Nangijala

Nangijala er nok det bedste ord som beskriver min weekend. Den har været helt igennem vild og fantastisk. Jeg har været i min egen lille eventyrverden som Nangijala jo i virkeligheden er, og som den er beskrevet i Brødrene Løvehjerte. Jeg lagde ud fredag med lidt skole og en hård fredags træning.

 Lørdag stod den på Rasmus Seebach koncert med en veninde. Lidt sushi-hygge som opvarmning og derefter afsted mod Odense Congress center. En oplevelse jeg sent vil glemme. Jeg har sjældent oplevet så fed en koncert, med en kunstner som har været så nærværende overfor sit publikum. Det var helt specielt, at se hvordan han sang med sjælen og hvordan han formidlede sine egne følelser ud gennem sine sange til os publikummer. Det har virkelig gjort et stort indtryk på mig, at han kan det med sit publikum. Specielt når aldersspredningen er så stor blandt hans publikum. Der var alt fra små piger på 9 år og deres mødre, til teenagefulde unge, kærestepar og venindepar i alle aldre som hyggede sig til hans musik. Det var virkelig en personlig koncert ,hvor han gav små historier om hans sange. Den historie der rørte mig mest, er sangen ”Nangijala” som han har skrevet til to cancerramte piger. Jeg giver Rasmus S. min store respekt for at han formåede at tage mig med på den følelsesmæssige rejse til Nangijala! Mange havde tåre i øjenkrogen og selvom jeg har hørt sangen mange gange og kender teksten godt, synes jeg nu med denne oplevelse at jeg hører sangen på en anden måde end jeg gjorde før. Det er det jeg elsker ved musik. Det kan så mange ting som KUN musik kan. Jeg ville ikke kunne leve uden!

Fra koncerten og Nangijala tog vi en lille køretur til det jyske, hvor vi overnattede hos min veninde. I dag, søndag, har nemlig stået i gymnastikkens tegn med mine herlige piger.  Alle tre hold ydede en rigtig flot præstation og endnu en gang er jeg en meget stolt træner. Vi havde få fejl, men dem retter vi op på når 2. runde af DM kommer i april. Oveni alt konkurrenceræset fik jeg også overskud til at se min savnede roomie fra efterskolen. En rigtig dejlig oplevelse at gense hende. Vi ses desværre alt for lidt, og når vi ses nyder jeg virkelig hendes selvskab. Jeg føler ikke at tiden, hvor vi har været adskilt, føles så længe som den virkeligheden er.  Hun er og bliver savnet og en speciel person i mit liv.

Alt i alt en rigtig lækker weekend med spændende oplevelser.  Det er ikke sidste gang jeg har været til koncert med Rasmus Seebach! Til alle jer andre der elsker hans musik – HAN SKAL OPLEVES !!