Et fantastisk møde.

Jeg ved ikke noget bedre, når jeg bruger min tid på en nær veninde. Trygheden ved at betro sig til en, som man er sikker på, holder på dine hemmeliger, er fantastik. Jeg hviler i mig selv, når jeg er sammen med hende. Jeg står op tidligt og cykler ud på universitetet for at skrive opgave. En sms. "Jeg har behov for at snakke med dig". Jeg kan mærke spændingen stiger. Min mave kramper lidt og jeg fornemmer en snert af nervøsitet. Jeg vælter tilbage i min fordybelse sammen med min studiegruppe.

Klokken bliver 13. Jeg er færdig. Jeg mødes med dig ude foran hovedindgangen. Du ligger på trappen, på maven og benene i vejret. Jeg smiler. Du har vores lilla holdtrøje  på. En ro sænker sig over mig for hvert skridt jeg tager i mod dig. Du ser mig. Vi går tilbage og ind på universitetet. Vi sætter os på gulvet. Jeg mærker hvordan overfladen af min hud på mine lår bliver kolde pga. det kolde gulv.

Snakken går. Klokken slår. Tiden flyver afsted. Jeg nyder dit nærvær. Tryghed. Her har jeg fundet mig en sand veninde. Eli - tak fordi du er den du er.

Jeg skrev en gang en opdatering på Facebook som jeg synes er passende her:

"Venner er som trusser - Nogle kravler op i røven - Nogle springer elastikken - Nogle har ikke kræfter til at holde sig oppe - Nogle bliver snoet - Nogle er dine favoritter - Nogler er hellige - Nogle er bare billige og grimme - Nogle er fulde af lort - Også er der dem som ren faktisk dækker din røv, når du har brug for dem."