tirsdag den 24. april 2012

Cykelmyggen med et smil

Det suser for mine øre. Remmen gnaver lidt i min kind. Hjelmen sidder stramt på hovedet. Vind i hestehalen. Biler der kører. Ringklokken klinger. Morgensure folk, selvom jeg langt fra fylder hele cykelstien. Modvind. Jeg mærker syren i mine lår. En svag varme bliver kraftigere under min jakke. Små regndråber falder på min kind. Et træ er ved at springe ud. Et i hvidt. Et i grønt. Selv et lyserødt møder jeg på mig vej.

Alt i mit liv er lyserødt, tænker jeg. Jeg er fyldt op med kærlighed. Min familie. En god ven.. Mine bedste veninder. Jeg har det jeg har brug for. Glad. I dag og i morgen. Jeg føler intet behov for at være alle mulige andre. Lykkelig. Det er fedt at være mig! Selvom det smådrypper og jeg måske er kommet lidt for sent af sted, har jeg overskud til at give et smil videre til dem som vrisser.

Rødt lys. Bandeord. Forarget blikke. Jeg smiler. I blikket opfanger jeg ikke megen glæde. Grønt lys. "God dag" siger jeg over skulderen. Jeg vender mig rundt. Mit smil er gengældt. En vibration i lommen. En SMS. Sidevind. Flere cyklister. En bil kører overfor rødt. "God dag til dig babe". Ja, og god dag til jer!

2 kommentarer:

  1. Hvor er det rart at læse at du ikke har behov for at være nogen anden end dig selv, for jeg kan nemlig bedst lide dig som den du er <3

    SvarSlet
  2. Åreh, hvor er du sød Elisabeth! Det varmer :)

    SvarSlet