ny uge i vente med fuld energi.

I skovens dybe stille ro ..

Jeg går på en mørk sti. Træer og buske våger over mig fra begge sider af stien. Gruset knaser under mine fødder.Jeg læner hovedet tilbage og ser op mod den stjernefyldte himmel. Den lyser op på magisk vis. Jeg nyder stilheden og duften af fugt. Stien er våd. Det har lige regnet. Luftfugtigheden er høj og mit hår klistre klamt til mit ansigt. Jeg stopper op og lukker øjnene. Jeg observerer hver en lyd. En ugle der hyler en mus der kraser i jordbunden. Duften. Jeg åbner øjnene og bliver mindet om hvad jeg skal. Jeg begynder at gå. Et skridt foran det andet. Mine nikefreesko lyser op. De skinner ekstra fordi de er våde.

Tankerne flyver omkring mig. Eksamen. Forventninger. Bekymringer. DM. Min træning. Min egne forventninger, mit holds forventerninger, min træners forventninger. Når jeg at blive klar? Eksamen. Får jeg læst nok? Når jeg at aflevere det jeg skal? Er jeg for presset? Arbejde. Har jeg nu tid til det? Burde jeg prioritere anderledes? Min tankestrøm bliver pludselig afbrudt af lyden af fodtrin. Jeg vender mig rundt og ser mig tilbage. Jeg ser ingen. Mit hjerte begynder så småt at banke hurtigere og adrenalinen pumper langsomt rundt i kroppen. På et sekund er jeg trådt ud af min afslappede trance og er nu fuldt ud opmærksom på hvad der sker omkring mig. Jeg står helt stille i håb om en ny lyd kan give mig et hint om hvad der sker. Sekunderne føles uendelige. Uden fornemmesle af tid beslutter jeg mig for at gå videre. Jeg mærker de små hår rejser sig i nakken. Paranoia. Jeg ser mig hele tiden tilbage over skulderen. Prøver at overbevise mig selv om det bare er fantasi. Pludselig hører jeg lyden igen. Denne gang mærker jeg gåsehuden på mine arme under min jakke. Frygt. Mine øjne der efterhånden ser godt i mørket ser intet. Jeg konstatere at vejen er tom bag mig. Buskene ligner små monster i nattens mørke. Jeg begynder at gå baglæns mens min opmærksomhed er rettet mod de mørke buske. Pludselig støder jeg ind noget blødt. Det giver et sæt i mig. Det føles som et koldt skud blod bliver skudt rundt i min krop. Jeg mærker noget tungt på min skulder. Forskrækket. Min puls kører derud af. Jeg sætter i løb uden at se mig tilbage. Mine øjne løber i vand pga. den kolde luft. Bange.

Jeg føler mig forfulgt. Det ene ben foran det andet. Frygt. Forpustet. Jeg gisper efter vejret. Efter et par hundrede meter vender jeg hovedet bagud for at give mig selv en status på situationen. Jeg ser en mørk skikkelse der er lige i hælene på mig. Jeg er drejet væk fra stien. Jeg snubler. Jeg ligger mig så lang jeg er i det våde græs. Jeg kan mærke mit hoved rammer noget hårdt.

Jeg åbner øjnene. Jeg rejser mig forvildet op. Jeg er indenfor og ligger halvt udover sengen. Det er lyst uden for. Forvirret. Jeg ser op på uret. 14.30. Jeg er badet i sved. Jeg tager mig til hovedet. Min pande er øm. En bule. Da jeg får pulsen ned og kommer til mig selv smiler jeg. Hvilket mareridt af en morfar. Jeg tørre panden af med min håndryg og konstaterer at jeg ikke skal snuse 5 min mere. Jeg sætter mig ind i stuen og tænder min computer. Synopsis - nu er det dig og jeg endtil vi er færdige.

En speciel én

På en regnvejrs dag, som denne. Plejer jeg at være glad. Plejer at se det dejlige i at kunne hoppe i regnpytter. (som min bror og jeg kaldte dem, da vi var yngre) mærke dråberne i mit ansigt, få vådt hår og tage gummistøvlerne af og mærke den våde jord under mine fødder.

Men sådan skal det ikke være. Når jeg ser ud af vinduet savner jeg. Jeg savner alt det der er at savne. Dit humør, dit smil, dine gode råd, dit nærvær og dit glade jeg. Ud af mine højtalere på computeren spiller Thomas Buttenschøn med sangen dårlig sex. Det er bare ikke det samme, når du ikke er her. Jeg sidder i vinduet. Jeg burde egentlig åbne det op og skråle med på omkvædet ud over byen, som vi plejede at gøre, da du var her.

Du er blot omme på den anden side af jorden. Flere tusind kilometer væk fra mig. Vi har været adskilt siden januar. Jeg vil gerne have du snart kommer hjem. Jeg ser op på væggen foran mig. Der hænger dit billede. Du og jeg. En enkelt tåre triller ned af min ene kind, da minderne fra i sommer kommer frem. Fødselsdag, stranden med solnedgang og badetur, adams fiskefrikadeller, rulleskøjter, pizza og havnebajer.

Tjjanja - Jeg savner dig! Min bedre halvdel.

Grebet af positivitet

Jordbær, ananas, appelsin, kiwi, banan, hindbær, solbær, brombær, kirsebær. Frugtsalat! Vaniljecreme. Mmh! Solskin, blå himmel, mild brise, fulgefløjt, duften af nyslået græs. Sommer! Solbrunkrop. Mmh! Sand, sten, havet, tang, rav, leg, sandslot. Stranden! Sommerhus. Mmh!

Jeg længtes. Kære søde eksamen. Skal vi to aftale at vi spoler lidt frem i tiden? Jeg bliver klogere og kan overstå dig på ingen tid, uden jeg har tænkt en tanke om dig? Ønsketænkning.

Fly, fremmet sprog, engelsk, ny kultur, god mad, hygge. At rejse! Kuffert. Mmh! Europa, Asien, Amerika, Australien, Nord polen. Verden! Jeg ønsker mig væk. Mmh! Stres, afslapning. Træt, frisk. Aktiv, doven. Mæt, sulten. Nye venner, gamle venner. Hverdag.  Glad, sur. Smil! Mmh!

Eksamen kom an! Sommer kom an! Jeg er klar  - er du?

I hate mondays ..

Klaverspillet bliver højere og højere. Mine øjne er tunge. Alligevel åbner jeg øjnene på klem. 06.30. Øj det er tidligt! Nå. Op! Jeg trøster mig selv med at jeg kan sove igen om lidt. Jeg lister ind til K, for vi skal synge fødselsdagssang for L. Med fagnen fuld af gaver og flag åbner vi døren og med en rusten morgenstemme giver vi et sødt forsøg på en fødselsdagssang. L bliver glad. Hun smiler og virker glad for sine gaver. Ego og læsepult. Lækkert vi har købt noget hun godt kan lide.

Hurtig tripper jeg ind under dynen igen. Jeg skal jo først møde kl 10. Jeg sætter uret igen. Ligger mig på puden og falder hen. Drømmer. brhbszz - jeg registrerer en vibration nær mit hovedet. "Ham den rødhåret og jeg printer her klokken halv". Jeg ser på klokken. 08.20. SHIT! Jeg skal jo møde kl 9! Jeg springer ud af sengen. Forvirring. Tøjet vælter ud af skabet. Rod. Springer morgenmaden over. Kaster computeren i tasken. Ud af døren. Pludselig fortryder jeg at jeg lod tiden løbe af med mig i går aftes. Jeg kæmper en hård kamp mod trætheden på cyklen til universitet.

Et billede fundet på google

På cyklen flyver tankerne om igår. Igår var sjovt. I starten er jeg en smule passiv for at se folk an. Sådan er det som ny. Denne facade falder dog hurtig i takt med de andre indtager lidt alkoholiske drikke. Forårsfest med blomster tema. Glæde. Alle er åbne og er meget villige til at snakke. Jeg ser på klokken. 20.00 - jeg har aftalt med mig selv at jeg vil hjem kl 22 pga. en lang mandag. Folk forsvinder i løbet af aftenen. Jeg bemærker det og alligevel ikke. Terningespil og boldkast. Shots. Fællesskab. Sådan er det når man arbejder på Heidis Bier Bar Odense. Fælleskrammer når man går. Jeg falder i snak med mange. Tiden går. Næste gang jeg ser på klokken, har den slået 01:00. Forbavset. Tiden flyver afsted når man har det sjovt. Sikke en aften.

På cyklen drager jeg den konklusion, at selvom jeg kom sent i seng og en turbulent morgen - så er det, det hele værd. Hyggen fra igår overskygger min turbulente morgen. Makeup, hårsætning og madpakke er overvurderet, når man har en lang dag på universitet. Hurra for chokoladeboller og ananasjucie til blodsukkeret.

Se min kjole .. den er fin som Heidis..

Musikken spiller. Sing a long. Det er fredag. Fest og farver. Det er første vagt. Stedet virker så bekendt og alligevel så fremmet. Tingene er de samme, men står forskellige steder. Kollegaerne er nye. Byen er ny. Alligevel har jeg en svaghed for Heidis Bier Bar.

Jeg er klædt i min kjole, håret sat og smilet på sin plads. En spænding i maven. Man ønsker jo altid at gøre et godt indtryk på sin første vagt. Teamet er positivt. Rigtig god stemning. Jeg skal nok falde til her.

Der går ikke længe før to velkendte ansigter kigger ind forbi baren. De bestiller to fadøl og så er jeg i gang. Rart med selvskab. To fadøl forvandler sig til to mere. Fælles shot. Puuha. En omvæltning pludselig at må drikke igen som bartender. Skønt. Det skaber en hygge med gæsterne på den anden side.

Mit navn bliver råbt. Det er en skinger stemme der skær lige igennem musikken. Jeg vender mig rundt af refleks. Jeg ser en sort kjole kommer flyvende gennem luften og i et omfavner mig. ELI ! Hvor er det godt at se dig. Eli har taget et par af gymnastikpigerne med ned for at få en sodavand. Jeg føler mig helt hjemme. Jeg føler mig næsten lokalkendt ligesom i Svendborg. En dejlig følelse - og så på første vagt.

Nattetimerne flyver afsted. Charme er mit nøgleord i aften. Folk hygger. Danser. Drikker. Fuldskab. Jeg er i godt humør. En beundre eller to. Jeg er på hjemmebane. Tiden går, musikken spiller, og klokken slår 5. Alle skal ud og vi skal hjem. Inden jeg sætter mig op på min cykel tjekker jeg min telefon. En sød sms er modtaget kl 01:02. Jeg smiler.

Et gammelt billede taget på Heidis Svendborg

Et minde i længsel

Jeg sveder. Selvom jeg sidder i shorts og t-shirt. Foran mig har jeg min computer, mine skolenoter og bøger. Eksamen venter. Mit hovedet er tungt. Hvor skal jeg starte? Jeg ser ud af vinduet. Jeg længtes. Blå himmel. Solskin. Træer der så småt er begyndt at blive grønne. Jeg vil ud!

På lygtepælen foran mit vindue hænger en plakat. Den indikere sommer, underholdningen, familiehygge. Jeg kan næsten mærke duften af halm genere min næse og lydende fra dyrene. Klovne og dygtige akrobater. Ja, cirkus. Det er noget helt specielt. Jeg har mange barndoms minder fra cirkus. Jeg rørte for første gang en elefant som 8-årig. Den dag står stadig meget klart i mit hoved. Showet, lyset, stemningen, grin. Kan man blive andet end glad efter en tur i cirkus? Odense dyreskuepladsen 2-6 maj. Står der nederst på plakaten. Ellers er den utrolig farverig med et cirkustelt i midten og en elefant. Øverst står BENNEWEIS 125 år. Selvfølgelig vare cirkus ved i 125 år. Det bliver jo aldrig kedeligt. Eller gør det? I så fald går det aldrig af mode. Popcorn. Små børn med ting der lyser, og candyfloss.

Jeg længtes. Blå himmel. Solskin. Jeg vil ud. Træer der så småt er sprunget ud. Jeg sveder, i mine små shorts og t-shirt. Eksamen. Skriv nu dig selv.