Jeg lukker øjnene. Vinden suser gennem mit hår. Mine fingre fryser, men det er også første gang, at jeg cykler uden vanter i år. Mit åndedræt er hurtigt. Jeg er lidt sen på den. Jeg træder i pedalerne og drejer om hjørnet. ”Ankommer til destination på venstre side” tænker jeg. Lækkert! Bygningen virker større og mere kaos-agtig end jeg husker det. Puha. Jeg har næsten hovedpine inden det hele er begyndt. Jeg fanger mig selv i at jeg er stoppet op på min cykel, for at beundre den kæmpe klods der er foran mig. Mine tanker er ustyrlige. Jeg mærker en vibration i min lomme. ”Vi mødes bare ved indgangen” – ”ok” svarer jeg tilbage.
Jeg stiller min cykel ved parkeringsarealet. Og går langs den blå bygning hen til hovedindgangen. Ikea. Min ven. Jeg trækker vejret og går inden for. Mon jeg kommer hjem med noget som ikke er planlagt i dag? Jeg tager rulletrappen op til 1 sal. Her venter jeg på L&K. De to piger jeg bor med. Lejligheden hedder skibet og vi har boet sammen siden januar måned i år. Vi har det godt sammen. Det er meningen, at vi er på udkig efter en lampe til vores køkken. Mens jeg venter på pigerne, observerer jeg en masse mennesker. En mor og hendes datter er på vej op af rulletrappen. Gad vide hvad de skal købe? Et ungt par kommer ind af døren. Hun er gradvid, og jeg bemærker den omsorg, hun får fra sin kæreste. De ser hinanden dybt i øjnene. Lykke stråler ud af dem begge. Jeg kan mærke, at jeg smiler. Et ældre par kommer nu også ind af døren. De holder i hånden. De er søde. Da de når trappen skilles de. Manden tag rulletrappen mens konen bestemt tager trappen. Bliver jeg også sådan en dag?
Jeg når ikke at tænke videre, da jeg ser L komme ind af døren. Vi går en hurtig tur gennem 1. sal. Senge, borde, stole, hylder, lamper. Der er ting over det hele. Indrettede kroge med mange idéer til indretning. Jeg får helt lyst til at smide alle mine møbler ud derhjemme og købe en helt ny stue. Kan være jeg skal gøre det en dag min pengepung er med på den idé. Men det var en lampe vi kom fra.
Som kun piger og kvinder kan. Får vi i vores ekstase af indtryk ladet os styret mod cafeteriet. Vi køber en is. 19 små kroner for spis-så-meget-du-kan softice. Jeg har en svaghed for is. Vi hygger. Rundt om os kommer og går folk. Det gamle ægtepar er her også. De sidder to borde fra os. Jeg kan ikke lade vær med at bemærke, hvem af dem der er under tøflen i det forhold. Jeg smiler igen ved tanken, mens jeg ser L prøver at fortælle mig noget. Jeg lytter ikke helt.
Nu kommer K. Vi bevæger os mod lampeafdelingen. Stille mærker jeg en hovedpine, som kommer snigende. Hvad bilder den sig ind? Jeg er træt og udkørt. Ikea – Du har gjort det igen. De har ikke den lampe vi søger, så vi kommer derfra uden et eneste køb. Det overrasker mig. Jeg må skrive i min kalender, at i dag var jeg i Ikea UDEN at købe noget. Godt nok blev jeg ramt af træthed og hovedpine, men min pengepung blev kun brugt på is. Det er vel også en slags sejer?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar