lørdag den 24. marts 2012

Fra mosen til Tryroler

Klokken er 11.57. Her er varmt og solen skinner ind på min hud gennem vinduet. På computeren har jeg lige gemt mit Word dokument med notater. En monotom stemme taler ud i en lang køre. Mine øjne flakker rundt i lokalet. 11.58 åh kom nu! Folk omkring mig er ved at røre på sig. ”Kom nu” tænker jeg. Sekunderne er lange. 11.59. Den monotome stemme bliver overdøvet af larm fra de andre studerende, som er ved at pakke deres ting sammen. Endelig! 12.00 og der er Weekend med stort W !!

Jeg maser mig ud gennem mine medstuderende og ud på gangen. ”Vi ses i mosen” – og det er lige hvad vi gør. Alle har fået forårs kuller, og man skal bare ud og nyde vejret! Jeg cykler hjem i min cardigan. Det er vist første gang i år, at det er sket. Jeg skal også passe på jeg ikke bliver syg. Det plejer at være højsæson for den slags.

Jeg brager ind af døren og vælter næsten over en af pigerne jeg bor med. Jeg finder hurtigt de jordbær, jeg købte den anden dag, i køleskabet. Rense rense under det rendende vand, og skære skære skære. Vupti! Jordbær med mælk på. Lækker sund og hurtig frokost. Hvilket også passer til det skønne vejr.


 Med vinden i håret og solbrillerne på cykler jeg ned i mosen. Her står den på snak, hygge, vandpibe, kiks og øl. Ren hygge når man går på medievidenskab. Jeg nyder det sammenhold vi har og at vores tutorer stadig gider at lege med os, er bare kanon fedt!
 



Aftensmad tog jeg på Sunset på vejen hjem fra mosen. Her havde jeg aftalt at mødes med Eli – og det gjorde det hele meget mere hyggeligt. Selvom vi også var sammen i går, så kan jeg ikke få nok! Jeg er nok afhængig af hendes selvskab.  Så vi fulgtes hjem til mig og tog derefter til træning.

Efter blod, sved og tåre tog jeg toget til det kære Svendborg og hoppede i Heidis-kjolen. Med en nat fyldt med fulde gæster og en morgenfest med mine to trofaste morgenfest kollegaer, var min nat fuldendt. Matzen og Tobi, de er geniale. Jeg glæder mig til at jeg kommer ud af min ”non alkoholic” boble og kan feste igennem med de to tosser. Det var en stille og rolig aften uden de store problemer. Togturen hjem var hyggelig og nu er jeg bare træt. Tror jeg tager en nat mere på Heidis Bier Bar med verdens sødeste kollegaer. Kom endelig ned og fest med os, hvis i er misundelige. Det er også tilladt kun at drikke sodavand, hvis man ikke er til alkohol! God lørdag til jer alle derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar