mandag den 16. april 2012

DM Junior Finale 2012

Jeg sidder med en kuglepen i hånden. Den er rød. Jeg sidder på en stol. Jeg sidder tilbagelænet og har fødderne oppe. Jeg kan mærke det summer i mine lår. Jeg har siddet her længe. I mit skød har jeg en notesblog. Jeg skriver. Hold. Point. Karakter. Jeg er i en hal. Musikken spiller højt. Foran mig, springer der en masse piger. Jeg ænser ikke at kigge på dem. Mit fokus er et helt andet sted.

10.566 ser jeg stå på skærmen og jeg skriver det ned på min lille blog. Jeg kan mærke nervøsiteten i min mave langsomt snurre sig sammen. Åh, lad det nu bare blive overstået. Kom nu! Mine øjne flakker rundt i hallen. En trampolin her og et dommerbord der. En gymnast til højre og en træner til venstre. Musikken brager stadig ud af halanlægget. Jeg ser og alligevel ikke. Det eneste jeg rigtig ser, er storskærmen. Når der vises reklamer, har jeg nerver på. Mit blik flakker. Skiftevis bemærker jeg små detaljer i hallen. En rød trøje her og en turkis trøje der. Stadig reklamer på storskærmen. Samaritter. Endnu en karakter til mit papir.

Musikken er stoppet og hallen summer af et spændt publikum. Jeg mangler nu kun tre karakterer. Min mave snurre sig sammen. Jeg må op og stå. Puljen er færdig. Jeg har svedige håndflader og det gyser koldt ned af ryggen på mig, selvom der er varmt i hallen. Min kuglepen ryster få centimeter over papiret. Klare de den? Hårene på mine arme rejser sig langsomt. 12.500. Endnu en karakter. Uh jeg har kvalme. Det snører sig sammen i min hals og jeg kan mærke mine spytkirtler er på overarbejde. 11.967. Pyha. Vi er nu med i medalje feltet. En karakter mere. Jeg kan snart ikke holde spændingen ud. Sidste karakter bliver givet. Jeg ånder lettet op. Jeg ser ned i hjørnet, hvor mine medtrænere står sammen med pigerne. De smiler i et stort gruppekram. Da de ser resultatet, opstår der et julelys i pigernes øjne. De skriger samtidig med de sætter af på gulvet til et fælles hop.

De kom snigende nede fra bunden og ender med en flot sølvmedalje om halsen. De er glade. Knuden i halsen har løsnet sig og en varm lykke bobler indefra. Jeg oser af stolthed. Hvor er dette godt for pigerne. En fantastik weekend!
Den fine medalje

Ingen kommentarer:

Send en kommentar