mandag den 9. april 2012

En spændende ventetid

En helt speciel følelse vælter ind over min krop. Det kilder i maven. Mine håndflader begynder at svede. Jeg har det varmt. Jeg kan høre en summen. Det er fra min computer. Den ligger på min mave. Jeg er spændt. Jeg kigger op på klokken. Halvanden time til. Jeg vælter ud af sengen. Træt. Mine ben ryster under mig. Jeg kan mærke en boblende følelse i min krop. Jeg glæder mig. Hvordan mon det bliver? Jeg vælter ud gennem stuen og ind på badeværelset. Jeg klæder mig af og stiller mig under bruseren. Det varme vand afleder min opmærksomhed. Lige nu føler jeg en hvis afslappethed uden at nervøsiteten tager overhånd. Jeg står længe under det varme vand før jeg ænser shampoo og sæbe.


Da jeg kommer ud af badet, er jeg som født på ny. Jeg kigger på klokken. En time til. Jeg tager tøj på. Kigger mig i spejlet. Makeup. Min hånd, med maskaren, begynder så småt at ryste jo mere jeg tænker på, hvad der skal ske. Igen, åh. Det kom ud af det blå. Den boblende følelse og nervøsitet. Svedige håndflader. Denne gang er det dog en smule anderledes. Jeg mærker en varm glæde indefra. 

Jeg rydder op. En halv time. Støvsuger. Jeg kæmper med mig selv. Spændingen stiger. Åh! Jeg springer op, da jeg hører dørklokken. Min hjerterytme banker nu dobbelt så hurtigt som før. Jeg mærker med hånden ved mit bryst. Vibrationerne er stærke. Jeg behøves ikke holde hånden helt tæt til kroppen for at mærke mit hjerte. Mine ben føles tunge, men det hele overvældes af glæde. En indre varme som gir mig røde kinder. Endelig sker det. Jeg er nu nået hen til døren. Jeg tager dørtelefonen af og åbner døren. 

2 kommentarer: