Jeg tager min telefon op. Hvor er min pung? Jeg finder den, og fisker det gule sygesikringsbevis op. Det skinner. Det er helt nyt og ubrugt. Jeg taster nummeret til min nye læge og venter. Ventemusik. Hyletonen genere stadig mit øre. "Der er i øjeblikket optaget - vent venligst" Ventemusik. Øj min tålmodighed er kort. Endelig tager de den og jeg aftaler en tid hos lægen.
Elevatoren op til 2 sal er smal. Det er en smule klaustrofobisk. Jeg tager i den grønne dør. På skiltet står der, "skan venligst dit sygesikringskort ved skrænken." Det gør jeg så. Her lugter sjovt. Sådan som der kun gør hos læger. Der sidder andre i venteværelset. De er alle sammen ældre end mig. Gad vide mon de skal her.
En ældre læge kommer til syne omme bag skrænken. Han er gråhåret og hans rynker på hænderne afspejler den erfaring han har fået med årene. Han bærer briller. Han ser rar ud. Jeg hører kun svagt mit navn bliver råbt op. Ved lægens venlige smil kan jeg konstatere at det er ham som sagde det. Jeg følger med ned af den hvide gang. De har twistet det kedelig hvide look ved at male dørkarmene mørkegrønne.
Efter at have kigget mig i øret skylder han det. Det føles som en halv amazoneflod som strømmer ind i gennem mit øre. Det gør ikke ondt, men lyden føles meget voldsom og ubehagelig. Da vandet løber retur gennem mit øre, mærker jeg en befrielse i mit hoved. Hyletonen er væk og min hørelse er tilbage. Utrolig hvad vand kan gøre. Jeg cykler hjem og nyder hver en lyd jeg møder på min vej. Bilerne der kører. Knirkende bremser fra cyklen ved min side. Fulgefløjt samt vinden der blæser. Nu skal jeg blot holde mig i ro og ingen høje lyde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar