onsdag den 28. marts 2012

Spontanitet på en forårsdag

Det hele startede med en joke. En joke over facebook. Det skulle være ment som en kærlighentydning. Selvom jeg sad der og svedte til forelæsning, var det kun facebook som havde min opmærksomhed. Tankerne fløj rundt – solen skinner, hvorfor er jeg ikke udenfor? En notifikation kommer op på min skærm. ”AB har skrevet på din tidslinje” Jeg klikker på browseren for at reloade siden.

Puh, jeg sidder på en bænk i haven i stroptrøje og opsmøget bukser - og har det VARMT! Kommer du og joiner??” – hvor er det bare tarvligt, at sende mig sådan en besked når jeg sidder her og sveder. Skulle jeg tage til Nyborg? Ej der er altså lidt langt. Vi skriver frem og tilbage og joker om jordbær fra Spanien, hyldeblomstsaft og privathelikopter. ”Eli har sendt dig en besked” står der i toppen af min facebookside. Jeg åbner den. ”Seriøs, skal vi ikke gøre det?” Eli har læst vores lange tråd og hun har nok egentlig fat i noget. Det eneste jeg længtes efter er jo solen og jordbær. Vi gør det!



Jeg cykler fra universitet 20 min efter vores samtale på facebook. Jeg mødes med Eli og vi cykler ned mod stationen. Inden da runder vi lige min lejlighed, hvor jeg lige kan få lov at skifte tøj og pakke til træningen om aftenen. Mens jeg pakker, er Eli kørt op i fakta for at købe jordbær.

En, to, tre og på toget kom vi. På vores vej møder vi en togkontrollør der er i mægtig humør. Det må være solen. Han joker og charmer sig ind hos pigerne, og specielt Eli og jeg, er han helt tosset med. Det er nu dejligt at opleve kontrollører med lidt energi, og at de udstråler, at de godt kan lide deres arbejde.



AB henter os på stationen og på en halv time har vi transporteret os fra universitet til Abs gård ude på de fynske marker. Solen skinner og her er vindstille. Nu står den på de medbragte jordbær med mælk og tøsehygge.

Aftensmaden klare vi på grillen. LÆKKERT! Det er første gang i år, at jeg har fået grillmad. Eli og jeg spiser alt for meget. En selvfølge når man er på besøg hos AB. Vi kan ikke lade vær. Dette resulterede i en lidt tung og hård opvarmning, da vi endelig kom til træningen om aftenen. Trods at jeg kæmpede med at aftensmaden ikke skulle komme retur havde vi en kanon træning. Vi er snart klar til Senior DM på søndag i Gladsaxe. 

Søde AB med jordbær

Eli med hele jordbærskålen

Værsgo'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar