Jeg vender mig rundt på ryggen. Åbner mine øjne. Jeg konstatere jeg er alene i sengen. Pokkers. Jeg er forvirret. Tankerne flyver rundt. Det hele virker så virkeligt. Det som virkede som dig, var bare en stor pude. Min hud på mit ben fortæller mig at jeg ikke har sovet. Det kilder over min fod. Hvad er det? Jeg løfter dynen. AAARH! Jeg bliver bange ved synet. Min puls galopere straks derud af. Den er sort. Uh øv. Hvorfor sker sådan noget for mig? En edderkop. En lille klam en på størrelse med en 2 krone. Jeg trækker benene til mig med lynets hast og kaster dynen oven på den. Mit hjerte slår mod brystkassen så jeg ikke er i tvivl om at jeg lever. Forstrækket er vist ordet. Jeg tumler ud af sengen og snubler næsten over mine egne ben. Papir! En intens jagt venter mig forude. Den lille lodne eddekop skal nok få. Jeg er lys vågen. Jeg fjerner dynen og bliver lige så bange ved synet af edderkoppen som første gang. Jeg synker min klump i halsen. Jeg lukker øjnene mens jeg fører min arm ned mod sengen. HAPS! Jeg krøller papiret sammen mellem mine hænder. Åh, please. Jeg åbner mit ene øje på klem. Jeg kan se et af de seks eddekoppeben stikke op fra papiret. Lettet. Puha. Jeg skynder mig ud og skylder papir med indholdet i toilettet. Sikke en morgen. Nu kan jeg vist lige så godt stå op. Vaskevasketøj, læse, og komme igang.
torsdag den 26. april 2012
Lille Peter ...
Jeg har drømt en dejlig drøm. Jeg er halv vågen. Rævesover. Jeg gnider mit hoved længere ned i min pude, så mit morgenhår bliver endnu mere uglet. Jeg mærker et blidt strøj på min læg. Jeg nyder din tilstedeværelse. Jeg ligger med ryggen til. Sikke en dejlig morgen. Heldigt. Jeg trækker dynen helt op til mit ansigt. Din duft sidder stadig i den. Sammen med din duft og under mine lukkede øjne fornemmer jeg næsten dit nærvær. Igen kan jeg mærke et strøj på mit ben. Denne gang nær knæet. Selvom det kilder virker det også rart. For en stund. Min puls er svag og mine øjne er stadig søvnige. Jeg er træt. Dynen føles som et tungt lag over mig. Jeg er slap i kroppen efter tirsdagens træning. Hver en muskel skriger til mig af ømhed. En straf? Mine tanker bliver afbrudt af endnu et strejf på mit ben. Jeg sparker forsigtigt for at signalere, at det kilder for meget. Aigh! Men det hjælper ikke. Der er ikke gået et sekund før det er der igen. Pirrende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
-
▼
2012
(104)
-
▼
april
(14)
- Fra Odense til Svendborg
- Et fantastisk møde.
- Lille Peter ...
- Cykelmyggen med et smil
- Hos Prop og Lægen
- Stazi und Nazi
- Stor i en Storby
- DM Junior Finale 2012
- Vinduet og du
- Hvordan lampejagt bliver til softice
- En spændende ventetid
- "Du kom med alt det der var dig"
- Med M og Elling på tur - Pyha!
- DM kval 2012
-
▼
april
(14)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar